Hvordan kan det være...

... at man (læs: jeg) altid har lyst til at kaste om mig med penge, når man har allerfærrest af dem og burde spare??! Jeg forstår det ikke!

Og hvordan kommer man (igen: jeg) lige på alle de undskyldninger, der skal retfærdiggøre købene? Jeg mener, i dag gik jeg forbi en taske-butik på Strøget (hallo, hvad LAVER man overhovdet på Strøget, når man ikke må bruge penge. Hvad laver man på Strøget i det hele taget??!) og de havde kufferter på udsalg. Jeg var lige ved at købe en kæmpestor + en lille, som kan gå med som håndbaggage, til trods for at jeg har to ganske glimrende kufferter allerede. Begrundelsen for at jeg måtte have dem: De var postkasserøde og superchikke OG de ville være meget nemme at kende på bagagebåndet. Jeg tænker nemlig altid, at jeg gerne ville have en anden kuffert end en sort, når jeg står og venter på min bagage.

Ja, lamt, ikke?! For hvor lang tid er det lige, jeg bruger i selskab med min kuffert, sådan på årsbasis? Ikke særlig lang tid... I hvert fald ikke lang nok tid til at retfærdiggøre købet af to knaldrøde kufferter, som godtnok er på tilbud, men alligevel. Så jeg lod være og købte en pakke jasmin-te og en pakke med 60 vildrose-røgelsespinde i stedet for. For er der noget, man ikke kan leve uden, så er det da dét!!!