19 december, 2005

Had vs. kærlighed

Jeg ved ikke med dig, men nogle gange synes jeg, det kan være ret svært at kende forskel på ovenstående fænomener. Fx fik jeg i dag en mail med et link, hvis indhold vistnok skal tages som et tegn på, at afsenderen godt kan lide mig. (Afsenderen var min mor, som jeg er ret sikker på, synes jeg er temmelig okay...) Men jeg er nu lidt i tvivl, for jeg synes egentlig, den er ret irriterende. Og hånden på hjertet, er det særlig fedt, når en lille, livstræt udseende animeret figur i en glaskugle siger I like you?

Og hvad nu hvis der pludselig lander en virkelig sygt udseende, syngende kattekilling i ens inbox, som meddeler I love you! ??? Skal man så tage det for pålydende, eller afbryde enhver for for kontakt med personen, der har sendt det, fordi man er angst for, at vedkommende en dag vil synes, det er vildt romantisk at plante et afskåret hestehoved i ens fodende? »Jamen skat, du har da selv sagt at du synes at The Godfather er en fed film!!!«... Eller, GYYYS, hvis en eller anden skrev et digt om mig på jegelskerdig.dk, hvilket bedst kan betegnes som et tude-forum for voksne, der stadig formulerer sig som teenagere. Run Forrest, RUN!

Faktisk ville jeg nok tage det som en meget stor kompliment, hvis en eller anden sendte mig et link til hjemmesiden I hate you! , da det i det mindste ville vidne om humor og en veludviklet sans for, hvad jeg synes er sjovt. Men det er nok bare mig, den er gal med...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start