tag:blogger.com,1999:blog-192241602024-03-08T13:05:34.682+12:00Mental FlossOm alt, intet og det midt i mellemAndrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.comBlogger430125tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-28699554211427009452014-02-02T19:30:00.000+12:002014-02-03T06:31:16.966+12:00Noget om vinterbadning<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9KkhRoSxIeMA67M5NVoKY-laAw4E9GYwkWh-ilcljYq2lJhKH1Q9GH0Wyf7vn0EKj2ATaSpUoWugoxy0sWRJyTZgIZPBLV-OBSLyCmTe7rO-SAWQoqr-EE6xGrKWkKtjdLRf5Bw/s1600/8854_10151355831961139_291836730_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9KkhRoSxIeMA67M5NVoKY-laAw4E9GYwkWh-ilcljYq2lJhKH1Q9GH0Wyf7vn0EKj2ATaSpUoWugoxy0sWRJyTZgIZPBLV-OBSLyCmTe7rO-SAWQoqr-EE6xGrKWkKtjdLRf5Bw/s1600/8854_10151355831961139_291836730_n.jpg" height="320" width="320" /></a></div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Indtil for ganske få år siden havde jeg det med vinterbaderi som de fleste andre mennesker: Sikke en sindssyg ting at gøre. Men så prøvede jeg det selv. Det var i Båstad, på Hotel Skansen, i september måned, og da jeg kom ind i receptionen var jeg så hæs, at den rare dame bag disken ikke kunne høre, hvad jeg sagde. Da jeg tog afsted to dage senere, var jeg ikke alene feberfri og havde normal stemme, jeg var også fuldkommen forelsket i deres vidunderlige <a href="http://www.hotelskansen.se/dk/spa-og-koldbadehus/koldbadehuset" target="_blank">Kallbadhus</a>. Her havde jeg svedt min feber ud i saunaen og frisket mit overophedede legeme i det kølige ... ok, kolde vand, og jeg var hooked!</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Nu er jeg på min anden sæson i <a href="http://detkoldegys.dk/" target="_blank">Det Kolde Gys</a>, og det er seriøst det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg elsker det! I fredags badede jeg i grødis, og det er ligesom det ypperste, man kan komme ud for som vinterbader. Det er en helt særlig og blød fornemmelse, lidt som at bade i kold silke. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg får masser af spørgsmål om vinterbadning, og jeg vil svare på dem her:</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Hvor kan man bade?</span></i></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">I princippet står det enhver frit for at hoppe i havnen, men jeg vil personligt anbefale, at man gør det et sted, hvor der er mere ordnede forhold, hvilket i dette tilfælde vil sige i en badeklub. "Kun en tåbe frygter ikke havet", som vi ved fra Søsportens Sikkerhedsråd, og det gælder i dén grad også for vinterbadning. Lige så fantastisk det kan være, lige så farligt kan det være, hvis man ikke ved, hvad man laver. Men mere om det senere. I Københavnsområdet kan du bade her:</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<u><b><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Foreninger, der kræver medlemskab:</span></b></u><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><a href="http://detkoldegys.dk/" target="_blank">Det Kolde Gys</a> på Helgoland</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">På <a href="http://vinterbadbryggen.dk/" target="_blank">Bryggen</a> i Vinterbad Bryggen</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">På <a href="http://www.badekompagniet.com/" target="_blank">Sluseholmen</a> i Badekompagniet</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Ved <a href="http://www.svanevinterbad.dk/" target="_blank">Svanemøllen</a> i Svanemøllebugtens Vinterbadelaug</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">(Jeg er i øvrigt også medlem i <a href="http://jomsborg.vinterbadning.dk/" target="_blank">Jomsborg</a> i Århus)</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><u><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Steder alle kan bade:</span></u></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Nogle bader hele året fra <a href="http://www.taarnby.dk/oplev-taarnby/idraetslivet-i-taarnby/kastrup-soebad/" target="_blank">Sneglen</a> i Kastrup, men her er hverken omklædningsfaciliteter eller sauna</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><a href="http://www.ribersborgskallbadhus.se/" target="_blank">Ribersborg Kallbadhus</a> i Malmö</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Hotel Skansens <a href="http://www.hotelskansen.se/dk/spa-og-koldbadehus/koldbadehuset" target="_blank">Kallbadhus</a> i Båstad</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Er man nøgen?</span></i></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Ja, det er man. I al fald på Helgoland, hvor jeg bader. Man må selvfølgelig gerne have badetøj på, men det er utrolig ubehageligt med koldt badetøj på kroppen, og da man under alle omstændigheder skal have det af i saunaen, kan man lige så godt bare hoppe i baljen med bar røv. På Helgoland er der separate afdelinger med saunaer for mænd og kvinder, og der er en fællesafdeling. I begyndelsen badede jeg kun hos damerne, men nu bader jeg næsten altid kun i fællesafdelingen. Saunaen der er stor, ny og lækker og med et stort vindue, så man kan sidde og kigge ud over havet. Det er fantastisk. Jeg sidder altid med et håndklæde omkring mig, da jeg er lidt for blufærdig til at sidde med det hele fremme. Det gør jeg i øvrigt også i damesaunaen, så det har intet at gøre med, om der er mænd til stedet eller ej. Jeg er revnende ligeglad med, om andre sidder nøgne ved siden af mig – jeg har bare ikke selv lyst til at gøre det, og det er helt ok. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det er en sjov måde, man er nøgen på, i sådan en sauna. Det er simpelthen så aseksuelt et miljø, og samtidig så accepterende og hyggeligt, at jeg er blevet bedøvende ligeglad med at bade så tæt på land, at dem, der lufter hund på Amager Strandpark kan se alt, når jeg går i vandet. (Det må i øvrigt se fuldkommen absurd ud, når man selv går og pissefryser pakket ind fra top til tå, og der så render nøgne mennesker ud i vandet ti meter fra en.)</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">(OBS: På <a href="http://vinterbadbryggen.dk/" target="_blank">Bryggen</a> og <a href="http://www.badekompagniet.com/" target="_blank">Sluseholmen</a> er badetøj påkrævet)</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Er det ikke pissekoldt?!</span></i></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jo. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Men det er også det, der er meningen med det, og det, der er det fede. Vekslingen mellem saunaens varme og vandets kulde gør, at endorfinerne ræser rundt i kroppen og man får det så godt, som man ikke troede, man kunne. Sådan har jeg det i hvert fald. Der er ikke mange ting, der ville kunne få mig til at cykle fra Vesterbro til Amager Strand flere gange om ugen, men det iskolde vand kan. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Hvornår skal man starte?</span></i></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Når man kan. Uanset hvornår du bader i Danmark, er vandet koldt, og du kan selvfølgelig godt starte med at bade om sommeren og så bare fortsætte, men uanset hvad, er der stor forskel på at bade om sommeren og om vinteren, og man kommer ligesom ikke over, at det er koldt, uanset hvor meget, man prøver at snyde sig selv.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg begyndte at bade fast i januar sidste år, og der var gange, hvor jeg cyklede hjem med uforrettet sag, simpelthen fordi jeg syntes, det var for voldsomt. Der var for høje bølger og for meget is på trappen, og det blæste for meget med kold vind til at jeg syntes, det var rart. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg bader i al slags vejr, og jeg nyder hver tur lige meget. Så det er også et spørgsmål om træning og tilvænning, og at blive fortrolig med sig selv, sin krop og dens grænser. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Hvor længe er man i vandet?</span></i></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det kommer an på mange ting. Jeg bader som regel 3-4 gange, og det første dyp, inden man har været i saunaen, er virkelig bare ned og op igen. Vandets temperatur har selvfølgelig også indflydelse på længden af ens dyp, men noget af det fede ved at vinterbade er, at man lærer, hvor stærk ens krop er, og hvor meget, den egentlig kan holde til. Jeg forsøger altid at være i vandet lidt længere tid, end jeg tror, jeg kan klare, for så føler jeg mig ekstra sej. En dag var jeg i for længe, og så gik der lige nogle minutter, hvor mine tæer ikke kunne rette sig ud, og det var ikke så fedt, men så lærte jeg det. Første gang jeg svømmede fra den ene ende af bassinet til den anden i iskoldt vand, var jeg ikke til at skyde igennem. Men generelt vil jeg sige: mellem 10 og 30 sekunder. Så det er ikke noget med, at man skal plaske rundt som på en varm sommerdag.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Må jeg komme med dig ud at bade?</span></i></b><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg ville elske at tage alle dem, jeg kender, med ud at bade, men det er desværre ikke muligt, da man skal være medlem, og dette bliver håndhævet ret strikst. Jeg ville ønske, der var steder som <a href="http://www.ribersborgskallbadhus.se/" target="_blank">"Ribban"</a> i Malmö, hvor alle kan komme ind og bade. Men de kommer nok, hvis det her vinterbadning griber endnu mere om sig. På <a href="http://vinterbadbryggen.dk/" target="_blank">Bryggen</a> har de en månedlig gæstebadedag, så hvis du kender nogen, der bader der, kan du måske komme med dem.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><b><i>Er det farligt?</i></b></span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Ja, det er. Men det er også farligt at cykle, at køre bil og at gå over vejen, hvis man ikke ved, hvordan man skal gøre. Der er nogle helt simple regler, man skal følge, og så skal det nok gå:</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">1) Bad aldrig alene</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">2) Hold øje med de andre</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">3) Bad aldrig under påvirkning af alkohol eller stoffer</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">4) Sørg for at drikke en masse vand</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">5) Dyk ikke ned under isen</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">6) Gå baglæns nedad trappen og hold godt fast i gelænderet</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">7) Tænk dig om og lad være med at være en idiot. (Dette gælder i øvrigt også i alle andre dele af livet ...)</span><br />
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><b><i><br /></i></b></span></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><b><i>Rigtig god badetur!</i></b></span></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><b><i><br /></i></b></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1A9cqEZ53W8HpEyaVBte80vX0IZyZqDpWrK6UAEp5gqLbkZr28gxS8jQ0pjJ3B3ZPC12492-jWQffwLFXkBmqtQl1lqTpP1hJE56_jv12OattHyHoqd5OcvWra0w8-7hK0f2Kiw/s1600/69677_10151314528221139_627788894_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1A9cqEZ53W8HpEyaVBte80vX0IZyZqDpWrK6UAEp5gqLbkZr28gxS8jQ0pjJ3B3ZPC12492-jWQffwLFXkBmqtQl1lqTpP1hJE56_jv12OattHyHoqd5OcvWra0w8-7hK0f2Kiw/s1600/69677_10151314528221139_627788894_n.jpg" height="320" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><b><i><br /></i></b></span></div>
Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-55479561852594025362014-01-22T04:30:00.000+12:002014-01-22T15:34:30.336+12:00Noget om døden og det, der bliver tilbage<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">En gang i mellem bliver jeg ramt af søvnløshed. I nat er en af de gange. Jeg har læst flere steder, at man bør stå op, men det gider jeg ikke. Hvad skal jeg lave klokken 4 om natten, når det er pissekoldt og mørkt udenfor? Næh, så hellere ligge og glo op i loftet og dimse rundt på nettet på sin iPhone.<br /></span><br />
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">En af de ting, jeg faldt over, da jeg dimsede rundt, var den altid skarpsindige og velskrivende Heidi Vesterbergs seneste blogindlæg. Det handler om <a href="http://vesterberg.dk/spogelser-pa-nettet/">spøgelser på nettet</a>, og er aldeles læseværdigt. Til slut i sit indlæg opfordrer Heidi os alle til at overveje, hvad der skal ske med vores “digitale døsbo”, når vi dør.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det mindede mig om, at jeg allerede i sommer satte mig ned og skrev det, der vel nærmest kan betegnes som et testamente. Det var egentlig foranlediget af, at jeg gennem noget tid havde følt døden rykke tættere og tættere på. Ikke min egen, og ikke mine nærmestes, men hos mine nære venner og deres familier. Og det mundede ud i, at jeg skrev ned, hvad der skal ske med mig og mit jordiske og digtiale gods, hvis jeg dør nu. Man ved jo aldrig. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg var kun lige fyldt 18, da jeg tog stilling til, at jeg ville være organdonor. Fuld tilladelse og håret tilbage. Ikke så meget pjat. Det er mange år siden, min mor købte det gravsted, hun skal begraves i, og jeg ved præcis hvordan hendes gravsten skal se ud, hvilke blomster, hun vil have, og hvilke salmer, hun vil at der skal synges til begravelsen. Det er rart.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Tanken om mine forældres død er noget af det, der kan gøre mig allermest ked af det. Den ligger som en stor, sort, uundgåelig tåge i udkanten af min øjenkrog hele tiden, og jeg tænker, at det eneste, jeg kan gøre for at imødekomme den bare nogenlunde, er at sørge for at få sagt alt, der skal siges, inden de dør. Så jeg er meget omhyggelig med at fortælle min mor og far, at jeg elsker dem, og at jeg er stolt af at være deres barn. (Og at de får tæsk, hvis de dør, før de fylder 100.)</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Min egen død har jeg det meget mere afslappet omkring. Min yogalærer Jack siger godt nok, at grunden til, at jeg altid kommer til at græde, når jeg laver yogastillinger med hovedet nedad, er min dødsangst, men jeg synes ikke, jeg går rundt og er bange for at dø til hverdag. Jeg mener, jeg er jo død, når jeg dør, og jeg har en klar fornemmelse af, at det er værst for de levende, når nogen er død. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Så det var egentlig også mest som en lille service til mine efterladte, at jeg skrev det testamente. I det står blandt andet mine login-oplysninger til facebook, Twitter, mine emails osv, og at jeg gerne vil have, at min facebookprofil forbliver åben. Jeg kan selv godt lide at mindes folk på den måde. Nogle synes, det er makabert, men jeg tænker, det bare er en anden måde at blive mindet om dem på. Jeg mener, vi bliver jo alligevel hele tiden mindet om dem, der er døde, så om det er på nettet eller ude i virkeligheden, er jo ligemeget.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Der står også, hvad der skal ske med de penge, der bliver udbetalt fra forskellige forsikringer, hvis jeg dør og, at jeg ikke vil begraves, men brændes og have min aske spredt på stranden i Stenbjerg. Jeg har altid holdt meget af kirkegårde, men kun for de mange historier, der ligger gemt der. Jeg mindes fx. min mormor meget mere, når jeg står og laver mad, end når jeg står ved hendes grav, og min morfar meget mere, når jeg cykler i høj fart nedad en bakke og mærker tårerne flyve ud af øjenkrogene, som de gjorde, når jeg sad foran på hans cykel i susende fart nedad Skansebakken som lille. Så for mig betyder det ingenting, at der ikke kommer til at stå en gravsten med mit navn på, når jeg ikke er her mere.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>HVIS JEG DØR NU<br />… så vil jeg gerne brændes og min aske skal spredes over havet ved stranden i Stenbjerg. </i></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>Til bisættelsen vil jeg gerne, at I synger “Se nu stiger solen”, for det er min yndlingssalme. Jeg vil også rigtig gerne, hvis I synger en glad version af “Perleporten”. Bisættelsen vil jeg gerne have skal foregå fra Stenbjerg kirke og med frokost på kroen bagefter. Jeg håber, I vil holde en fest i min ånd, med musik og fjol og masser af kram.</i></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>Mine ting må I fordele mellem jer som I vil. Jeg ejer intet af synderlig værdi, men hvis der er nogle af mine ting, I synes har affektionsværdi for jer, så må I endelig tage hvad I kan bruge. Resten må I meget gerne give til genbrug, så andre evt. kan få glæde af dem.</i></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>Jeg har nogle pensionspenge, en gruppelivsforsikring og nogle andre forsikringer, som alle bliver udbetalt til nærmeste pårørende, hvis jeg dør. Dvs. mor og far. I må selvfølgelig gøre med dem hvad I vil, men jeg synes, I skal betale begravelsen for dem, og så vil jeg gerne, hvis hele familien laver noget rigtig hyggeligt sammen på min næste fødselsdag. Allerbedst vil det være at I booker Henne Kirkeby Kro og drikker hele min pensionsopsparing op i Egly-Ouriet champagne. Er der stadig penge tilbage, vil jeg gerne at de bliver sat ind på Askes børneopsparing.</i></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>Min adgangskode til facebook er xxxxxxx og emailadressen er xxxxxxxx. Jeg vil gerne, at kontoen forbliver aktiv efter min død, og at en af jer vil være administrator på kontoen og skrive til folk, hvor bisættelsen foregår osv. Når det hele er ovre, behøver I ikke foretage jer mere, men jeg vil som sagt gerne have, at profilen ikke bliver lukket.<br /><br />Andrea Bak, 23. august 2013</i></span><br />
