Noget om sovesyge og cykellygter...
Jeg vil bare gerne høre, om jeg er den eneste, der aldrig rigtig vågner hér om vinteren? Jeg har det hele tiden som om klokken er lidt henad midnat, og jeg sidder og nikker med hovedet til en eller anden dårlig sitcom. Egentlig tror jeg, det er meget naturligt, eftersom vores land jo i i virkeligheden ikke er egnet til menneskelig beboelse i mere end halvdelen af året. Og det er IKKE denne halvdel af året, jeg taler om... Jeg mener, der er jo for fanden mørkt det meste af tiden. Og koldt. Man bliver jo helt træt bare ved tanken om alle de lune klæder, man er nødt til at iføre sig for bare at gå op i Føtex.
Men mørket er nok det værste, tror jeg. Jeg er i al fald meget misundelige på bjørnene, der om efteråret æder sig en pukkel til, falder i søvn og vågner, når det er forår. Hvorfor kan man ikke blive lagt i frivilligt koma den 1. november og så blive vækket igen 1. april. Okay, så den 2. april, så man slipper for diverse aprils-nar... Hvad dælen hedder dét i flertal???
Jeg ville i hvert fald hjertens gerne slippe for mørket. Og for vanter, bihulebetændelse, julegaveræs, jule-forstoppelse af at rende rundt med et halvt slagtesvin i tarmsystemet, glögg (opfinderen burde druknes i lortet!) og ikke mindst det evindelig bøvl med cykellygter.
Og apropos cykellygter, så får du her en medrivende beretning fra det virkelige liv: Forleden skulle jeg mødes med min kommende ægtefælle Knirke og min gamle kollega Kasper på en café på Frederiksberg. Jeg havde glemt mine cykellygter, men der ligger en cykelhandler lige ved siden af mit arbejde, så jeg smuttede derind og købte et par. Man er vel lovlydig... Eller også har man bare sin sprøde svær for kær til at køre uden cykellygter i december.
Anyways, jeg skulle jo bare lige ind og have de cykellygter. Troede jeg. De havde kun en slags, og det viser sig så, at for at få batterierne i, er man nødt til at have en skruetrækker. Andrea ind i butikken for at låne en skruetrækker. Skrue skrue skrue og færdig. Skulle man tro. Men nej... Lygterne passer ikke til de almindelige lygteholdere, som er på alle cykler. Ekspedientens udtalelse »Der følger lygteholdere med!« burde måske have advaret mig, men det gjordet det så ikke før det var for sent, og jeg var nødt til at bruge et kvarter på at montere to styks latterlige lygteholdere, så jeg kom for sent og var bagud med øllerne hele aftenen. Hrmf!
Vi vil have dynamolygterne tilbage!!!
Men mørket er nok det værste, tror jeg. Jeg er i al fald meget misundelige på bjørnene, der om efteråret æder sig en pukkel til, falder i søvn og vågner, når det er forår. Hvorfor kan man ikke blive lagt i frivilligt koma den 1. november og så blive vækket igen 1. april. Okay, så den 2. april, så man slipper for diverse aprils-nar... Hvad dælen hedder dét i flertal???
Jeg ville i hvert fald hjertens gerne slippe for mørket. Og for vanter, bihulebetændelse, julegaveræs, jule-forstoppelse af at rende rundt med et halvt slagtesvin i tarmsystemet, glögg (opfinderen burde druknes i lortet!) og ikke mindst det evindelig bøvl med cykellygter.
Og apropos cykellygter, så får du her en medrivende beretning fra det virkelige liv: Forleden skulle jeg mødes med min kommende ægtefælle Knirke og min gamle kollega Kasper på en café på Frederiksberg. Jeg havde glemt mine cykellygter, men der ligger en cykelhandler lige ved siden af mit arbejde, så jeg smuttede derind og købte et par. Man er vel lovlydig... Eller også har man bare sin sprøde svær for kær til at køre uden cykellygter i december.
Anyways, jeg skulle jo bare lige ind og have de cykellygter. Troede jeg. De havde kun en slags, og det viser sig så, at for at få batterierne i, er man nødt til at have en skruetrækker. Andrea ind i butikken for at låne en skruetrækker. Skrue skrue skrue og færdig. Skulle man tro. Men nej... Lygterne passer ikke til de almindelige lygteholdere, som er på alle cykler. Ekspedientens udtalelse »Der følger lygteholdere med!« burde måske have advaret mig, men det gjordet det så ikke før det var for sent, og jeg var nødt til at bruge et kvarter på at montere to styks latterlige lygteholdere, så jeg kom for sent og var bagud med øllerne hele aftenen. Hrmf!
Vi vil have dynamolygterne tilbage!!!
indsendt af Andrea Bak kl.
torsdag, december 15, 2005
3 kommentarer:
Du har tydeligvis aldrig smagt min dræberglögg.
OK, det er så ikke helt min, men en opskrift jeg har neglet fra Charlotte. Der faktisk heller ikke helt kan tage æren for den. Det kan i stedet Arne:
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=2685&Arnes%20julegl%F8gg
Se det er glögg!
;-p
Det er kun ærkekøbenhavnere, der kan udtale 'nar' i flertal. Det udtales på samme måde som æ-æg kani-in, bare med konsonanten trukket i stedet: nar-r.
- Thomas
Jeg hader varm vin med opsvumlede rosiner i. Og da det lissom er hovedbestanddelen i al glögg - også Paul-Charlotte-Arnes - er der ikke noget at gøre: Glögg smager dårligt. Uanset hvor meget sprut, der kommer i. Basta!
Og tak for opklaringen, Thomas. Men jeg tror faktisk godt at en ægte nordjyde som mig (uha, det er sådan noget Henrik Dahl praler med i tv...) kan sige det rigtigt. Jeg mener, vi har jo nogle utroligt drævende flertalsendelser. Fx udtales buskene "busk'årn", blokkene "blok'årn". Så det ville blive noget i retning af "aprilsnar'årn". Hm, ja ja, det er da derhenad!
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start