<br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal slutte dette indlæg, så jeg tror bare, jeg vil opfordre til at man kysser det nu, det satans liv, som TV-2 synger. Det ved vi jo allesammen godt, hvordan man gør. Og man kan sige meget dårligt om døden, men den får edderluskeme os levende til at tænke over, hvordan vi gebærder os og bruger vores tid. Jeg tror fx, jeg vil bruge mine næste timer på at sove. Godnat og sov godt.</span><br />
<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyKK85RvOTfk2YpKiOcqBPpEnjyzWXv0nunBjnhQj7zPhQac84lwh9LbnThZ5jWNsI6N_jaDS7DQrxBYySOfmvUrIPX30DOXfaOnEs4ky7mshMRgyDrKWsT_TERVI8FMQ9uLw8KQ/s1600/1379545_10151729469326139_2012285582_n.jpg"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyKK85RvOTfk2YpKiOcqBPpEnjyzWXv0nunBjnhQj7zPhQac84lwh9LbnThZ5jWNsI6N_jaDS7DQrxBYySOfmvUrIPX30DOXfaOnEs4ky7mshMRgyDrKWsT_TERVI8FMQ9uLw8KQ/s1600/1379545_10151729469326139_2012285582_n.jpg" /></a><br />
<br /></div>
<!-- Blogger automated replacement: "https://images-blogger-opensocial.googleusercontent.com/gadgets/proxy?url=http%3A%2F%2F1.bp.blogspot.com%2F-SF51mwocwls%2FUt86Z-Cz-QI%2FAAAAAAAAA1E%2F8PNcq2za1Kc%2Fs1600%2F1379545_10151729469326139_2012285582_n.jpg&container=blogger&gadget=a&rewriteMime=image%2F*" with "https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyKK85RvOTfk2YpKiOcqBPpEnjyzWXv0nunBjnhQj7zPhQac84lwh9LbnThZ5jWNsI6N_jaDS7DQrxBYySOfmvUrIPX30DOXfaOnEs4ky7mshMRgyDrKWsT_TERVI8FMQ9uLw8KQ/s1600/1379545_10151729469326139_2012285582_n.jpg" -->Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-64505514383554794812013-10-08T14:00:00.000+12:002013-10-09T00:41:06.577+12:00Tiden efter den sidste pille<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Så er det blevet tid til at skrive en lille evaluering af mit <a href="http://andreamentalfloss.blogspot.dk/2013/08/den-sidste-pille.html" target="_blank">farvel til Citalopram</a>. Overordnet set er det gået skidegodt: jeg er medicinfri nu og har ingen symptomer på depression længere. Dejligt!</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det har bestemt ikke været særlig fedt at stoppe med pillerne. Få dage efter jeg havde taget den sidste pille, fik jeg voldsomme influenza-symptomer, som varede i tre uger, og så var jeg utilbens i flere uger efter, og det er kommet ret meget bag på mig.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Men altså. Jeg kan tåle rimelig meget, når jeg ved hvorfor, jeg har ondt og hvor længe, jeg sådan cirka kan forvente at have det, så jeg holdt ud. Jeg tog op i <a href="http://andreamentalfloss.blogspot.dk/2012/10/noget-om-stenbjerg.html" target="_blank">min mors sommerhus i Stenbjerg</a> i halvanden uge, hvor der er stille og menneskefrit, og jeg tror muligvis, det reddede mit liv. Det reddede i al fald livet på dem omkring mig, som ellers ville have fået et gok i nødden med noget hårdt bare fordi, de tillod sig at trække vejret. Øj, hvor havde jeg en kort lunte.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Helt kort om symptomerne (og de kan variere i det uendelige, så tro ikke, at dette er en oversigt over, hvilke kvaler, du kan forvente, hvis du står i samme situation), så havde jeg ondt i hele kroppen på influenzamåden i halvanden uge. Derefter var jeg utroligt svimmel og havde lidt ondt i leddene, og til sidst var jeg bare helt utrolig konfus. Og nu er jeg som jeg var, før jeg blev syg, og det er dejligt. Det var det, jeg holdt fast i, i de uger, hvor jeg havde det ad h til: udsigten til at blive mig selv igen, uden piller.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Der var perioder, hvor jeg helt seriøst planlagde at ringe til lægen og få en ny recept på pillerne, fordi jeg syntes, det var så synd for mig. Jeg er glad for, at jeg holdt ud! Jeg var selvfølgelig spændt på, hvordan jeg ville have det, når symptomerne foretog sig, og jeg har hele tiden haft det sådan, at hvis depressions-tegnene ikke var gået væk, så ville jeg ikke have nogen skrupler over at tage medicinen igen.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Nu, hvor jeg har skrevet så meget om medicinen, synes jeg, jeg vil skrive noget om alt det andet, der gør, at man bliver rask, når man har en depression. For medicinen er selvfølgelig ikke nogen kur. Det er den lille trappestige, du kan stille dig op på, når du ikke selv er helt høj nok til at nå det, der står på øverste hylde, for at bruge en lille metafor. (Dette gælder selvfølgelig ikke mennesker med en kronisk depression, som nødvendigvis må tage medicin hele livet!)</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">For det første er det vigtigt at du gør noget ved det, der har udløst din depression. Det kan jo være utrolig mange ting. I mit tilfælde var det stress. Jeg var sygemeldt med stress et halvt år fra september 2010, og selvom jeg var lynhurtig til at tage mig af den fysiske del af stressen, fik jeg ikke rigtig taget hånd om den psykiske del. Jeg sagde mit daværnede job op for at blive freelancer igen - i erkendelse af, at det, der stresser mig mest, er at skulle være det samme sted i det samme tidsrum hver eneste dag - og det hjalp rigtig meget. Men der var stadig en masse tankemønstre, der skulle ændres, og det fik jeg ro og overskud til, da jeg begyndte at tage medicin. </span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Og så fik jeg ro og overskud til at tage den med ro. Lyder det underligt? Lidt, måske. Men når man drøner rundt inde i hamsterhjulet, både det fysiske og det mentale, så kan det være svært at mærke, hvad man egentlig har brug for. Sådan var det i al fald for mig. Men altså. Gåture. Yoga. Vinterbadning. Ordentlig mad. Søvn. Den slags hjælper. (For mig! Det er ikke sikkert, det er helt de samme ting, der hjælper dig.)</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det er ligesom en elastik, som man strækker længere og længere. Hvis man aldrig slækker, så knækker den. Min egen elastik er vokset sammen igen, og jeg er vældig lykkelig for, at jeg nu har lært at strække den og strække den og stræ-æ-æ-ække den lige til det alleryderste, og så slække på den igen, så den ikke knækker. Det er fuldkommen nødvendigt for mig i mit arbejde, at jeg kan fungere under pres, så det er jeg glad for, at jeg har lært.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det gælder ikke kun arbejde, men også i mit privatliv. Jeg har efterhånden lært at åbne og lukke af, både for andre mennesker og for tanker i det hele taget. Det er en kæmpe gave! For nylig blev jeg bedt om at “summe over noget”, og jeg svarede bare prompte: “Jeg summer ikke, jeg glemmer.” Hvilken befrielse!</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Førhen var jeg åben overfor alle indtryk, og jeg formåede ikke rigtig at sortere i, hvad jeg kunne, skulle og ville forholde mig til. Alle muligheder kunne potentielt prøves af, alle menneskers følelser kunne mærkes og jeg kunne ikke finde ud af, hvad for noget af det, der var mit og hvad der var deres. Og det bliver man meget, meget stresset og ulykkelig over at forholde sig til, skal jeg hilse at sige. </span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Men alt det har jeg fået overblik over og styr på nu. Jeg kan stadig, hvis jeg vælger det, “tune ind” og mærke, hvordan et andet menneske har det. Det er en stor gave, både privat og arbejdsmæssigt. Men i forhold til før kan jeg meget tydeligt mærke, om det er noget, jeg kan/vil/skal gå ind i, eller om jeg bare skal lade det passere ud fra devisen om, at man alligevel ikke rigtig kan gøre noget ved andres problemer, selv om man gerne vil.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det har sjovt nok gjort, at jeg er begyndt at savne andre mennesker. Jeg har altid haft det bedst i mit eget selskab, og har følt mig utrolig drænet over at skulle være sammen med andre. Simpelthen fordi, det var alt for overvældende at skulle forholde mig til alt det, der fulgte med. Men sådan er det ikke længere. Og lo and behold, der er ikke nogen, der har vendt mig ryggen og beskyldt mig for at være en kold skid. Det er jo ellers sådan noget, man kan få bildt sig selv ind - at det er min eneste værdi som menneske, at jeg er sådan en, der tager mig af andre. </span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Nå, det kunne jeg skrive en lang smøre om. Men pointen er egenlig bare: pillerne alene gør ikke en skid, det er først, når du dealer med dit lort, at det går over. Sådan lidt friskt sagt. Og her er pillerne geniale: fordi de hjælper dig med at få overskud til at gøre det.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg sluttede mit seneste indlæg af med at skrive, at jeg glædede mig til at kunne drikke cocktails uden at blive syg flere dage efter og at få mit sexdrive tilbage. Jeg kan med glæde meddele, at begge dele igen fungerer upåklageligt. Jeg skrev også, at jeg glædede mig til ikke at behøve at bælle flere liter vand i døgnet. Det gør jeg så stadig, så mit bud er, at jeg også førhen havde behov for at drikke tre liter vand om dagen, men at jeg simpelthen havde for travlt med at summe oveni hovedet til at lægge mærke til det. </span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Så sådan er det, og det er dejligt!</span>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-69225999018868575172013-08-14T05:33:00.000+12:002013-08-14T05:33:14.365+12:00Den sidste pille<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Kære Citalopram,</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /><br />Tak for nu. Du har været en stor hjælp, men nu må jeg videre uden dig. Du ved. Vi er vokset fra hinanden. Som man siger.</span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det var en sej start, vi havde, du og jeg. Jeg var først direkte imod at involvere mig med dig, men jeg kunne på den anden side også godt se, at jeg havde brug for dig. Mit humør og min energi svingede næsten fra time til time, for slet ikke at tale om mit selvbillede. Det ene øjeblik kunne jeg føle mig som universets hersker, mens jeg en time senere stod på toilettet og græd i stilhed over at være totalt uduelig til alting.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det var min læge, der introducerede os for hinanden. Hun havde fortalt om dig før, men jeg havde altid fejet ideen af bordet. Jeg var flov og vred over, at hun overhovedet kunne foreslå det, men da der ligesom ikke var noget, der blev bedre af sig selv – tværtimod – sagde jeg langt om længe ja til dig.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg gik rundt med det gule stykke papir i min taske i et par dage, før jeg indleverede den på apoteket. “Mod depression” stod der på den. Da jeg fik æsken udleveret af apotekerdamen, spurgte hun, om jeg havde taget medicinen før. “Nej! Ligner jeg måske sådan en?!” havde jeg lyst til at hvæse af hende. Men jeg nikkede bare og stoppede æsken ned i tasken.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">31,50 kostede du. Endda for tre måneder. Jeg var dybt rystet over, hvor billig, du var. Da jeg kom hjem, læste jeg indlægssedlen. Den var lang og fyldt med skræmmende ord og symptomer. “Nu er du sådan én,” tænkte jeg, da jeg tog den første pille. Jeg lagde mig til at sove, men kunne ikke falde i søvn fordi jeg rystede over hele kroppen. Så grænseoverskridende var det at gå i seng med dig første gang.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">I to uger gik jeg rundt og var sikker på, at du aldrig ville lade høre fra dig sådan for alvor. At jeg gik rundt og fyldte mig med nervemedicin, der ikke havde nogen effekt. Men så en dag, helt af mig selv, tog jeg ind i Torvehallerne og købte en entrecôte, et lilla spidskål og en stor buket georginer. Det var først da jeg stod og stegte bøffen, at det gik op for mig, at det var flere måneder siden, jeg havde lavet et ordentligt aftensmåltid til mig selv. Og så tænkte jeg, at det måske ikke var så tovligt med dig og mig alligevel.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Et par dage senere snørede jeg løbeskoene og løb en tur – den første i mange, mange måneder. Det føltes rart. Men jeg var også bange. Bange for, at du var den eneste, der holdt sammen på mig, og at det var dig og mig for evigt.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men langsomt, over tid, sådan som ægte samhørighed jo gør. Jeg begyndte at blive træt om aftenen og frisk om morgenen. Blev glad igen, sådan hele vejen igennem. Følte mig stærk. Rolig. Glad for verden og for de mennesker, jeg har i mit liv. Jeg blev sådan som jeg plejer at være. Sådan som jeg kan lide at være. Sådan som jeg er glad for at være.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Samtidig med, at jeg blev mere og mere mig selv, gik jeg også og ventede på at få nogle af de berømte bivirkninger. Intet skete. Udover at jeg har taget nogle kilo på, har været utrolig tørstig og har haft meget svært ved at tåle alkohol, har jeg ikke haft noget som helst besvær. Jeg har ikke engang haft svært ved at huske dig hver aften. Tak for det!</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Langsomt kom jeg overens med, at jeg var sådan en, der tog antidepressiv medicin. Jeg har hele tiden været meget åben omkring vores forhold, for jeg ved, der er mange derude som os, som har det svært med det, og som synes, det er skamfuldt. Og det er dumt.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">I lidt over et år haft din faste plads ved siden af mit tandkrus. Men nu må vi skilles. For jeg tror godt, jeg kan selv nu. Jeg vil i al fald prøve det af. Så må vi se, om vi er helt færdige med hinanden, eller vi skal have en rebound. Den seneste tid har vi kun set hinanden halvt så meget som før. Det er gået rigtig fint, så jeg tror godt, jeg kan undvære dig helt.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Kære Citalopram, tak for det altsammen. Du har givet mig den hestesko, jeg havde brug for, da jeg hang halvvejs nede af muren uden at kunne komme over den ved egen hjælp. Du har hjulpet mig med at justere mit selvbillede af, at jeg er sådan en, der kan klare alting selv. Den troede jeg ellers, jeg var kommet af med, men jeg blev klogere.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg glæder mig til at undvære dig. Glæder mig til at kunne drikke cocktails uden at få synsforstyrrelser og kvalme flere dage efter. Glæder mig til at få mit sexdrive tilbage og til ikke at behøve at bælle tre-fire liter vand i døgnet. </span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Hav det godt. Pas på alle de andre, du er i forhold med. Og hils dem og sig, at der ikke er noget at være flov over.</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Kærlig hilsen</span><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Andrea</span><br />
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSb1sLfyLBJ1_4-SG6ICo9zec21LT9Kfe_deAQcBKmKlhhSsYfUFYr8xzjaAiV-bfruVQyzQQDAwreTpxIw5NQQNdOnqRgvbXR9B9H8ISR3PclGrmUsNlmn1n3OmVLlDpVU8uarQ/s1600/foto.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSb1sLfyLBJ1_4-SG6ICo9zec21LT9Kfe_deAQcBKmKlhhSsYfUFYr8xzjaAiV-bfruVQyzQQDAwreTpxIw5NQQNdOnqRgvbXR9B9H8ISR3PclGrmUsNlmn1n3OmVLlDpVU8uarQ/s320/foto.JPG" width="240" /></a></div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><span id="goog_2002511461"></span><span id="goog_2002511462"></span><br /></span></div>
Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-76338479431865245472013-05-03T02:30:00.000+12:002013-05-03T12:39:30.244+12:00Rome. Do you get it?<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg ved ikke, hvorfor overskriften skulle være på engelsk. Det skulle den bare.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Nå, men altså, jeg er i Rom. Igen. Det er dejligt. Som altid. Jeg ankom ret sent i går aftes. Jeg har lejet en lejlighed i Trastevere, og her er så fint, så fint. Jeg skyndte mig at pakke ud og hen på det lokale trattoria om hjørnet for at få noget mad. Jeg kom til at sidde ved siden af et ældre, irsk ægtepar, der var på deres anden flaske rødvin og var meget snakkesalige.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsq-M-FM1TlvVCbkJXQlxhCDjiv08tTlfWiAowPbVjvR0dbHtJ6eWdVAlMQUXosZtgqtipdXOzvfBE0wDZSgqo9MpHB-j7OSBc4BneJs0UhHDyg4hvL_5eogGYdN0fZ_kHPxtoWg/s1600/397817_10151411703391139_1504157655_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsq-M-FM1TlvVCbkJXQlxhCDjiv08tTlfWiAowPbVjvR0dbHtJ6eWdVAlMQUXosZtgqtipdXOzvfBE0wDZSgqo9MpHB-j7OSBc4BneJs0UhHDyg4hvL_5eogGYdN0fZ_kHPxtoWg/s200/397817_10151411703391139_1504157655_n.jpg" width="200" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Caprese, nam nam!</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">De var søde, men øj, hvor var de sure på Rom. Jeg var nær røget ned af stolen. Tænk at sidde der i den fine, dejlige by og være utilfreds med den. Jeg blev helt forarget. Deres første anke gik på, at det var svært at finde rundt. Det har de ret i. Der er så mange små gyder og gader og stræder, som ikke findes på de almindelige kort, og hvis de findes, har de ikke noget navn. Så selv om man kigger og kigger og tæller, at man skal dreje til venstre om tre gader, så kan man sagtens få forvildet sig ned af en forkert gade, fordi den gade, man skulle nedad først er den næste gade. Eller måske hedder den noget andet på skiltet. Det ved man aldrig rigtig.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Dernæst var de sure over, at romerne er dårlige til engelsk. Det ved jeg nu ikke, om jeg vil give dem ret i. Men nu er engelsk jo heller ikke mit første sprog, og jeg kan forstå en del italiensk, og kan også, hvis det virkelig kræves, gøre mig så nogenlunde forståelig med italienske brokker. De syntes at romerne var uvenlige og uvillige til at vise vej. Da jeg havde talt med dem et stykke tid, forstod jeg lidt af hvorfor de var svære at hjælpe. Den flinke mand omtalte fx konsekvent Trastevere som "Travystair". Det udtales "TrastÆvere". For nylig hørte jeg om en, der var blevet spurgt om vej af en amerikansk turist på Strøget, der skulle finde "Aylams balayges", hvilket vedkommende ikke anede hvad var. Før bagefter, hvor det gik op for hende, at der var tale om Illums Bolighus.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Hvis man har læst Asterix, bliver romerne fremstillet som et selvhøjtideligt folkefærd, der altid mener, de har ret. Sådan er det lidt i virkeligheden. Så en romer vil næsten altid svare forkert med vilje eller ikke svare, hvis han ikke kender svaret på det, du spørger om, simpelthen fordi han så ikke taber ansigt.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">De flinke irske mennesker (og de VAR virkelig flinke!) kunne slet ikke forstå, at romerne ikke var mere interesserede i at vise deres by frem for turister. "I Irland gør vi alt hvad vi kan for at få turisterne til at føle sig velkomne!" var deres argument. Jeg ved ikke hvor mange turister, der får besøg af hvert år i Galway, men jeg vil vædde en anseelig sum penge på, at det ikke er i nærheden af de horder, der valfarter til Rom hvert år. Alle tidspunkter på året. I tusindtal. Selv jeg er vildt irriteret på turister, så jeg kan levende forestille mig, hvor irriterende de (ok, vi) er for folk, der bor her fast.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det næste, de brokkede sig over var, at fortovene er så dårlige. Det har de virkelig ret i. "I Irland bliver man sagsøgt, hvis folk falder på ens fortov, fordi det er ujævnt." Jeg var nær begyndt at grine. De kan ikke have fulgt særlig godt med i italiensk politik, hvis de tror, det ville være vejen frem at sagsøge pga dårlig vejbelægning. Jeg mener, dette er et land, hvor Berlusconi er præsident.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio13ezu6lv0UzuMZ6XGpdQ6227oL75DNvEJKsPFlqRNAGYhRQvkZTyxIGGD-BxuWFCKNegtE_Yfqu_3Y6Ju1MOQziIFn3OJyG9qCrrBfCl3wnt5SsrBUAvkj4it9UfKHvEURO7QA/s1600/941058_10151412492296139_1399619976_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio13ezu6lv0UzuMZ6XGpdQ6227oL75DNvEJKsPFlqRNAGYhRQvkZTyxIGGD-BxuWFCKNegtE_Yfqu_3Y6Ju1MOQziIFn3OJyG9qCrrBfCl3wnt5SsrBUAvkj4it9UfKHvEURO7QA/s320/941058_10151412492296139_1399619976_n.jpg" width="320" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Dette er også et land, hvor man hænger vasketøj ud selvom det regner</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg fortalte om mine yndlingssteder i Rom, og lavede en fin lille liste med anvisninger til, hvordan man kommer til og fra til fods og med sporvogn. Det var de meget glade for, og jeg tror faktisk, de fik et lidt mildere syn på Rom efter jeg havde lovprist byen og forklaret dem, at romerne er som de er, og at de ikke mener det dårligt. Og at man tit får mere ud af sin rejse, hvis man lader være med at sammenligne med, hvordan det er derhjemme og bare lader sig opsluge af det sted, man er. "When in Rome" osv.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">De endte med at blive så begejstrede for mit "lovely English" og "jolly laugh", at de gav mig deres mailadresse, og så kunne jeg sørme bare skrive, hvis jeg kom til Galway, for så skulle de nok tage godt imod mig på deres gård. Det er den slags episoder, der gør, at jeg bare elsker at rejse alene.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">I dag havde jeg så min første hele dag i Rom. Det betød selvfølgelig en tur i Peterskirken. Den bliver jeg aldrig træt af. Jeg har efterhånden været der så mange gange, at jeg ikke gider være der så længe. Jeg skal bare lige indenfor, se Pieta til højre for indgangen, op og stå og stene med blikket mod kuplen, forbi statuen af Sankt Peter, runde Berninis søjler og så ud igen, og på vej ud sige dav til den creepy, balsamerede præst i sin glasmontre til højre for udgangen.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtoDrfMbExTAxvx9cz4b-71qS9PMJfULGNaQud8sY-1GBqwpCohTnzc-IMKWFUCpaTpuTxdJZcOuaDfTlSDwtWxJztrAv9L_z7C751VwRM3tpaEV5qajXjRbd2zhs4S6cPWxGRig/s1600/601934_10151413146216139_1789830572_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtoDrfMbExTAxvx9cz4b-71qS9PMJfULGNaQud8sY-1GBqwpCohTnzc-IMKWFUCpaTpuTxdJZcOuaDfTlSDwtWxJztrAv9L_z7C751VwRM3tpaEV5qajXjRbd2zhs4S6cPWxGRig/s400/601934_10151413146216139_1789830572_n.jpg" width="400" /></span></a><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Selvom der ikke er så langt at gå, havde jeg allerede godt ondt i fødderne der. Det skyldtes dels, at jeg havde sandaler på, som jeg ikke har gået med længe, og at fortovet og vejbelægningen vitterligt er den største joke. Det føles som om, man går dobbelt så langt som tilfældet er, når man går i Rom, fordi det er så ujævnt. Men man går i Rom, og så skal jeg ikke klage over noget som helst. Især ikke når jeg ser på romerdamerne, der kommer dippende helt hurtigt og smart henover brostenene i 11 cm hæle. Jeg brækker næsten benet bare af at se på dem.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg sad længe på Peterspladsen i solen og læste. Da solen næsten var væk bag kuplen, besluttede jeg mig for at tage en bus hjemad og så skifte til sporvognen det sidste stykke. Det var en dum beslutning. Bussen var propfyldt, trafikken var ulidelig, og selv om jeg troede, det var et overstået kapitel, når man havde nået "Mamma-alderen", stod der alligevel en svedig romer og pressede sin albue ind imod min barm og som hele tiden "kom til" at tage fat om min hånd med sin. Så uelegant og klamt. Han stod selvfølgelig af bussen sammen sted som mig og fulgte efter mig hen mod sporvognen. Da jeg stillede mig til at vente, begyndte han at tale til mig, og selv om jeg godt kunne have været flink, sagde alle mine instinkter mig, at det ville være en dum idé. Så jeg svarede høfligt, men køligt og ignorerede ham ellers. Pludselig bekendtgjorde han, at han ville følge mig hjem. Jeg kiggede på ham med én eneste tanke i hovedet: "Ja, tag du og gør det, så laver jeg din røv om til en sommerhat!" Det hjalp ikke. Det arme menneske var så langsommelig i opfattelsen, at jeg resolut besluttede mig for at praje den første ledige taxa, der kom forbi for at undgå, at det udviklede sig ubehageligt. Som sagt, så gjort. Fjolset råbte efter mig, og chaufføren fangede med det samme, at jeg gerne ville væk derfra i en fart. Det er den slags episoder, der gør, at jeg også hader at rejse alene.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg forklarede adressen, men sagde, at han gerne måtte køre rundt til taxametret ramte 20 euro, så jeg kunne kigge på byen, mens det blev mørkt, og jeg kunne få pulsen ned, mens der var et fornuftigt menneske i min nærhed. Det er det fineste tidspunkt på døgnet i Rom, og er der noget, jeg elsker, så er det at sidde på bagsædet af en romersk taxa med en habil og lettere sindssyg chauffør bag rattet. Som sagt, så gjort. Chaufføren lyttede til et radioprogram om fodbold, mens jeg kiggede på Forum Romanum, på Colosseum, på Mussolinis altan og på alt det andet, vi kørte forbi, mens byen blev badet i stadig mere mørkeblåt lys. Det var så fint.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Da vi nåede min adresse, insisterede chaufføren på, at han først ville køre, når han så lyset i mit vindue blive tændt. "You really love Rome, yes?" spurgte ha<span style="text-align: center;">n, inden jeg lukkede døren, og ja, det måtte jeg jo medgive. Hvor var jeg glad for, at han lige var der på det tidspunkt. Det tror jeg godt, han vidste.</span></span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg tror, at grunden til, jeg så godt kan lide Rom er, at den kræver noget af en. Det er ikke bare nemt at færdes, og man skal vide ting og sager for at få det bedste ud af byen. Man kan sagtens rende rundt med hovedet under armen og alle sine fordomme og forventninger hjemmefra og få en halvsløj ferie ud af det, fordi man ikke tør tage nogen chancer. Fordi den bedste mad ikke altid bliver serveret i de fine restauranter, men i de små sidegader, hvor der i princippet godt kunne lure en øksemorder, og hvor der er lysstofrør i loftet og det er med fare for liv og lemmer at sætte sig på en stol.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Og uanset hvor mange fjolser, man møder i bussen, kommer der altid en rar taxachauffør og hjælper. Sådan er det. Det ville jeg næsten ønske, jeg havde forklaret de flinke irere. Det kan være, jeg skal sende dem en mail.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQNDQeXzyzFIhQBjH_YboKPmTtnSvzrve9NrfCFwMG1lZRd4t7k-pO8JtzFaDM2B7s3HZFxDvb7FldxeLILSNwRcTeBk_at_FN4G8AP41SXMp87PQdx4xmScsIilMzozcF1nYJGg/s1600/936312_10151413180301139_553861610_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQNDQeXzyzFIhQBjH_YboKPmTtnSvzrve9NrfCFwMG1lZRd4t7k-pO8JtzFaDM2B7s3HZFxDvb7FldxeLILSNwRcTeBk_at_FN4G8AP41SXMp87PQdx4xmScsIilMzozcF1nYJGg/s400/936312_10151413180301139_553861610_n.jpg" width="298" /></span></a></div>
Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-74629918712716202992013-04-11T19:30:00.000+12:002013-04-12T05:35:24.502+12:00Noget om dem, jeg elsker ...<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">For nylig læste jeg om <a href="http://marensblog.dk/stress-fix/" target="_blank">Maren, der havde været hos Beauty Avenue og få en Stress-fix-massage</a>. Det lød så dejligt, at jeg fluks bestilte en tid til mig selv. Så i dag klokken 11 troppede jeg op, godt ør i skallen af at arbejde meget og over at have natligt tankemylder derom, hvilket var den helt rette (omend ikke optimale) tilstand at befinde sig i før sådan en omgang.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Og lad mig bare slå fast: Det var fantastisk. Helt vidunderligt. Jeg sov i næsten en halv time, sikkert med åben mund og heftigt snorkende, i loungeområdet bagefter, og vågnede kun let, da massøren Ivan kom ind og lagde et tæppe over mine ben og klemte mit knæ på sådan en alfaderlig måde, som helt sikkert ville have givet mig en klump i halsen, hvis jeg da ikke var så optaget af at sove.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Han er dygtig, Ivan. Da massagen var ved at være ovre lavede han en lille meditations-øvelse, hvor han samtidig åbnede mit hjertechakra. Det sidder to fingres bredde under kravebenet og føles som en lille fordybning, har jeg lært i dag. Når man er urolig over noget, kan man massere eller banke let på den lille fordybning samtidig med, at man tænker på en person, man elsker, og så får man det bedre efter nogle minutter, sagde Ivan.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Han bad mig tænke på et menneske, jeg elsker, og imens skulle jeg genkalde mig hvordan personen er at røre ved, hvordan vedkommende lugter osv. Jeg valgte lynhurtigt Aske. Det skete bare af sig selv. Jeg kunne tydeligt mærke vægten af hans lille, runde krop, hvordan hans små, tykke lår giver efter, når man "tager hans frølår", hvordan han lugter, og hvordan det føles at kysse den lille, bløde plet mellem hårgrænsen og hans bluse. Jeg blev selvsagt meget rørt over det. Som jeg har skrevet før: <a href="http://andreamentalfloss.blogspot.dk/2013/02/nar-et-menneske-pa-under-en-meter-tager.html" target="_blank">den lille skid har virkelig taget røven på sin gamle faster</a>.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPzRCS_qRf2Z8TidJYUSrEDSECEQng0uh6kYps_wuE3MhOKWCKbb6Iepq7vFthaJHo2vdh6QMENb5-hF5gZm4tg6noszFn5KPIXtni8CIx81yJog_vUkOXg-3sALhFUeFjPkaw9w/s1600/602036_10151363103356139_1300380105_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPzRCS_qRf2Z8TidJYUSrEDSECEQng0uh6kYps_wuE3MhOKWCKbb6Iepq7vFthaJHo2vdh6QMENb5-hF5gZm4tg6noszFn5KPIXtni8CIx81yJog_vUkOXg-3sALhFUeFjPkaw9w/s200/602036_10151363103356139_1300380105_n.jpg" width="200" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Nååårh, Aske!</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Bagefter, da jeg havde sundet mig, tog jeg hjem til Clara (min "kone", som jeg elsker, og som dufter af baby) og tog endnu en lur med Gunner. Nååårh, Gunner. Hende elsker jeg også. Vi lå under dynen og snorkede om kap, og inden jeg faldt i søvn tænkte jeg over, hvor mange mennesker, jeg ville kunne have tænkt på, mens jeg lå og fik åbnet mit hjertechakra. Én for én gled deres ansigter forbi, mens jeg tydeligt kunne genkalde mig deres lugt, hvordan deres hænder ser ud, hvordan deres eget særlige glimt i øjet er, og den slags. Også min mormor og morfar, selv om de er døde. Jeg glemmer aldrig min mormors lugt eller hendes hænder. Eller min morfars. Selvom min farmor har været død i over 30 år, kan jeg også sagtens huske, hvor blød hendes hud var at røre ved, og at hun lugtede af en særlig slags håndcreme med glycerin.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvGzfIisH1-dLavLl90cNHKzhV3xPwQx7XFoBDHcIj2rgSYVPsFeL5GxalZCuwvysh7Qe1rv4QhTNPnDEXoxm3y1yCwWGGoYY_ovlnWPB9rhyphenhyphengm3NsF9N3qes27RwTe6Fs5eKihA/s1600/547368_10151382384016139_718344161_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvGzfIisH1-dLavLl90cNHKzhV3xPwQx7XFoBDHcIj2rgSYVPsFeL5GxalZCuwvysh7Qe1rv4QhTNPnDEXoxm3y1yCwWGGoYY_ovlnWPB9rhyphenhyphengm3NsF9N3qes27RwTe6Fs5eKihA/s200/547368_10151382384016139_718344161_n.jpg" width="200" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Nååårh, Gunner!</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Og så gik det op for mig, at jeg er et ufatteligt rigt menneske. Fordi jeg bare kan slukke min telefon i to timer på en helt almindelig torsdag og glemme alt om deadlines, skattevæsenet og fanden og hans moster, og bare synke ned i blød frotté, plingplongmusik og lavendelolie. Og at jeg bagefter kan sætte mig hjem i Claras sofa med verdens sødeste hund mellem fødderne og arbejde færdigt, for derefter at tage endnu en lur, mens jeg falder i søvn til tanken om alle de fantastiske mennesker, der er i mit liv.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Tak!</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<a href="http://beautyavenue.dk/aveda_massage.html" target="_blank"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Læs om massagen her.</span></a><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Vi har haft den før, men her er den igen. Dejlige Eddie, der synger "I'm a lucky man to count on both hands the ones I love".</span><br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/aePWkeDxRjE" width="560"></iframe><br />
<br />
<br />Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-3397418293942052732013-03-20T01:00:00.000+12:002013-03-20T11:47:14.267+12:00Noget om bryster ...<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg har aldrig skrevet om mine bryster før, men det vil jeg undtagelsesvis gøre nu. Det er nemlig ved at være tid igen. Tid til at indfinde sig på Rigshospitalets brystkirurgiske klinik og få foretaget mammografi og ultralydsscanning. Og til at blive stukket i og til at gå i ugers uvished. Måske. Måske ikke. </span></div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br />Første gang jeg mærkede en knude i brystet, troede jeg, mit liv var forbi. Jeg var 33 år og det var alt for tidligt, alt for uretfærdigt og alt det der. Jeg gik til lægen og ventede i det, der føltes som evigheder på at blive undersøgt. Det var heldigvis bare en uskadelig vandcyste, og jeg tog glad hjem igen.<br /><br />Næste gang var fire år senere. Jeg lå i min seng og læste, og da jeg åndsfraværende kløede mig på siden af højre bryst, mærkede jeg det helt tydeligt: en knude. En stor knude. En kæmpe fucking STOR knude.<br /><br />Knirkes veninde var på daværende tidspunkt netop færdig med en opslidende og rædsom behandling for brystkræft, så det sortnede vitterligt for øjnene af mig, da jeg mærkede den. Jeg skyndte mig at ringe til Knirke. Hun blev lige så rædselsslagen. “Det her orker jeg ikke en gang til,” udbrød hun fortvivlet. Men så blev vi enige om, at det fandeme ikke kunne være kræft. Det kunne det bare ikke. For helvede.<br /><br />Jeg fik en tid hos lægen, som undersøgte mig og som med det samme sendte mig til undersøgelse på hospitalet. Der gik flere uger før jeg kom til undersøgelse. Det var rædsomt at gå og vente. Virkelig.<br /><br />Undersøgelsen foregik på Hamlet, og Knirke var med. Hun sad ude i venteværelset og spillede Doom på sin iPhone, mens jeg fik foretaget mammografi og ultralydsscanning. Mammografi-apparatet lugtede af sved, og jeg syntes, det gjorde ondt. Men pludselig var det ovre, og jeg kunne tage tøjet på igen.<br /><br />Ultralydsscanningen viste at det heldigvis bare var endnu en vandcyste, jeg havde mærket. Den skulle tømmes for væske, for det kunne være farligt, hvis den bristede. Men den viste også en fast cyste, som der skulle tages en biopsi af. Den vandcyste, jeg havde mærket, var stor som et hønseæg. Den potentielt farlige cyste sad inde midt i brystet, og jeg havde ikke kunnet mærke den overhovedet.<br /><br />Lægen stak en lang nål ind i brystet og tømte vandcysten for væske. Det var grønsort og lignede noget, han havde hevet op af en mose. Jeg havde på forhånd bedt om at få lov at se væsken, og jeg stak i et næsten forarget hyl, da jeg så kanylen.<br /><br />“AD! Hvorfor ser det så klamt ud??!” ville jeg vide. <br />“Det er helt normalt,” forsikrede han mig og tilføjede:<br />“Kroppen er meget ulækker …”<br /><br />Dernæst tog han en biopsi af den potentielt farlige cyste. Jeg husker ikke hvor lang tid, der gik, før jeg fik svar, men det føltes som flere år. Svaret skulle jeg have af en læge på Rigshospitalet. Min daværende kæreste tog med mig. Vi sad i venteværelset og kiggede i “Turen går til Rom”, så jeg kunne blive så distraheret som muligt af omgivelserne og de andre ventende. Jeg tænkte, at hvis jeg bare koncentrerede mig så meget som muligt om noget godt, der lå og ventede ude i fremtiden, kunne jeg ikke være syg.<br /><br />Knuden var godartet. Faktisk var der tale om arvæv fra en vandcyste, der var bristet. Pyha. Jeg begyndte at græde ude på gangen, og vi tog en taxa ned på Schønemann og spiste mørbradbøf og drak snaps for at fejre de gode nyheder. Og for at dulme nerverne. “Hurra for dine lækre, raske patter!” sms’ede Knirke. Det var en god dag.<br /><br />Sidste år var det så tid igen. Til forskel fra sidste gang, var jeg nu blevet single og <a href="http://knirkeegede.blogspot.dk/" target="_blank">Knirke var flyttet til Costa Rica</a>. Men jeg vidste jo, hvad der skulle ske, så jeg mødte tappert op alene til undersøgelsen.<br /><br />Af en eller anden grund var det meget værre end nogle af de andre gange. Mens jeg sad i venteværelset flød ukendte begreber fra min journal på borger.dk rundt i hovedet på mig. “Cystis mammae solitaria”, “Mammatumor UNS” osv. blandede sig med skrækscenarier af mig i kemoterapi. Mig med vabler i munden. Mig med kvalme og uden hår på hovedet. Mig i en kiste med min grædende familie rundt om.<br /><br />Der var rigtig mange cyster denne gang. De var store, og de gjorde ondt. Det var en sød, kvindelig læge, der skulle tømme dem. Hun var på min egen alder, og hun var ret nervøs. Der var en midaldrende sygeplejerske til stede også. En firskåren, gæv kvinde, der beroligede både mig og lægen med sin stoiske ro og lette måde at tage tingene på. For hende var det næsten som et computerspil.<br /><br />“Prøv at følge med på skærmen, du kan tydeligt se, hvordan cysten klapper sammen, når væsken bliver trukket ud,” sagde hun. Jeg gjorde som hun sagde, og det var ganske rigtigt ret fascinerende. Indtil det begyndte at gøre rigtig ondt. Virkelig fucking ondt. Jeg græd og græd. Sygeplejersken holdt mig i hånden, og den stakkels læge asede og masede med at få al væsken ud, men “væggen” var så sej og hård, at jeg til sidst måtte bede hende om at holde op fordi det gjorde for ondt. <br /><br />Igen var væsken grønsort som mosevand. Sygeplejersken fortalte, mens jeg sundede mig, at hos nogle er væsken klar og orange. Hos andre er den hvid og uigennemsigtig som fløde. Jeg spurgte lægen, hvorfor jeg får de cyster. Hun svarede, at det ved man ikke, men at det er meget almindeligt. Og at de kan opstå i hele kroppen. Hvis de fx sidder i hovedet, kan de lave alle mulige former for ballade, og trykke på vitale centre i hjernen. Yikes.<br /><br />Da jeg kom ud på gangen ringede jeg til min mor som den første. Bagefter ringede jeg til Clara. Så cyklede jeg hjem under dynen og sov. På ryggen.<br /><br />Da jeg vågnede bestemte jeg mig for at være glad for, at tingene er som de er, og at jeg er sådan en, der danner vandcyster i brysterne. For hvis det endelig skal være – og det skal det jo åbenbart – er det godt at have dem i brysterne, hvor man ved samme lejlighed kan få tjekket, om der er noget rigtig alvorligt på færde.<br /><br />Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke “Er det nu, de finder en malign tumor?” “Er det nu, jeg skal være syg?” Er det nu, jeg skal dø?” For det sker jo. Og rent statistisk kunne det jo sagtens ske for mig. Men altså. Det ved jeg jo først, når jeg kommer ind til lægen. Og jeg har læst nok om tankens kraft til at vide, at det kun gør tingene værre, hvis man går og bekymrer sig. Så det gider jeg ikke.<br /><br /><a href="http://www.007b.com/breast_gallery.php" target="_blank">Hurra for bryster!</a> Både mine og alle I andres. Må vi alle leve et langt og lykkeligt liv med lækre, raske bryster.<br /><br />Støt Kræftens Bekæmpelse <a href="http://www.cancer.dk/stoet+os/" target="_blank">her</a>.<br /> <br />Og så skal vi da lige have en perlerække af nogle af mine favorit-bryster. (Udover mine egne, som I altså ikke får at se her ...)</span><br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyQDte0WwweFBN8YwMYvgp65nFQXycTn0cNTF9-XfgdbKJ6_u7lbjXEuPkQlm0ROROR6KzfENmme_9_0aYcNaN85OibaVBYKBdP3thFHF5gB685bQ-1w-xvUW3LaC82aQM9xExlQ/s1600/christina-hendricks.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyQDte0WwweFBN8YwMYvgp65nFQXycTn0cNTF9-XfgdbKJ6_u7lbjXEuPkQlm0ROROR6KzfENmme_9_0aYcNaN85OibaVBYKBdP3thFHF5gB685bQ-1w-xvUW3LaC82aQM9xExlQ/s400/christina-hendricks.jpg" width="260" /></a><br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWmXGkutCtorkGIBCw9-SCjvmfSMyGyJxZ0I301XhyphenhyphenAtPSPYqpF650jUKMmYpKyzVWsbasKYVwKjX6xGHbVb7gmLc8AdVrkOoXcc271VneNG2faOQl6Tagh9RM0xbviDa5ZE0IHw/s1600/doly.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" height="272" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWmXGkutCtorkGIBCw9-SCjvmfSMyGyJxZ0I301XhyphenhyphenAtPSPYqpF650jUKMmYpKyzVWsbasKYVwKjX6xGHbVb7gmLc8AdVrkOoXcc271VneNG2faOQl6Tagh9RM0xbviDa5ZE0IHw/s400/doly.jpg" width="400" /></a><br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4zPTFP7JWk_2eFaUn7fpT7BdgllM5sWqy9iX-empJNiG75cpgk6SthQ12w2EjwCLzNXm9i75D-kRarVbqIoe9d6YTlOzeeumVOaqDKrZCdcVXkefHlkQdu3FEvsJjtBg4jrdO4w/s1600/sophia.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4zPTFP7JWk_2eFaUn7fpT7BdgllM5sWqy9iX-empJNiG75cpgk6SthQ12w2EjwCLzNXm9i75D-kRarVbqIoe9d6YTlOzeeumVOaqDKrZCdcVXkefHlkQdu3FEvsJjtBg4jrdO4w/s400/sophia.jpg" width="390" /></a><br />
<div>
<br /></div>
<div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhf0jx0KNuc-nw4sOVBioxZtHlA9HofpE-8xVbkunr0v5pc2l8RrfQlazFQbChsDtRoW5BX20h61m1cnCLEJDYXs9Ashyphenhyphenf8zf4NokdcPNObkoaHpJjVgEFHbeJRgc8vncv-avYgtw/s1600/monica-bellucci.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhf0jx0KNuc-nw4sOVBioxZtHlA9HofpE-8xVbkunr0v5pc2l8RrfQlazFQbChsDtRoW5BX20h61m1cnCLEJDYXs9Ashyphenhyphenf8zf4NokdcPNObkoaHpJjVgEFHbeJRgc8vncv-avYgtw/s400/monica-bellucci.jpg" width="400" /></a></div>
Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-3884867880454399492013-02-13T13:00:00.000+12:002013-02-14T00:13:48.518+12:00Når et menneske på under én meter tager røven på dig Jeg er blevet en af dem med et babybillede på min desktop. Babyen er min nevø Aske, og det er ham, der har taget røven på mig. Godt og grundigt faktisk.<br />
<br />
<div>
Aske blev født 12. juni, og han er min første nevø. Før han kom til verden tænkte jeg ikke synderligt over dén relation, men puttede ham i samme kategori som de babyer, mine venner har bragt ind i denne verden. Jeg er heldigvis velsignet med op til flere venner, der har lavet søde, kloge, sjove og velopdragne børn, som jeg nyder at være sammen med. Men så kom Aske. Han var kun nogle få dage gammel, da jeg så ham første gang. Han havde ikke engang været i bad endnu, og selv om han lignede en gammel mand og havde rester af indtørret fosterfedt i håret, havde jeg aldrig set så vidunderlig en skabning i mit liv. </div>
<div>
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHI8IOz-bbxo-RkFGWI932BR8ZV1pUfsTao05Wfc10eedOQ7lOrdNI_3G9TuaDCpk5piHzTsgb_vmcEQmm9fkLWUiAG1piLp2yb5HvWnKsR2nnl-_cpY6iN944DFT0Svb3ZzBWSw/s1600/301741_10150880991261139_951810026_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHI8IOz-bbxo-RkFGWI932BR8ZV1pUfsTao05Wfc10eedOQ7lOrdNI_3G9TuaDCpk5piHzTsgb_vmcEQmm9fkLWUiAG1piLp2yb5HvWnKsR2nnl-_cpY6iN944DFT0Svb3ZzBWSw/s320/301741_10150880991261139_951810026_n.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Første møde med Aske</td></tr>
</tbody></table>
<div>
<br />
Aske bor i Aarhus, og der går derfor desværre lang tid mellem, vi ser hinanden. Men jeg følger nøje med på Facebook og Instagram, hvor min svigerinde, Mette, heldigvis er flittig med at lægge fotos og videoer ud. Jeg tjekker flere gange dagligt, om der er kommet nyt med Aske, og jeg tager somme tider mig selv i at sidde og smile fjoget over hele femøren, når jeg for 55. gang ser videoen med Aske, der hopper i sin tremmeseng. I sådanne situationer er jeg mere end almindeligt glad for at bo alene.<br />
<br />
Jeg har et mål om at besøge ham hver måned, så vi kan lære hinanden ordentligt at kende. Hver gang jeg møder ham, forundres jeg over, hvor meget personlighed han har, og hvor helt igennem et perfekt lille menneske, han er.<br />
<br />
Det med at få børn har været et emne, jeg har tænkt meget over hele mit liv. Helt fra jeg var en stor pige har jeg sagt, at jeg ikke ville have børn, men efter jeg har mødt Aske, er jeg kommet i tvivl om, om det er den rigtige beslutning. Jeg har nemlig aldrig før oplevet kærlighed på samme måde, som jeg oplever det med ham. Jeg har fået en fornemmelse af, at det vil være endnu vildere, hvis jeg fik mit eget barn, og det siger jo sig selv, at den slags sætter noget i gang indeni en.<br />
<br />
Jeg har altid haft en klar fornemmelse af at sige nej til noget meget stort ved ikke at få børn, og det er ikke en beslutning, jeg har truffet uden en følelse af sorg i maven. Jeg har aldrig været en af dem, der helt gung-ho afviste moderskabet, og jeg har dybest set nok altid været i tvivl om jeg ville have børn, og så var det bare nemmere at sige til mig selv, at det ville jeg ikke, fordi alternativet: at finde en mand at danne en familie med, simpelthen er for stort et projekt til at jeg kan rumme det. Det er ren Olsen Banden-logik: “Dette problem er for stort – det må vi lade ligge.”<br />
<br />
Men nu er jeg jo ikke typen, der lader den slags ligge. Ikke særlig længe i hvert fald. Så jeg gik selvfølgelig i gang med at undersøge fænomenet sammen med min dygtige terapeut. Jeg har gået i terapi siden jeg blev sygemeldt med stress, og der er masser at tale om, selv om stress heldigvis fylder mindre og mindre. Hun er skidegod. Jeg kan tale og tale og tale, og jeg er god til at se tingene fra begge sider, og at forholde mig fornuftigt og logisk til mine issues. Men så kommer hun lige ind fra højre og tvinger mig til at tage stilling til, hvordan det føles. Av. Og sidenhen: ah.<br />
<br />
I november var jeg til jubilæum på mit gamle gymnasium. Det var lykkedes at samle 20 ud af 24 fra den gamle klasse, og det var vildt hyggeligt og sjovt at se alle sammen igen. Alligevel satte jeg mig i flyveren hjem til København med en umiskendelig følelse af at være en fiasko. Det undrede mig. For på papiret har jeg jo verdens sejeste job, jeg har skrevet bøger og været fjernsynet og i radioen, holder foredrag og skriver vildt sjove ting på Facebook fra mit spændende liv. Men jeg var også den eneste fra klassen, der ikke havde børn. Jeg havde en fornemmelse af, at det var dér, hunden lå begravet, men jeg kunne ikke få mig til at indrømme det overfor mig selv.<br />
<br />
Så det snakkede jeg med terapeuten om. Hun hev, sådan som hun altid gør, når jeg skal grave dybt, posen med playmobil-figurer frem. Første gang hun gjorde det, havde jeg lyst til at rejse mig og gå, men det skulle vise sig, at de figurer kom til at spille en væsentlig rolle i et af de største gennembrud, som det hedder på terapeut-sprog, jeg nogensinde har oplevet.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5l2o1lAahRtjsGVEDEMlfDqR2Isnv80NmYYE-FHgjVFI2TBhXowhaRaveFf_O7Hb9aaW3KhXxKkeZG7jePZAlp_3JgCc_5_wV1vUBzS9JPkuGbjER53rX6nLOpb0QbJMigkO8OQ/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-02-13+kl.+13.04.15.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5l2o1lAahRtjsGVEDEMlfDqR2Isnv80NmYYE-FHgjVFI2TBhXowhaRaveFf_O7Hb9aaW3KhXxKkeZG7jePZAlp_3JgCc_5_wV1vUBzS9JPkuGbjER53rX6nLOpb0QbJMigkO8OQ/s320/Sk%C3%A6rmbillede+2013-02-13+kl.+13.04.15.png" width="319" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mit desktop-billede. Jeg udbryder spontant "Nååh, Aske!" flere gange dagligt ...</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Det var overfor terapeuten jeg første gang indrømmede, og sagde højt, at jeg måske gerne vil have børn. Måske. MÅSKE! Men at jeg er bange for, at jeg fucker det hele op, at jeg vil være en skidedårlig mor, og at jeg i sidste ende kommer til at sende et forkrøblet og mishandlet menneske ud i verden. Det var en kæmpe befrielse at tale om det på dén måde. At åbne begge døre i stedet for bare den ene. At undersøge det, der ligger bag døren ind til moderskabet og se på det og tale om det i stedet for bare kategorisk at afvise det mens døren stadig er lukket.<br />
<br />
Der er en masse mellemregninger, som er for diffuse, og egentlig også for private til, at jeg vil skrive om dem her, så lad os haste til konklusionen. Som er pivåben. Jeg har stadig ikke nogen ubændig trang til at sætte mit eget barn i verden. Hvis mit liv aldrig bliver anderledes, end det er nu, kan jeg så leve med det? Ja, for fanden. Jeg elsker min frihed og jeg trives godt i mit eget selskab, og jeg synes, jeg har et ufattelig dejligt liv. Men i modsætning til før er jeg ikke bange for tanken om selv at stifte familie. Faktisk er jeg blevet mere klar over, hvor vigtig min familie er for mig, og hvor stor betydning det har for mig at høre til i en familie. Jeg vil gerne danne min egen familie, men hvordan den kommer til at se ud, og hvem den kommer til at bestå af, er ikke så vigtig.<br />
<br />
For selvfølgelig kan jeg klare det. Og selvfølgelig har jeg en masse gode ting at føre videre til et lille barn. Beviset fik jeg sidste gang, jeg besøgte Aske. (Og hans far og mor, som jeg har det med at overse temmelig kraftigt ...) Min bror og svigerinde spurgte mig nemlig, om jeg ville opfostre Aske, hvis der skulle ske dem noget. “Du skal bare sige nej, hvis du ikke vil,” sagde de søde mennesker. Jeg var ved at græde. Aske sad ved siden af med Port Salut-ost i håret og sprællede med sine tykke ben. Selvfølgelig vil jeg da det! Det er en stor, stor ære at blive spurgt om det, og jeg får stadig en klump i halsen, når jeg tænker på det.<br />
<br />
Kort efter stødte jeg på dette citat af Norah Ephron:<br />
<br />
“A successful parent is one who raises a child who grows up and is able to pay for his or her own psychoanalysis.”<br />
<br />
Det er et sjovt og klogt citat, synes jeg. For nogle år siden havde jeg en snak med min mor om min barndom. “Har du dårlig samvittighed?” spurgte jeg hende. Hun svarede, helt roligt: “Ja, selvfølgelig. Det er umuligt ikke at have dårlig samvittighed, når man sætter børn i verden.” Bum. Bare sådan.<br />
<br />
Når jeg tænker på, hvad jeg elsker mine egne forældre for, så er det jo ikke kun det “perfekte”, de gjorde, men også deres fejltagelser, der i sidste ende har været med til at forme mig til den person, jeg er. Et handlekraftigt menneske, der kan klare sig selv, og som har formået at indrette et dejligt liv på sine egne præmisser, og som er omgivet af fantastiske, begavede og interessante mennesker.<br />
<br />
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal afslutte dette indlæg, så I får bare endnu et billede af Aske. Jeg skal se ham igen den 3. marts, hvor han skal have den gave, jeg købte til ham i Edinburgh. Og så skal han have en farlig masse kys, selv om han har taget røven på mig og vendt alting op og ned. Åh, Aske, hvor jeg elsker dig! </div>
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdpPZh9JpXE2vRYBkqCyeuwQ-VY5m_HZQyS90T5SpOn1R9pnvkUxW-JX_XsKK_WZscNQsDTLfzECc5UC3kKB4FxjiK_bYPEZrXOXB7o41HxldwJzX1onSi76SoW_dzjn4FteOP1g/s1600/270407_10151118572791139_1726223445_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdpPZh9JpXE2vRYBkqCyeuwQ-VY5m_HZQyS90T5SpOn1R9pnvkUxW-JX_XsKK_WZscNQsDTLfzECc5UC3kKB4FxjiK_bYPEZrXOXB7o41HxldwJzX1onSi76SoW_dzjn4FteOP1g/s320/270407_10151118572791139_1726223445_n.jpg" width="240" /></a></div>
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div>
<br /></div>
Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-39796061887335238312012-12-12T13:00:00.000+12:002012-12-13T00:16:10.801+12:00Første gang ...<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">... jeg så ekstrem fattigdom, var da jeg i 1999 var i praktik som journalist i Dansk Røde Kors. Jeg var så heldig at komme på en tre ugers tur til Filippinerne for at besøge de projekter, som Dansk Røde Kors støttede. Kort forinden havde Danida meldt ud, at de ville stoppe støtten til Filippinerne, da landets BNP var for højt. Desværre var det kun en ganske lille del af befolkningen, der var ekstremt rige og trak BNP’et op – det meste af landet var i dyb armod. Og det var det, vi skulle ud og dokumentere. </span><div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg havde aldrig været udenfor Europas grænser, og jeg husker tydeligt varmen, der slog mig i ansigtet, da jeg gik ud af lufthavnen i Manila. Jeg havde aldrig oplevet sådan en varme før. Lugten var også noget helt særligt. Siden da har jeg døbt den lugten af fattigdom. Sådan en lidt beskidt og varm lugt, sød og kvalm. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Grunden til at jeg pludselig kommer til at tænke på det er, at jeg i går aftes gik hjem gennem Københavns iskolde, sneklædte og julepyntede gader og blev mindet om det absurde syn af julepynt i Manilas varme, støvede gader. Filippinerne er det eneste kristne land i Asien, og de giver den gas til jul, kan jeg godt love jer. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Mit første reality check fik jeg, da vi dagen efter vores ankomst skulle krydse en stor, trafikeret vej med en græsklædt midterrabat. Jeg havde sandaler på, og pludselig jog jeg den ene fod ind i en lort. En menneskelort. Det stank så rædselsfuldt at jeg var ved at brække mig, og alene tanken om, at jeg havde et andet menneskes afføring mellem mine tæer var så ubeskriveligt ulækker. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg skyndte mig over gaden og forsøgte panisk at finde en vandhane. I en smal gyde sad der en mand kun iført shorts på en kasse og var i færd med at “vaske sig” ved at smøre sig ind over hele kroppen i desinficerende sprit-gele. Da jeg spurgte ham, om han vidste, om der var en vandhane i nærheden kiggede han bare på min fod og på mit desperate ansigt og trak resigneret på skuldrene. Da jeg senere havde fået vasket både sandal og tæer fri for fæces og fået styr på mig selv, gik det op for mig, at hvis han havde haft adgang til en vandhane, havde han nok ikke siddet og vasket sig med spritgele. Og at det sikkert var hverdag for ham at forrette sin nødtørft i midterrabatten på en stærkt befærdet vej. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">De første dage, vi var i Manila, var vi rundt og tale med en masse af de gadebørn, der bor rundt om i byens parker. Det var aldeles forstemmende. Især en dreng på 10 år gjorde et stort indtryk på mig. Han lignede en seksårig, og jeg har aldrig mødt et barn med så lidt livsgnist i øjnene. Han var forældreløs og holdt til hos sin tante og onkel, der også var hjemløse og boede i en af parkerne. De sov i en hule lavet af pap og tæpper, og for at drengen, som hed JohnJohn, kunne få lov at komme ind og sove og få mad, skulle han sælge peanuts for et vist beløb om dagen. Hvis han kom hjem uden at have solgt for det fastsatte beløb, som svarede til noget nær 5 danske kroner, fik han tæsk. Ofte fik han ikke solgt sine peanuts, og måtte tigge eller stjæle pengene fra fremmede, eller skaffe dem på andre måder. Da jeg, gennem tolken, spurgte hvilke andre måder, der var tale om, så han væk og trak på skuldrene.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Vi besøgte også et slumkvarter langs jernbanen. Folk boede i hytter lavet af blik og brædder, og når toget kom var der ikke plads til at man kunne stå ved siden af sporet, så man måtte hoppe ind i sit eget eller et af de andre huse. Togene satte ikke farten ned, selvom de kørte igennem slumkvarteret, og ofte blev folk kørt ned og døde. Jeg var indenfor og besøge en familie, der boede i et af skurene. Faderen var syg og kunne ikke arbejde, så de tjente penge ved at leje et “værelse” ud. Det var vel 1 x 2 meter og døren derind til var et tyndslidt lagen. Der lå en tynd, blomstret madras på gulvet. Resten af familien, far, mor og fire børn, lå i rummet ud mod togskinnerne, direkte på gulvet. Jeg blev budt indenfor og fik et tæppe at sidde på. Da jeg kom tilbage til hotellet om aftenen, var mine ben fyldt med loppebid. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det værste fik jeg at se dagen efter, da vi skulle besøge lossepladsen, “Smokey Mountain” udenfor Manila, hvor der dengang boede over tusind familier. Lossepladsen hedder sådan fordi skraldet forrådner ved så høj temperatur, at der går ild i det. Somme tider falder dyngerne af skrald sammen, og masser af mennesker er døde på den måde i de over 40 år, den har eksisteret. Smokey Mountain ligger omkring en times kørsel udenfor byen, og på vejen derud tænkte jeg, at dette var det værste, jeg havde set indtil nu. Endeløse strækninger af trafikeret vej med faldefærdige skure og gamle amerikanske militærjeeps, som folk boede i. Men så kom vi ud til lossepladsen.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikW7NNF7m1RKrVldho5yloiMEm3FcFxt7z_inJgPjfLYj3fp0pH1KQH-0ls4U9fb0G_ffk_F6k743ir2xErAyFCu0HItK2PHX7CTTmKaEyT8WRA8r98vNRJeWzoWeaiPPUCPyeiw/s1600/smo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="319" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikW7NNF7m1RKrVldho5yloiMEm3FcFxt7z_inJgPjfLYj3fp0pH1KQH-0ls4U9fb0G_ffk_F6k743ir2xErAyFCu0HItK2PHX7CTTmKaEyT8WRA8r98vNRJeWzoWeaiPPUCPyeiw/s320/smo.jpg" width="320" /></a></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg troede, jeg skulle blive kvalt, da jeg steg ud af bilen. Hvis du genkalder dig lugten af en skraldepose, der er blevet glemt i et par dage på bagtrappen i en varm dansk sommer, kan du gange det med tusind og stadig ikke forestille dig hvor ulækker stanken var. Jeg var på nippet til at begynde at græde ved tanken om, at jeg skulle tilbringe det meste af dagen der. Lugten vænnede jeg mig dog hurtigt til. Det var værre med synet af de mennesker, der boede derude. Folk gik rundt i bjerge af skrald, som de hakkede i med jernstænger. Børn, voksne, gamle gik rundt og rodede, og midt på lossepladsen var en slags genbrugsstation, hvor de kunne sælge pap, plastic, dåser og hvad de ellers fandt, der kunne genbruges. De små børn gik rundt i klipklappere og shorts. En lille dreng kom spankulerende forbi mig med tykt, grønt snot hængende i ellevetaller under sin lille næse. Han havde en død kattekilling i den ene hånd, som han holdt op mod mig med et triumferende smil. Rundt omkring boede folk i hytter, de havde lavet af skrald. Mange af dem havde boet der længe. En mor, jeg talte med, havde boet der med sine tre børn i flere år. Det var en stor forbedring fra den jeep, de havde boet i førhen. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Vores base på lossepladsen var Filippinsk Røde Kors’ hus. Det lå også midt i skraldedyngerne, og projektet der gik ud på, at de hver dag serverede et gratis måltid mad for børnene, som havde fået lov af deres forældre til at “få fri” fra skralde-tjansen et par timer hver dag for at blive uddannet børnesundheds-hjælpere. De fik en lille forbindingskasse, blev oplært i de mest basale regler om sundhed og hygiejne, og så gik de ellers rundt og talte med de andre børn på lossepladsen. Rensede deres sår og gav dem plaster på, og fortalte om projektet og vandt deres tillid. Den slags, som voksne overhovedet ikke kunne få lov til fordi børnene var så sky. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Børnene i Røde Kors-programmet så markant anderledes ud end de andre børn. De var nemlig rene. De blev oplært i at holde sig selv og deres tøj rent, selv under de kummerlige forhold, og de fleste af dem gik endda også i skole uden at deres skolekammerater kunne se eller lugte at de boede på en losseplads. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg talte med en pige på 16 år. Rosa hed hun. Smuk, begavet og sød. Hendes højeste ønske var at blive sygeplejerske, men hendes familie havde ikke råd til at sende hende i skole. Et semesters undervisning kostede nemlig 25 dollars. Jeg havde alle mine penge liggende i dollars i min rygsæk i bilen, og det eneste, jeg havde lyst til, var at stikke hende en ordentlig bunke penge uden at nogen så det. Men den slags må man ikke, når man er udsendt for Røde Kors. Men det var svært at lade være med. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Om aftenen, da jeg kom tilbage til hotellet, tog jeg mit tøj af og lagde det i en plasticpose, hældte varmt vand og shampoo oveni og lod det stå i blød, så lugten kunne trænge bare nogenlunde ud. Så tog jeg et langt bad, og mens jeg stod under bruseren, brød jeg fuldstændigt sammen. Fordi det hele havde været så sørgeligt et syn, fordi jeg skammede mig over min egen rigdom og forkælelse og fordi jeg trods alt havde set en fightervilje og en menneskelig værdighed, som man ikke skulle tro kunne trives i så frygtelige omgivelser.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Resten af turen var vi rundt omkring på små øer i Filippinerne. Vi besøgte masser af steder, som man aldrig ville kunne komme til som turist, fordi man, for at komme derud, skulle ringe direkte til borgmesteren, som så sørgede for, at der kom en ud og hentede én i en katamaran af bambus. Det var en helt anden oplevelse. Folk var stadig skidefattige og fik jævnligt deres hjem raseret af storme og oversvømmelser, men de levede et meget mere værdigt liv end dem i byen gjorde. Deres huse var bedre, der var knap så ulækkert, de havde haver med mango, papaya og banan, de havde grise og høns, der var fisk og blæksprutter i havet og de virkede både gladere og sundere end dem, vi havde mødt i byen.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg talte med to sygeplejesker på min egen alder. Deres eneste ønske var at komme til Manila og tjene penge. Jeg fortalte dem, hvad jeg havde oplevet i byen, og jeg begyndte at græde imens. De var chokerede. Ingen havde fortalt dem det. Kun at de klarede sig godt og tjente en masse penge. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det er præcis 13 år siden, jeg var i Filippinerne. Sidenhen har Dansk Røde Kors trukket sig ud af gadebørns-projektet, da Filippinsk Røde Kors nu åbenbart kan klare sig uden deres støtte. Jeg har aldrig været i Filippinerne siden, og jeg tænker ofte på de børn, jeg mødte og talte med. Lever JohnJohn stadig? Er han glad? Og hvad med Rosa? Blev hun sygeplejerske? Jeg håber det. Det gør jeg virkelig.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFnrTKyI3zcU0J4KncqOhjDl7JcdI5oPuceKMo-VZO8Dav4wTAPbeDTwroB5PRS1B41UGsvvKhO5hlhI3mGFpDtTJzBpGusGBVj167G0HFGVzYmmyUsD9ubo9uzZp8Uedo2EFj8Q/s1600/c1274.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFnrTKyI3zcU0J4KncqOhjDl7JcdI5oPuceKMo-VZO8Dav4wTAPbeDTwroB5PRS1B41UGsvvKhO5hlhI3mGFpDtTJzBpGusGBVj167G0HFGVzYmmyUsD9ubo9uzZp8Uedo2EFj8Q/s320/c1274.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<div>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-14102419985354116512012-10-06T14:00:00.000+12:002012-10-07T00:44:50.872+12:00Noget om Stenbjerg<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg har længe villet skrive noget om <a href="http://goo.gl/maps/dqGWh" target="_blank">Stenbjerg</a>. Det er der, min mors sommerhus er, og hvor jeg stikker af til, så snart jeg kan se mit snit til det. Huset er gammelt og kun opvarmet med en brændeovn, så man kan kun være der om sommeren. Jeg glæder mig til at komme derop igen.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXYnToxfJiI71-YJVvJ2HybhZRDeZXNhLS63eHjqwWQjANMUb18B8m8EA7qDfEOTYioH-WZG_4-4puFahf03xxjcpNr22x8oBuAMITHMH0foRqYm0fLuyGORubDBmjvl5BLSY-ow/s1600/2012-07-16+17.44.58.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXYnToxfJiI71-YJVvJ2HybhZRDeZXNhLS63eHjqwWQjANMUb18B8m8EA7qDfEOTYioH-WZG_4-4puFahf03xxjcpNr22x8oBuAMITHMH0foRqYm0fLuyGORubDBmjvl5BLSY-ow/s320/2012-07-16+17.44.58.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det er først indenfor de senere år, at det sådan for alvor er gået op for mig, hvor meget Stenbjerg betyder for mig. Et er alle somrene, jeg har tilbragt deroppe i fuldkommen fri og uovervåget leg med min søster, men noget andet er, at det er der, mine rødder er. Nogle af dem i al fald. Både min morfar og mormor er opvokset der, og som barn morede jeg mig altid meget over, at jeg var i familie med stort set alle, der ligger begravet på den lille kirkegård. På den kirkegård ligger min mormor og morfar begravet i dag, og min mor har for mange år siden købt gravstedet ved siden af deres, og jeg ved også, hvordan hendes gravsten skal se ud og hvilke salmer, hun vil have sunget til begravelsen.</span></span><br />
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtSo2CM4RRZUw8smAw3WX9Tc1_DbosHhSpRqGL3jMsCxqzGKykds6w24QXzRMFct9CZ8V4xES3BgeYzobv9af1mx3j9J0zs0ZhGBUBTMKcAn9eysvwf7dkBa3AkYPFZ8e-oS_sYA/s1600/2012-07-18+16.31.13.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtSo2CM4RRZUw8smAw3WX9Tc1_DbosHhSpRqGL3jMsCxqzGKykds6w24QXzRMFct9CZ8V4xES3BgeYzobv9af1mx3j9J0zs0ZhGBUBTMKcAn9eysvwf7dkBa3AkYPFZ8e-oS_sYA/s200/2012-07-18+16.31.13.jpg" width="149" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min mormor og morfars grav</span></td></tr>
</tbody></table>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det er bare sådan, vi er i vores familie. Døden - det er sgu ikke noget, vi er bange for at snakke om. En del af den opfattelse stammer helt sikkert fra min mormor. Hendes far var fisker (som de fleste mænd i Stenbjerg og omegn) og kirkebetjent, så det var ham, der gravede gravene, kastede dem til og den slags. En overgang var der ikke noget kapel, så de døde stod i mine oldeforældres bryggers. Min mormor og hendes søskende (de var 11 i alt), hjalp somme tider til med at grave grave, og når de legede, legede de begravelse. Så lavede de gravsteder, hvor de begravede små pinde, satte blomster omkring og sang salmer og bad Fadervor. Siden da har døden ligesom bare været noget, man måtte tage med som en del af livet, og jeg er jeg utrolig glad for at være vokset op i en familie, der har så pragmatisk en tilgang til noget, der kan være så tabubelagt og svært.</span></span><br />
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Men altså. Jeg ved rigtig, rigtig meget om min mors familie. Så meget, at jeg virkelig burde sætte mig ned og skrive en slægtshistorie. Den ville blive både sjov og rørende og skræmmende. Måske gør jeg det en dag. Nu må vi se.</span></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKaNuKFx8nP0yIqeK5I3maiaQtM2zaRN3d28Od3vWapKtcS9qWN7u_dohyphenhyphenGTg72E_bTxkJ7wySMBKXaM84dCZvwb_g9UG9q4STK3czhCv3dCfvFfrD_FYCUPftYpSMAw0ZywJdBw/s1600/50272m.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKaNuKFx8nP0yIqeK5I3maiaQtM2zaRN3d28Od3vWapKtcS9qWN7u_dohyphenhyphenGTg72E_bTxkJ7wySMBKXaM84dCZvwb_g9UG9q4STK3czhCv3dCfvFfrD_FYCUPftYpSMAw0ZywJdBw/s320/50272m.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min morfars forældre, Elvine og Christen Trab Christensen. De byggede det hus, vi har som sommerhus i dag, på Stenbjerg Kirke Vej nummer 74.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiW7VWegGsDU0D7d81hcRhomb0-OcH8UPXXoLXSXHln8-zv6Siv8OonYNKXhj59otp18yuEyKYY92L6I6ssk51JfC1Nx1OfV3pr4x7RaOHBdIj7R_ItxJFdLbLWJ1t4izash4VEQQ/s1600/5889m.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="190" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiW7VWegGsDU0D7d81hcRhomb0-OcH8UPXXoLXSXHln8-zv6Siv8OonYNKXhj59otp18yuEyKYY92L6I6ssk51JfC1Nx1OfV3pr4x7RaOHBdIj7R_ItxJFdLbLWJ1t4izash4VEQQ/s200/5889m.jpg" width="200" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Fra dengang, der stadig var </span><span style="font-family: 'Helvetica Neue', Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">erhvervsfiskeri i Stenbjerg</span></td></tr>
</tbody></table>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">På mit køleskab hænger et billede af mig som barn. Mig som rædselsslagent barn. Min morfar var netop trådt ud af billedet, og selv om han ikke var mere end et morfarskridt væk, var jeg altså døden nær af skræk. Jeg sad nemlig helt oppe på skulderen af “figuren”. Figuren var en gammel gallionsfigur fra et skib, som stod udenfor maleren Jens Søndergaards hus, der ligger mellem Stenbjerg og Vorupør. Den står der for øvrigt endnu, figuren, bortset fra, at den nu er blevet vendt, så den står med front ud mod vejen. Dengang stod den med fronten mod syd. I dag vender den mod vest, ud mod havet. Det er egentlig også mest passende for en gallionsfigur.</span></span></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVkP6REXqQnrzKnFJ47PJPB0GN99-Hmm0SMkIqx65goEThpR-nNDQFQNU1xF1a2CtkVOs1oNXzs9Xzcgls78GTVYdnKl31WS9mAdP4oAXanngOSY8XXzf5wopf57gsvIdL3nmYjQ/s1600/50265m.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVkP6REXqQnrzKnFJ47PJPB0GN99-Hmm0SMkIqx65goEThpR-nNDQFQNU1xF1a2CtkVOs1oNXzs9Xzcgls78GTVYdnKl31WS9mAdP4oAXanngOSY8XXzf5wopf57gsvIdL3nmYjQ/s320/50265m.jpg" width="238" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min morfars far, Christen Trab.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Som barn havde min søster og jeg en leg, som gik ud på, at når vi passerede gallionsfiguren i bilen på vej over for at handle hos købmand Hillgaard i Vorupør, så gjaldt det om at råbe “figuren!”, netop som vi passerede den gule gallionsfigur. Så det gjaldt i sagens natur at tiltuske sig forsædet, da man så ville passere figuren før den, der sad på bagsæet. Og hvis man sad på bagsædet var ens eneste chance, at den på forsædet glemte, at man skulle sige “figuren”. Men det glemte den på forsædet aldrig.</span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Min søster er også med på føromtalte billede, trygt omsvøbt af vores far, som i dagens anledning har forbinding om fingeren. Jeg havde nemlig fået en lommekniv af min morfar, som syntes, det var på tide, at jeg fik en lommekniv, og som forklarede mig, at jeg kun måtte få den, hvis jeg lovede altid at snitte væk fra mig selv, og i det hele taget opføre mig fornuftigt med den. Det lovede jeg. Men min far, det kære væsen, syntes alligevel, jeg burde have en mere praktisk instruktion udi at benytte lommekniven. Det endte, ikke overraskende, hvis man kender min far, med at han skar en dyb flænge i fingeren og måtte til lægen i Hundborg og have den syet.</span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"></span></span></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIEd8ZuKIKtpCeRyX4HVfYBbRPTfdXfdpsGxR21EhEFfL9-EIiNAQhXCU8beEbTd8RIkFOhy9zw0vAGI-X2YNhgZ5tf1JMRdO2MwXqdbUkST7mBUnylgJ_O7WcxXT17EdCJvNM2A/s1600/50270m.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIEd8ZuKIKtpCeRyX4HVfYBbRPTfdXfdpsGxR21EhEFfL9-EIiNAQhXCU8beEbTd8RIkFOhy9zw0vAGI-X2YNhgZ5tf1JMRdO2MwXqdbUkST7mBUnylgJ_O7WcxXT17EdCJvNM2A/s320/50270m.jpg" width="230" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min morfars mor, Elvine, </span><span style="font-family: 'Helvetica Neue', Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">der røgter får i klitterne.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Lommekniven har jeg endnu. Den er helt rustet fast i skæftet, og er fuldkommen ubrugelig i dag, men jeg nænner ikke at smide den ud. Jeg fik lov at skære fisk ud sammen med min morfar med den. Fandt den lille grønne galdeblære indeni torsken, som, hvis der gik hul på den, ville ødelægge hele fisken med dens grønne indhold. Skar øjet op og fandt den lille, perlemorsagtige plade, der sidder derinde, leveren, rognen, og en sjælden gang i mellem en hel, lille fisk, som torsken havde spist.</span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Min morfar ordnede fiskene ved en kasse med et spækbræt på ude på græsset. En dag skulle vi ordne ål, og det var noget af det bedste: min morfar bankede et søm i ålen og trak skindet af med en tang. En af ålene slap væk, og vi fandt den dagen efter, langt væk fra huset. Den havde vandret i græsset. Om aftenen fik vi stegte ål, og jeg forsøgte at holde trit med de voksne, der lagde ålebenene rundt om tallerkenen for at se, hvem der kunne spise mest. Til sidst brækkede jeg mig. Jeg har aldrig spist stegt ål siden.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_SqCdbUTrM-8Vz4Th4Twd-8wV4i0BDwU5gTswfk6LQLQI2aBlHAa3Tf8p3REcYhyq42DpYABfF0HchdVfRdCONNmgSDylTUI2z0F_X7hER-MjsHjM0cTg4xCYWS02KUTC7XrjeA/s1600/578110_10150754522126139_1578000401_n.jpg" imageanchor="1"><img border="0" height="196" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_SqCdbUTrM-8Vz4Th4Twd-8wV4i0BDwU5gTswfk6LQLQI2aBlHAa3Tf8p3REcYhyq42DpYABfF0HchdVfRdCONNmgSDylTUI2z0F_X7hER-MjsHjM0cTg4xCYWS02KUTC7XrjeA/s320/578110_10150754522126139_1578000401_n.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Fra venstre: Min morfar, Christen, hans lillesøster Gerda og deres lillebror Arne. </span><span style="font-family: 'Helvetica Neue', Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Arne er 91 og bor på Amager, og laver selv mad hver dag.</span></div>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">En aften fik vi kogt torsk, hvilket altid har været en af mine absolutte livretter. Jeg fik et stort fiskeben galt i min lille hals, og kan stadig huske fornemmelsen af at være ved at blive kvalt. Igen måtte vi lynhurtigt afsted til lægen i Hundborg, der jog en træspatel ned i gabet på mig. Det hjalp, og jeg er stadig utrolig glad for kogt torsk.</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRkB1cMHSROFsqogNLGnX8txgRAEA04OPcT-exTMhoXeMSLspa96cYeCUmFu0myGEjWUgLJC9_p81I4sjMplWdm_HiDZJvPhH2HCBdSn72ZYc19r2k_wLE_-Ps-dlqdKBxO-p66w/s1600/2012-07-19+14.42.00.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRkB1cMHSROFsqogNLGnX8txgRAEA04OPcT-exTMhoXeMSLspa96cYeCUmFu0myGEjWUgLJC9_p81I4sjMplWdm_HiDZJvPhH2HCBdSn72ZYc19r2k_wLE_-Ps-dlqdKBxO-p66w/s320/2012-07-19+14.42.00.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det her er vores sommerhus. Det er min morfars barndomshjem, og min oldefar har selv lavet stenene, det er bygget af. Det er ret vildt. Min morfar var den ældste af tre børn. Min morfar hed Christen, og det hed alle de ældste sønner i den familie, lige indtil han og min mormor valgte at kalde deres ældste søn for Tage. Min morfar hed Christen Bak Christensen. Hans far hed Christen Trab Christensen. Hans far hed Christen Bach Christensen. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan Bach blev til Bak, men jeg mener, min morfar engang har fortalt, at han fik det lavet om under krigen, fordi han ikke ville have et tyskernavn.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitRLrrwMR0MNA9UUQikQk5LvWqtRLu3raNQkzFy3Xn7wKq7dpyHp5dQAtPf8x2R3gcCk2aVuJv5_Zk7L7lTrJt_CAGyhZchLExiuG0LeRbQ71OJ5zQ3Wky0VFqmZWkrXEzx3aJyg/s1600/5859m.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitRLrrwMR0MNA9UUQikQk5LvWqtRLu3raNQkzFy3Xn7wKq7dpyHp5dQAtPf8x2R3gcCk2aVuJv5_Zk7L7lTrJt_CAGyhZchLExiuG0LeRbQ71OJ5zQ3Wky0VFqmZWkrXEzx3aJyg/s320/5859m.jpg" width="233" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min tipoldemor, Beate.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Min tipoldefar, altså Christen Bach, var gift med Beate. Det er hende, min søster er opkaldt efter. Hun er på min alder på billedet, så det er ret tydeligt, at det ikke var noget liv i sus og dus at være fiskerkone. Fiskene skulle hentes ved havet i trækurve, der blev båret på ryggen ligesom en rygsæk, men meget større, og med smalle reb i stedet for stropper. Fodtøjet var håndsnittede træsko med halm i og i uvejr fiskede de i lærredstøj, der blev malet med bej for at blive vandtæt. Fiskerne landede deres fisk på stranden, og de fleste veje i Stenbjerg er opkaldt efter de gamle fiskerbåde. Ebenezer. Lykkens Håb. Den slags navne. Der er kun joller tilbage i Stenbjerg nu. Der er ganske få fiskerbåde tilbage i Vorupør, men ellers er det kun fiskerne i Thorup Strand, der lander deres fisk på stranden i dag.</span></span><br />
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjDe1nQXvHnt4fildTIC42TP7_m0mzy67vDQ2foo-yFa5enp9QWQDtHn2Qx5XY10AEu12bokk_9y8IoGMFfSHmUuP-cEPg6A_PMgnfJPNS4X0nZR4eWOgP8Orc_9pNheYuZ-mCYw/s1600/2012-07-18+18.24.06.png" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjDe1nQXvHnt4fildTIC42TP7_m0mzy67vDQ2foo-yFa5enp9QWQDtHn2Qx5XY10AEu12bokk_9y8IoGMFfSHmUuP-cEPg6A_PMgnfJPNS4X0nZR4eWOgP8Orc_9pNheYuZ-mCYw/s320/2012-07-18+18.24.06.png" width="213" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Beate, og senere Farbror Jens' hus</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Beate boede i et gult hus ovre på Istrupvejen. Det er på vej ind i skoven, og ligger lige opad den gamle redningsvej. Der er så fint. Jeg elsker at gå eller løbe i det område. Beate havde en søn, der hed Jens. I daglig tale kaldet Farbror Jens. Farbror Jens blev aldrig gift. Han gjorde vistnok haneben til min mormors mor, længe før hun mødte min oldefar, men det blev aldrig rigtig til noget. Og så blev Farbror Jens eneboer, og boede i sit barndomshjem til sin død. Han stod op og spiste sin aftensmad ved køkkenbordet, havde sand på gulvet, og når han fik øjenbetændelse badede han øjnene i sprit. Det var lige indtil min mormor sagde til ham, at det måtte han altså ikke, for det kunne man blive blind af. Så begyndte han at bade dem i kamillete i stedet for. Når min mor og hendes søskende kom på besøg, skulle de have et stykke sukker. Det var i en rusten dåse på en hylde over slagbænken. Nogle gange var det kandis, en sjælden gang var det rigtig bolsjer, men oftest var det bare almindelige sukkerknalder. Min morfar fortalte mig om engang, da Farbror Jens var blevet rigtig gammel og ikke rigtig kunne se mere (måske på grund af for meget baden øjne i sprit), var der kommet en hugorm ind i huset, men Farbror Jens havde troet, det var en pind og havde smidt den ud af døren. Uden at blive bidt.</span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Hugorme var noget nær min værste skræk (dem og så at falde hele den lange vej ned fra figuren), da jeg var barn. Noget af det skyldtes helt sikkert historien om Pandekagemanden. Pandekagemanden boede i Pandekagehuset, og historien om ham var, at han var blevet bidt af en hugorm og var blevet lam i benene. Så Pandekagemanden fik lavet et stort vindue i Pandekagehusets gavl, så han kunne ligge og kigge ud på de ganske få forbipasserende på Istrupvejen. I virkeligheden havde Pandekagemanden nok haft polio som barn. I dag er det store vindue muret til og Pandekagemanden er forlængst død. Og nej, jeg ved ikke, hvorfor han blev kaldt for Pandekagemanden.</span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihx_Pn4ZWJs22ieUXEpz1C0SzTDcCaWEJTGk0e5RRvLDQogl_JxYpXOL3fyERHdCHZKC6woaW42alLtWlju8Apb4x5qsVnLj_zv0w01HojbBX0qrvNS6SbvwCcMG7kAGBLJAHnSg/s1600/2012-07-18+15.22.17.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihx_Pn4ZWJs22ieUXEpz1C0SzTDcCaWEJTGk0e5RRvLDQogl_JxYpXOL3fyERHdCHZKC6woaW42alLtWlju8Apb4x5qsVnLj_zv0w01HojbBX0qrvNS6SbvwCcMG7kAGBLJAHnSg/s320/2012-07-18+15.22.17.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Pandekagehuset som det ser ud i dag</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Min mormor var i særdeleshed glad for skoven. Som ung gad hun aldrig til stranden, sikkert fordi den mindede hende om hårdt slid og slæb, men hun cyklede gerne over i skoven med en bog. Jeg elsker havet, men jeg kan også sagtens forstå min mormor. Vi har plukket utrolig mange blåbær og samlet utrolig mange kantareller i den skov, og som små fiskede min søster og jeg skaller og små ørreder i åen, der flyder igennem. Åen munder ud i Ovesø, og jeg har tænkt nogle af mit livs vigtigste tanker ved den sø. Så den har stor betydning for mig. Jeg elsker det store vandspejl, de høje skrænter omkring den, køerne, fiskehejrerne - det altsammen. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Men mest af alt elsker jeg nok Vesterhavet. Uden det, havde jeg ikke været her, for det er det hav, der har været min families levebrød i mange, mange generationer. Jeg har formentlig set solen gå ned i Vesterhavet flere hundrede gange i mit liv, men jeg bliver aldrig træt af det. Jeg har lært at svømme i Vesterhavet, og kan man det, så kan man bade overalt. Jeg er blevet skuffet hver gang, jeg har stået overfor andre have, for ingen have kan måle sig med Vesterhavet. Eller “Det store hav”, som min søster og jeg kaldte det som små. Og var der noget, man skulle passe på, så var det, at det store hav ikke kom og tog én. Det gjorde det somme tider, mest med de tyske turister, som ikke forstod, hvordan man passede på, men bare padlede ud i små gummibåde med små, dumme årer, der ikke kunne en skid. Eller som svømmede udad, eller gjorde andre dumme ting.</span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-z1bSNjR_mtOx8fOuDejjAf48_d-Sk_tBgEaIYKA3zfFWcmY4LHsbJr8rZS6SzjtkHZCR-FkpiA2duBVc051TVX5EsjjaIeyZF3_xZ89kVzn2nHt_T8cy51eyYbE0pnyOWljSZA/s1600/2012-07-16+18.00.29.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-z1bSNjR_mtOx8fOuDejjAf48_d-Sk_tBgEaIYKA3zfFWcmY4LHsbJr8rZS6SzjtkHZCR-FkpiA2duBVc051TVX5EsjjaIeyZF3_xZ89kVzn2nHt_T8cy51eyYbE0pnyOWljSZA/s320/2012-07-16+18.00.29.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijSvfwWVM-QP-1mNX5i7bk5OsvqbOZXe_DYkj-3gRUPKUiTzm3qjOmUXnzTBZX5crWwGURl6yZKt9Yx23g3FIeNa870xsjZOHtq7-lMqU9-UGugLl30TIaLy5lX2uyJlhaADZYFw/s1600/2012-08-12+13.05.41.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="238" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijSvfwWVM-QP-1mNX5i7bk5OsvqbOZXe_DYkj-3gRUPKUiTzm3qjOmUXnzTBZX5crWwGURl6yZKt9Yx23g3FIeNa870xsjZOHtq7-lMqU9-UGugLl30TIaLy5lX2uyJlhaADZYFw/s320/2012-08-12+13.05.41.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Gravsten fra druknede fiskere, fra den gamle kirkegård i Vorupør</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Strømmen er stærk i Vesterhavet, og gennem tiden er mange skibe gået på grund og mange, mange fiskere er druknet. Som fiskerkone vidste man aldrig, om man så sin mand i live igen, når han tog på havet. Ved stranden i Stenbjeg - og i Vorupør og mange andre steder på kysten - er der et stort trækors ved stranden, som blev brugt som markør til fiskerne. Der blev hængt en slags balloner op, som fiskerne kunne se ude fra havet. En ballon betød, at der var uvejr på vej. To balloner betød, at man skulle søge nærmeste havn, og tre balloner betød, at brændingen var så voldsom, at de skulle blive ude, da båden ellers ville blive knust.</span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgI-LZHU35iH8qG4G-pc3r6pZTsXRQjsRP85Pt0Nc_V0UvzvQuc19E9DFUdvcSmQUTX2-wq1HlC3uJYLSbRr5C2EmC898haUy-h9EQC-B6tFTKpDbL7vBA0Tvu8kLvLJXsYFvFuBw/s1600/5870m.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="218" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgI-LZHU35iH8qG4G-pc3r6pZTsXRQjsRP85Pt0Nc_V0UvzvQuc19E9DFUdvcSmQUTX2-wq1HlC3uJYLSbRr5C2EmC898haUy-h9EQC-B6tFTKpDbL7vBA0Tvu8kLvLJXsYFvFuBw/s320/5870m.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min mormors far, Niels Bonde, er nr. 3 fra højre. En flot fyr, synes jeg.</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Min oldefar Niels var redningsmand. Han var en af de mænd, der roede ud i redningsbåden, når der var skibe i havsnød. Jeg har set båden. Den er udstillet i redningshuset nede ved stranden. Jeg får tårer i øjnene af deres mod. Og den vilje og den styrke, det har krævet at ro så stor og tung en båd ud gennem uvejret og de høje bølger for at redde nogen, de måske overhovedet ikke anede hvem var. Uden at få en skid for det.</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-f8JmFGN0dWRiSGhqYIq2TwEnnANubRHSJ_bASgY4K08vLIgNOYbulmOIb6gXv2u3aqxFJzGEvjxB_lMyISPuuZDKFGMrykS1-KijlIeMF6ncEz8HXkCT-MdCrUxOtDDUhEw7OA/s1600/5907m.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-f8JmFGN0dWRiSGhqYIq2TwEnnANubRHSJ_bASgY4K08vLIgNOYbulmOIb6gXv2u3aqxFJzGEvjxB_lMyISPuuZDKFGMrykS1-KijlIeMF6ncEz8HXkCT-MdCrUxOtDDUhEw7OA/s320/5907m.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det her er kroen i Stenbjerg. Den ejede min morfars søster Gerda og hendes mand i mange år. Det er faktisk blevet et rigtig okay sted at spise igen, hvis du lige skulle komme på de kanter. Min mormors familie var indre missionske, men de afveg fra normerne ved, at de gerne måtte spille Sorteper og Uno, og ved at de gerne måtte gå til bal på kroen, for hverken min oldefar eller oldemor kunne se hvordan Vorherre skulle kunne have ondt af, at vi mennesker danser og har det morsomt. Deres Faster Mette, som boede lige overfor kroen, var dog af en anden opfattelse, så når de skulle til bal, måtte de snige sig hele vejen bagom Faster Mettes hus og indad bagdøren på kroen. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ7JBkfz9j3tTTrpq9_f8_F2RUECinPGkVZM4kWu_2EPOVlV3xbRFBp09CrRm40CRWoeGlcHYkBka2pyIhYjk1429AgSczgnW_uODuGXJu7y0Mv2LXN5bvZocidpC0BIBsnOSKMg/s1600/54513_458953121138_4488138_o.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ7JBkfz9j3tTTrpq9_f8_F2RUECinPGkVZM4kWu_2EPOVlV3xbRFBp09CrRm40CRWoeGlcHYkBka2pyIhYjk1429AgSczgnW_uODuGXJu7y0Mv2LXN5bvZocidpC0BIBsnOSKMg/s320/54513_458953121138_4488138_o.jpg" width="203" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min mormor og morfar. Et smukt par.</span></td></tr>
</tbody></table>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Min mormor havde en stor æske med gamle billeder, som jeg elskede at høre hende fortælle om. Et af billederne forestillede en ung mand, som min mormor åbenbart havde været kæreste med før min morfar. Og et andet af billederne forestillede min morfar på en strand sammen med en ung pige i badedragt, som tydeligvis ikke var min mormor. Min morfar var ni år ældre end min mormor, og de var begge voksne mennesker, da de blev kærester, men da jeg var barn, syntes jeg, det var virkelig underligt, at de havde haft andre kærester end hinanden. </span></span><br />
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEHbjv0DpbgkviRGQX5qUr-V_jjlrzHAmwTnVoCPjjc4KzKPIovWLjAcCP2IKv3mOBMJMnEUNl4s1CqPOcSMokzWQ6YxSlilmcTCNITE_r2o4yyxqa3y1YyJjhG-L7E1kHKTgk1Q/s1600/46547m.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEHbjv0DpbgkviRGQX5qUr-V_jjlrzHAmwTnVoCPjjc4KzKPIovWLjAcCP2IKv3mOBMJMnEUNl4s1CqPOcSMokzWQ6YxSlilmcTCNITE_r2o4yyxqa3y1YyJjhG-L7E1kHKTgk1Q/s320/46547m.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Dette er min mormors morbror, Christian. Morbror Christian boede nede ved kroen, og han cyklede ned til æ haw hver eneste dag helt indtil han døde, højt oppe i firserne. Morbror Christian er et af de sødeste og mildeste mennesker, jeg har mødt. Han havde let til tårer, samtidig med, at han var et rigtigt mandfolk, der gik med ulden undertrøje og træsko året rundt. Min mor har et fantastisk billede af Morbror Christian, der hjælper min toårige søster med at få sko på. Jeg skal nok affotografere det næste gang, jeg er i Aalborg, så I kan se det.</span><br />
<br /></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHsFwr1I1tXe72grm-bGgNatBPd-hhtMUUW9MLSzbFnuN9Cg_zDk5ySfugayHCspgnlNhQqnwNusmX_9Jpyq-a6Blp-46Fn8MizTg1Q61kFtB4bRc3falkRxATHgxdMlqWT8gitg/s1600/2012-07-16+18.02.54.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHsFwr1I1tXe72grm-bGgNatBPd-hhtMUUW9MLSzbFnuN9Cg_zDk5ySfugayHCspgnlNhQqnwNusmX_9Jpyq-a6Blp-46Fn8MizTg1Q61kFtB4bRc3falkRxATHgxdMlqWT8gitg/s320/2012-07-16+18.02.54.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Stenbjerg Landingsplads.</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Morbror Christians og min oldemors mor hed Else, og hun var tosset. Nogle gange truede hun med, at hun ville gå ud i laden og hænge sig, og hendes mand svarede til sidst bare, at hun nu måtte sørge for at finde en strik, der kunne holde. Så gik Else gerne rundt ude i klitterne en hel nat og kom tilbage og var gennemblødt af regn. Min mormor har fortalt om, hvordan hun vrantent spurgte, hvad de ville, når de kom på besøg, hvortil morfaderen bare sagde “Hold din kæft, Else, og giv æ bar’ en mel’mad.” Min oldemor blev en slags reservemor for Morbror Christian. Deres bror gik en vinter gennem isen på en dam og blev gennemblødt af iskoldt vand, og i stedet for at lade ham komme ind og skifte tøj, sendte Else ham til havet efter garn i frostvejr, så han fik lungebetændelse og døde. Inden han døde sagde han til min oldemor: “Hvis bare du havde været her Mariane, så havde jeg overlevet.” Puha. Sikke et liv.</span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmAeThlZMCyCjA1Q9s22mQkz4NsmVtP7UUTh3TkmJnyo7fl6fMnDoiUKB91DO5BBsSHVqeuzsQ6sx-s0pSb4QSYUBQmRDiyMfCm6JLDmPIT1oHvi8LWjIVmU8dHbymK5l5uYaBQQ/s1600/574665_10150754522841139_1490352706_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="217" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmAeThlZMCyCjA1Q9s22mQkz4NsmVtP7UUTh3TkmJnyo7fl6fMnDoiUKB91DO5BBsSHVqeuzsQ6sx-s0pSb4QSYUBQmRDiyMfCm6JLDmPIT1oHvi8LWjIVmU8dHbymK5l5uYaBQQ/s320/574665_10150754522841139_1490352706_n.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min oldemor og oldefar yderst til venstre og min mormor yderst til højre. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min mor står helt ude i nederste højre hjørne.</span></td></tr>
</tbody></table>
</div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Min oldemor, Mariane, som var gift med Niels og fik 11 børn, fik i øvrigt tyfus som barn. Hun var stadig kun et barn, da hun kom ud at tjene, og det på en gård, hvor de ikke fik mad. Så Mariane skulle selv have mad med hjemmefra, heriblandt æg, der jo naturligvis ikke kunne holde sig. Så hun fik tyfus. </span></span><br />
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJSZETN3ZTTqI95CLxUPXoHj5jR319umKCQbTk0CHQm4lLn7Rhh88mR1vs9aYw30zllmcDY0D1Gajw1P1xxLuGoUxjGUyzHpfy_0tiCjjZscCNO4oK8QHCcrfrb_WZjjoQyzeeSA/s1600/2012-07-18+16.28.44.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJSZETN3ZTTqI95CLxUPXoHj5jR319umKCQbTk0CHQm4lLn7Rhh88mR1vs9aYw30zllmcDY0D1Gajw1P1xxLuGoUxjGUyzHpfy_0tiCjjZscCNO4oK8QHCcrfrb_WZjjoQyzeeSA/s320/2012-07-18+16.28.44.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">"Sneglehuset", som min mormor er vokset op i, og som min mor boede i en stor del af sin barndom.</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg har allerede nævnt <a href="http://www.jenssoendergaard.dk/" target="_blank">Jens Søndergaard</a>. Hans billeder elsker jeg. Krøyer var i Stenbjerg og male en overgang, men det slår slet ikke Jens Søndergaards billeder. Der er en vildskab og en råhed over landskabet i Thy, som Krøyer slet ikke fangede, eller opfattede, men som Jens Søndergaard har helt styr på. Jeg synes, det er noget af det mest fascinerende ved Stenbjerg, og Thy for den sags skyld. Det hele er så flot, når man først ser det, men lige nedenunder er alt det andet. Hugormene, hestehullerne, strømmen, stormen, det store hav. Det, der forvitrer alting, så man skal male sit hus og sine vinduer i tide og utide, og som gør det umuligt at holde en prydhave fx. Men hvad skal man også med sådan en, når man har lyng og marehalm og Kongens knapper lige udenfor døren?</span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div class="p2" style="text-align: left;">
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">I flere år tilbragte en tysk kunstner ved navn Käthe Lassen somrene i Stenbjerg. Hun har malet rigtig mange i min familie, blandt andet dette billede. Det er min morfars mormor i midten, omgivet af nogle af sine mange børn.</span></div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiasouYLJGsX0roUlY5OGHbpC7rbl2Wg3hlWzSEPAM5KWH8fTcvDyMqzki4ur1HZS5duquSmonIGu5Zp5JwOJSCo1gl_nR4qf0H9MfcEBmX9ea2tf8S_wTrbhHUpdJNfIA1TmE6zA/s1600/2012-07-19+16.37.27.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiasouYLJGsX0roUlY5OGHbpC7rbl2Wg3hlWzSEPAM5KWH8fTcvDyMqzki4ur1HZS5duquSmonIGu5Zp5JwOJSCo1gl_nR4qf0H9MfcEBmX9ea2tf8S_wTrbhHUpdJNfIA1TmE6zA/s320/2012-07-19+16.37.27.jpg" width="239" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiE8Tpnwsdfer4GylmFBU5vq0UwNIdcSDwreDRePaeej2FYaTpL-OwoexQZwrOYs9-KbbstsdO337rl9VefsXgiFpw2y1VG1ZSrpamMGmowRp9nEFAm9zHxQ69GWEWG8Lhdkld9mw/s1600/22112m.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="205" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiE8Tpnwsdfer4GylmFBU5vq0UwNIdcSDwreDRePaeej2FYaTpL-OwoexQZwrOYs9-KbbstsdO337rl9VefsXgiFpw2y1VG1ZSrpamMGmowRp9nEFAm9zHxQ69GWEWG8Lhdkld9mw/s320/22112m.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Helvetica Neue, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Min morfars mormor og morfar. Man kan godt se, det er den samme kvinde, Käthe Lassen har malet ovenfor. </span><span style="font-family: 'Helvetica Neue', Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: xx-small;">Jeg synes simpelthen, de er så smukke begge to. Dem gad jeg godt at have kendt.</span></td></tr>
</tbody></table>
</div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det var lidt om Stenbjerg. Her har jeg rod, herfra min verden går, som det hedder i sangen. Og når jeg ind i mellem bliver ramt af tungsind og usikkerhed på, om jeg kan klare det her liv, så tænker jeg, at jeg er udsprunget af mennesker, som hver dag har slæbt 40 kilo fisk på ryggen i trækurve, og så er det jeg tænker, at selvfølgelig kan jeg det.</span></span><br />
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9AIwAt6f1gCZXhmZQVh-SJDXy9f5oD2oh332iEppIuunPbyt2jE34NdYb8tJrBWaTzGFntcrphLOKHlFXcWyDrBytEQDqZIboMTQ1iNaXVN8T8pzn1ZYP3_z_HpUVN-6-spO1WA/s1600/2012-07-16+18.14.39.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9AIwAt6f1gCZXhmZQVh-SJDXy9f5oD2oh332iEppIuunPbyt2jE34NdYb8tJrBWaTzGFntcrphLOKHlFXcWyDrBytEQDqZIboMTQ1iNaXVN8T8pzn1ZYP3_z_HpUVN-6-spO1WA/s320/2012-07-16+18.14.39.jpg" width="320" /></a></div>
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span></span>
</div>
<div class="p1" style="text-align: left;">
<div style="text-align: center;">
<span class="s1"><span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Måske skal jeg virkelig skrive den slægtshistorie engang ...</span></span></div>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHIAl083nIUj0_LyQq-MTrJPb4y-164jpdYNG-5kK9hkAqx50wceqIhCnehCHsyO3ETi8fxEvEaK3LAOni3LCkOwX1zn8lJ2klgS28OxHBpjUxNfV8MgxZKfdg_vmvNWodxWQjyw/s1600/2012-07-18+14.56.18.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHIAl083nIUj0_LyQq-MTrJPb4y-164jpdYNG-5kK9hkAqx50wceqIhCnehCHsyO3ETi8fxEvEaK3LAOni3LCkOwX1zn8lJ2klgS28OxHBpjUxNfV8MgxZKfdg_vmvNWodxWQjyw/s320/2012-07-18+14.56.18.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Det koster i øvrigt kun 60 kroner om året at være medlem af <a href="http://www.123hjemmeside.dk/Stenbjerglandingsplads/" target="_blank">Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads</a>.Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-51767411813669098212012-08-23T22:33:00.002+12:002012-08-23T22:33:42.906+12:001, 2, 3, spring!<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">For et år siden fik jeg én af den slags opringninger, man aldrig glemmer. Jeg var på arbejde, og samtalen blev indledt med et "Har du travlt?" sagt på sådan en måde, hvor man godt kan høre, at det eneste rigtige at svare, er nej.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Det var Jakob, en af mine allerbedste venner, der ringede for at fortælle mig noget, der var hemmeligt. Han havde nemlig fundet ud af, at hans snart mangeårige forkærlighed for at iklæde sig dametøj til særligt festlige lejligheder, ikke længere lod sig begrænse til de festlige løjer. "Jeg er transvestit!" lød det med alvorlig røst.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Der var mange forbehold. Mest af alt var han bange for at blive tævet ihjel af nogle åndeligt indskrænkede personager. Dernæst var han bange for at blive stemplet som en <i>loonie</i>. Og så var han bange for at blive en af de der kiksede transer med dårlig paryk, for meget makeup og som sjosker afsted i stiletter, de ikke kan gå i med lange, tunge mandeskridt. Og så var der hele affæren med at få det sagt. At springe ud, som det hedder, når man skal delagtiggøre sine omgivelser i, at man ikke passer ned i de gængse, heteronormative kasser. Og når dét så var gjort, hvilke slags arbejde kan man så få?!</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Godt så. Der var jo en del at tage fat på, og det var da heller ikke det hele, der blev diskuteret færdigt lige dér i telefonen. Men jeg fik forsikret ham om, at han aldrig blev en kikset trans, så længe jeg var i hans nærmiljø, og så fik jeg også sagt noget om, at han jo ikke behøvede at sige det til alle lige med det samme, og at han jo kunne springe ud i små doser, lidt henad vejen, mens jeg inderst inde godt vidste, at når det skete, ville det højst sandsynligt ske som når man fyrer en kanon af. For sådan er han, og det er bare én af de mange tusind grunde til, at jeg holder så utrolig meget af ham.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">I forhold til alt det med at få tæv og blive opfattet som en <i>loonie</i>: yeah, well. Det er jo en realistisk mulighed, men altså. Vil man leve, som man har lyst til, eller vil man skjule så stor en del af sin identitet, fordi man er bange for, hvad andre mennesker synes? (OBS: retorisk spørgsmål ...)</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Og så gjorde han det sgu: Sprang ud. Oprettede <a href="http://jacobinesblog.wordpress.com/" target="_blank">sin egen blog</a>, blev gæsteblogger hos <a href="http://marensblog.dk/" target="_blank">Maren Uthaug</a> og fik adskillige fans for sit mod, og så i lørdags, til Priden, f<a href="http://jacobinesblog.wordpress.com/2012/08/21/jacobine-nyder-livet/" target="_blank">ik Jacobine lov at stråle i al sin glimmerglans i offentligheden</a>. Jeg var der ikke selv, men jeg har efterhånden hængt nok ud med hende til at vide, at det har været en fest.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Fuck, hvor er du sej, Jakob, og hvor er jeg stolt af dig!</span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;">Jeg vil slutte dette indlæg med et lille klip med en begavet, sjov og utrolig sexet mand, som nåh ja, lah dih dah, er transvestit. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><iframe allowfullscreen="allowfullscreen" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/1e_88G4TY_w" width="420"></iframe></span><br />
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-62206423410516472702012-06-07T17:00:00.000+12:002012-06-08T23:47:32.318+12:00Andreas opdaterede mini-guide til New YorkDenne liste er efterhånden røget ud til en del venner og bekendte, der skal på besøg i verdens bedste by. Så hvorfor ikke dele den med endnu flere? tænkte jeg. Så værsgod, her er alt det, jeg synes, du skal se i New York.<br />
<br />
Som en særlig service har jeg lavet et google map, hvor de fleste af stederne fra listen er med. Der er også nogle, som er på kortet, som ikke er på listen og omvendt. Der er jo ingen, der har sagt, at det skal være nemt, vel?!<br />
<br />
<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="https://maps.google.com/maps/ms?msa=0&msid=204807704085671334527.0004b7fa2d9d77730e34b&ie=UTF8&ll=40.724039,-73.997743&spn=0.275602,0.256033&t=m&output=embed" width="425"></iframe><br />
<small>Vis <a href="https://maps.google.com/maps/ms?msa=0&msid=204807704085671334527.0004b7fa2d9d77730e34b&ie=UTF8&ll=40.724039,-73.997743&spn=0.275602,0.256033&t=m&source=embed" style="color: blue; text-align: left;">New York state of mind</a> på et større kort</small><br />
<br />
<span style="font-weight: bold;"><br /></span><br />
<span style="font-weight: bold;">Everplaces og andre apps</span><br />
Fordi jeg er sådan et venligt menneske (med stort behov for overspringshandlinger) har jeg plottet nogle af mine tips ind på <a href="https://everplaces.com/andreabak" target="_blank">Everplaces</a>, hvilket er ret smart, i al fald for folk med smartphone. Everplaces har en fin app til iPhone og Android, og det fungerer på den måde, at du logger dig ind, fx fra din facebook-profil, går min liste igennem og klikker "save place" til de steder, du gerne vil besøge. Så har du dem helt automatisk i lommen, når du hiver din telefon frem.<br />
<br />
<a href="http://www.nytimes.com/thescoop/#!/viewHome" target="_blank">The Scoop</a> er New York Times' fine app med en samling af alle deres anmeldelser af restauranter, barer og cafeer. Der er også en sektion med udflugter, events osv. Meget fin og meget anvendelig.<br />
<br />
Datatrafik koster desværre en bondegård, når man rejser, men i New York kan man næsten altid være heldig at finde et åbent netværk. Ellers er der altid gratis wifi på Starbucks, som jo ligger på ethvert hjørne.<br />
<b><br /></b><br />
<span style="font-weight: bold;">Guidebøger etc.</span><br />
For det første er det godt at forberede sig lidt hjemmefra, synes jeg. Køb et par guidebøger, eller lån dem på biblioteket og læs lidt i dem. Jeg kan godt lide Time Out og Lonely Planet, for de har også nogle lidt mere utradtionelle forslag.<br />
<br />
En rigtig god investering er den lille lommebog fra <a href="http://www.moleskine.com/catalogue/city_notebook/america/city_notebook_new_york.php">Moleskine</a>, som udover at have et super overskueligt by- og subway-kort i et aldeles handy lommeformat, også udmærker sig ved, at man selv udfylder den. Smart, når man kommer tilbage og gerne vil gense forskellige ting. Eller når ens venner skal have gode tips. De har alle tre bøger i Politikens Boghal på Rådhuspladsen.<br />
<br />
Hjemmesiden <a href="http://newyork.citysearch.com/">City Search</a> er super god. Den fungerer lidt som AOK, og her kan man finde New Yorkernes egne favoritter, og hele tiden holde sig up to date med hvad der er godt.<br />
<br />
Ellers er der også New York Magazine og Time Out New York til salg i kioskerne herovre, og Village Voice gratis i de røde bokse på gaden. New York Times om fredagen har også en masse listings.<br />
<br />
<a href="http://maps.google.com/">Google maps</a> er også et dejligt redskab når man skal finde vej i NY. Især fordi new yorkere ikke rigtig opererer med husnumre, når de skal sige en adresse til fx taxachauffører. Man bruger cross-streets, fx "Lexington Avenue between 55th and 54th" (Bloomingdales) Her kan man også få anvisninger til hvordan man lettest kommer frem og tilbage til fods eller med offentlig transport, eller i bil hvis man er modig og har masser af penge og tålmodighed til parkering.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Sightseeing</span><br />
Den bedste måde at se New York på, er helt klart til fods. Men skal man hurtigt rundt, er subwayen genial. Og nej, den er ikke farlig overhovedet! Faktisk er en tur i subwayen en rigtig god måde at opleve new yorkerne på. Det er meget fascinerende at se på folk og deres forskelligheder, og ikke mindst særheder. Hvis du på forhånd ved, du skal bruge subwayen meget, er et umlimited <a href="http://www.mta.info/metrocard/">Metrocard</a> det billigste. Det fås for forskellige perioder, helt op til en måneds gyldighed. Ellers er der de normale Metrocards, som fungerer som et klippekort. Er man flere, kan man bruge det samme kort, men har man et unlimited kort, er det kun én, der kan bruge det.<br />
<br />
Der er flere sightseeingbusser, som jo altid er en god idé, hvis man fx har travlt eller bare vil have et hurtigt overblik. De fleste af dem koster omkring 25-35 dollars, og nogle af dem har ture, der varer over flere dage, så man kan kan stå af og på ved de seværdigheder, man vil se.<br />
<br />
Er man ikke til de kommercielle sightseeing-busser, kan jeg anbefale en tur med M1 bybussen. Den kører hele vejen ned gennem Manhattan langs Broadway og 5th Avenue, og man kommer forbi Wall Street, NY Public Library, Empire State Building, Times Square, Central Park, Museum Mile osv, men der er selvfølgelig ikke nogen guide med.<br />
<br />
Jeg kan helt klart anbefale <a href="http://www.circleline42.com/">Circle Lines</a> bådtur rundt om Manhattan. Det er en SUPERFED måde at se byen på, og man kommer hjem med kameraet propfyldt af totalt postkort-agtige billeder. Jeg tog den lange tur, der går hele vejen rundt om Manhattan og varer 3 timer, men der er også andre, der ikke tager så lang tid. De går kun rundt om sydspidsen, ved Battery Park, og jeg syntes, det var meget fascinerende at se den vilde skov helt oppe nordpå, som kontrast til skyskraberne sydpå. Husk at sætte jer i venstre side af båden, da den sejler sydom Manhattan, og det fedeste er at sidde i den side, der vender ind mod byen.<br />
<br />
<a href="http://www.citypass.com/city/ny.html">New York City Pass</a> er klart værd at tjekke ud, hvis I ved at I skal rundt og se mange museer etc, da man så får en ret god rabat. Det inkluderer enten en tur med Circle Lines eller til Frihedsgudinden/Ellis Island, men vælg den første, da den er dyrere end Frihedsgudinden.<br />
<br />
Hvis I vælger en af de guidede sighseeing-busture, er der som regel inkluderet ture til Frihedsgudinden og Ellis Island. Personligt synes jeg, at man sagtans kan nøjes med at se Frihedsgudinden på afstand (man har i øvrigt ikke kunnet komme helt op i statuen siden 9-11), men Ellis Island er virkelig en oplevelse!<br />
<br />
Er I rigtig i spare-mode, tager I Staten Island færgen, der er gratis, og sejler lige forbi Frihedsgudinden. Der går også en gratis Water Taxi fra Pier 11/Wall Street Pier til den nye IKEA i Red Hook. Hvis I skulle få lyst til köttbullar :)<br />
<br />
Det midlertidige 9-11 Memorial museum, der ligger på Liberty Street, lige ved siden af Ground Zero, i den ende der ligger ved Church Street er som sagt kun en midlertidig udstilling, men ikke desto mindre utrolig gribende. Jeg fik i al fald vandet en del høns derinde.<br />
<br />
Museer er der masser af i New York. Hvis I kun gider/har tid til ét, så vælg MoMa. Det er SÅ fedt, og deres restaurant i kælderen er rigtig fin. Metropolitan Museum er megastort og flot, og har masser af andet end kunst. Deres rooftop bar er et besøg værd i sig selv – det er et fantastisk syn der venter en deroppe, fordi man er i samme højde som trækronerne. Ellers er der Guggenheim, som er så smuk så smuk, Whitney Museum og The Frick Museum, som også er moderne kunst.<br />
<br />
Et vue udover byen på en skyfri dag er et must, og her er Empire State Building eller Top of the Rock (<a href="http://www.topoftherocknyc.com/">Rockefeller Center</a>) svære at komme udenom. Det er først deroppe på toppen, man egentlig fatter hvor fantastisk en by, man er i, synes jeg. De fleste tager derop om dagen, men jeg synes næsten, det er flottere om aftenen. Men man kan selvfølgelig også bare gøre begge dele – det er to meget forskellige oplevelser.<br />
<br />
Husk at der er sikkerhedstjek til både Empire State Building og Frihedsgudinden/Ellis Island, og de er lige så skrappe som i lufthavnen!<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Manhattan</span><br />
På trods af sin i grunden ret ringe størrelse er Manhattan virkelig varieret hvad angår de forskellige boligkvarterers udseende, beboere osv. De sjoveste er The Village, TriBeCa, SoHo, Chinatown og Little Italy. Bleecker Street går gennem flere af de fede områder, og er en rigtig dejlig gade, synes jeg. Masser af liv og masser af gode shoppingmuligheder. I weekenden forvandler den sig til noget nær Jomfru Ane Gade – i hvert fald om sommeren – og det er ret skægt at opleve.<br />
<br />
Sidste sommer gik min veninde og jeg hele vejen nedad Broadway fra Tom's Diner på 112. gade til Battery Park. Det tog en dag i adstadigt tempo og med masser af pauser, og er en af de bedste måder overhovedet at se byen på. Min veninde var gravid i femte måned iført klipklappere, og der var hedebølge, så der er ingen undskyldning ;)<br />
<br />
Central Park er et must, men undgå for guds skyld hestevognene. De er alt for dyre og slet ikke sjove i forhold til, hvad man får ud af det. Svindel og humbug! Cykeltaxaerne har jeg aldrig prøvet, men jeg har det lidt sådan, at hvis man kan bruge sine fødder, er det helt klart den bedste måde at se parken på. På de fleste kort over New York er de største "seværdigheder" i parken indtegnet. Mine favoritter er Jacqueline Onassis Reservoir og Turtle Pond (på grund af skildpadderne, som jeg kan få timer til at gå med at kigge på ).<br />
<b><span class="Apple-style-span" style="font-weight: normal;"><br />
</span></b><br />
Jeg boede i Harlem, og det får de fleste danskere til at spærre øjnene op i rædsel. Det er en skam, for her er dejligt. Jeg ved at mange af sightseeing-busserne kører herop, men jeg ved også at guiderne ikke aner en dyt om Harlem. Har I mod på det, kan jeg anbefale jer at tage en af <a href="http://www.harlemheritage.com/">Neal Shoemaker's guidede gåture i Harlem</a>. Fx hans gospel-tur, der starter med en gudstjeneste i Canaan Baptist Church (hvor man kommer forrest i køen, som er LANG! Ikke alle turister kommer ind, men dem der er med Neal gør), efterfulgt af en guidet rundtur i Harlem, som bestemt kan anbefales.<br />
<br />
Efter den omgang er I sikkert sultne, og hvis I er RIGTIG møgsultne, kan jeg anbefale et besøg på Spoonbread (Malcolm X Blvd. mellem 137. og 138. gade) eller Amy Ruth's (116. gade mellem Malcolm X Boulevard og Adam Clayton Powell), hvor dere serveres god gammeldaws soul food i rigelige mængder. Dvs pandekager, æg og bacon osv.<br />
<br />
Er man mere til det lette, kan man besøge Il Caffe Latte på Malcolm X Boulevard mellem 119. og 120. gade (på vestsiden af gaden), som er en helt ny café, som udmærker sig ved et højt og utrolig venligt serviceniveau, dejlig mad, der endda er sundt, og til rimelige priser. Og så er der hyggeligt!<br />
<br />
Chez Lucienne på hjørnet af Malcolm X Boulevard og 125th. Fransk restaurant med SUPER mad til utrolig lave priser. Vildt godt sted!<br />
<br />
Red Rooster (Malcolm X Blvd. mellem 125. og 126. gade) er sådan et sted, som New York Times elsker, og som de lokale i Harlem elsker at hade. Det er fint, men ikke SÅ fint, det er upscale, men ikke SÅ upscale, og du behøver kun gå én block fra subwayen i dine dyre stiletter. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide det. Maden er vildt god, og jeg synes, det klæder Harlem, at der er kommet et stedt som Red Rooster.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Brooklyn</span><br />
Hvis du er i NYC for første gang eller har meget lidt tid, er en tur til Brooklyn nok ikke øverst på to do-listen, men hvis du har fået nok (eller måske ligefrem for meget?) af Manhattans mylder, er det bare om at hoppe på et tog og tage til Brooklyn. Eller endnu bedre: gå over Brooklyn Bridge. Den er så fin så fin, synes jeg, men pas for guds skyld på at holde jer indenfor fodgængernes halvdel, da den anden halvdel tilhører cyklisterne, der for de flestes vedkommende er de rene fartdjævle, der bestemt ikke ser med milde øjne på turister.<br />
<br />
Brooklyn er KÆMPE (jeg mener at have læst, at hvis man fjernede Manhattan fra kortet, ville Brooklyn stadig være USAs største by. Eller noget i den stil), og jeg har bestemt ikke været overalt. Men jeg vil alligevel gerne fremhæve nogle af områderne.<br />
<div style="margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;">
Lige på den anden side af broen, ligger Grimaldis (Old Fulton St, helt nede ved vandet) en visit. Et ægte italiensk pizzasted, hvor der er crowded og travlt, men det er fedt fordi det er så autentisk. Ovnen bliver renset i 30-40 min. hver dag mellem 16 og 18 – til gengæld er der aldrig så mange på det tidspunkt. Er I mere sultne, eller har I mere lyst til is, ligger Brooklyn Ice cream factory lige ved siden af. Ikke så langt derfra, på Columbia Heights ved Cranberry Street, er det perfekte sted at se Manhattans sydspids efter mørkets frembrud (næst efter Staten Island-færgen). På vejen derop (ja, det går opad ...) kommer man forbi en lille park, der er dedikeret til hundeluftning, og hvor man godt kan falde lidt i staver, hvis man er glad for hunde.</div>
<br />
Hvis jeg skulle bo i Brooklyn, ville jeg bo i Cobble Hill, Caroll Gardens eller Boerum Hill - altså den del af byen, som ligger mellem motorvejen, 4th Ave. og Atlantic Ave. Der er superhyggeligt, roligt og der er masser af gode cafeer og restauranter. Og der er næsten ingen turister (sagde turisten). Jeg holder meget af <a href="http://www.bartabacny.com/">Bar Tabac</a>, som ligger på hjørnet af Smith og Dean St., lige ved Bergen St. subway station, hvor jeg somme tider tager hen for at skrive.<br />
<br />
<a href="http://www.prospectpark.org/">Prospect Par</a>k er dejlig. Stor, mere velholdt og ikke så overrendt som Central Park. Og hvis du alligevel er i området, kan jeg anbefale en visit på <a href="http://www.yelp.com/biz/toms-brooklyn">Tom's Restaurant</a>, i al fald hvis du vil føle dig som en del af en Woody Allen-film (og ikke er ræd for at stå i kø for at få bord). De har den bedste morgenmad, og kommer man tidligt, er det perfekt at daske over i parken med en bog bagefter (så man kan bøvse af i fred ...). <a href="http://www.brooklynmuseum.org/">Brooklyn Museum</a> ligger lige i nærheden, og der kan man snildt bruge en hel dag eller to, hvis man skal se det hele. Men det er der jo ingen, der siger, man skal.<br />
<br />
Coney Island har jeg kun været udenfor sæsonen, men det var alligevel superfedt fordi det ligger ved havet. Nathan’s Hotdogs er ikke værd at skrive hjem om, men man skal næsten prøve dem, når man er der. Og uanset om man spiser der, er tavlen over den årlige ædedolke-konkurrence meget fascinerende – på en lettere klam måde.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Gode spisesteder på Manhattan</span><br />
<span style="font-weight: bold;"><br />
</span><br />
<i>OBS: Spisesteder åbner og lukker hurtigt i NYC, så tjek at stederne her stadig findes, før du begiver dig ud på en lang vandring. Eller find dine egne yndlingssteder. En god tommelfingerregel er: fyldt op med mennesker = godt, især hvis det ligger lidt væk fra store turistmål. Står der en og vinker dig indenfor, er det med at løbe væk i en fart.</i><br />
<span style="font-weight: bold;"><br />
</span><br />
<a href="http://www.palmanyc.com/">Palma</a> på Cornelia Street er den perfekte restaurant til en romantisk date. Om sommeren kan man sidde udenfor i gårdhaven. Meget dejligt. Og god mad!<br />
<br />
<a href="http://www.lamelarestaurant.com/">La Mela</a> i Little Italy er et legendarisk New Yorker-sted, og det er lidt ligesom at være med i Godfather - på den gode måde. Deres Family Style menuer er fremragende og billige. Man får mad i obskøne mængder, men desværre er det næsten umuligt ikke at falde for fristelsen til at købe mange retter. Ummenum!<br />
<span style="font-weight: bold;"><br />
</span><br />
Casimir (Avenue B mellem 6th og 7th), fransk bistro-mad, utrolig hyggelig restaurant med ditto gårdhave.<br />
<br />
CamaJe, (Macdougal St. mellem Bleecker og W. Houston St), også fransk-agtig mad, super lækkert (især deres kammuslinger!) og absolut ikke dyrt. Stedet er lille og indrettet som en dagligstue, fx er der en stor sofagruppe, hvor man kan flade ud og nyde en kop te eller noget andet lækkert.<br />
<br />
<a href="http://www.thecentralparkboathouse.com/">The Boat House Café</a> i Central Park. Nogle gange er det bare fedt at stå ved, at man er turist og så er det hyggeligt at sidde og spise, mens man ser ud over søen. Det er en god idé at bestille bord, hvis man vil sidde indenfor i restauranten, men ellers har de også en terasse helt nede ved vandet, hvor man kan få det som amerikanerne kalder en let anretning, men som består af ost, kiks og frugt i så rigelige mængder, at fire ikke alt for sultne damer sagtens kan dele med velbehag. De har også dybstegte blæksprutteringe osv, men osteanretningen er den bedste. Perfekt til et glas vin i solen. Der er tit kø i godt vejr, men folk bliver heldigvis ikke hængende så længe ad gangen. Og er man kun sig selv, er folk søde til at dele, hvis de har en ledig plads ved bordet. Det kan man redde sig en god snak på, skal jeg hilse og sige.<br />
<br />
I Little Italy, på hjørnet af Spring og Mott street ligger Lombardi's som siges at være byens ældste pizzasted. De har de bedste pizzaer, jeg har smagt.<br />
<br />
Flea Market, (Ave A, mellem St. Marks Place og E 9th St), et sted, der minder lidt om Propps på Nørrebro. Sådan med en masse gamle møbler og sårn. De har rigtig god brunch der.<br />
<br />
Epistrophy, (Mott St., mellem Spring St. og Kenmare St.), super hyggeligt sted, også lidt Propps-agtigt. Jeg kan anbefale deres oste- og pålægs arrangementer fremfor deres varme mad, som ikke er noget særligt.<br />
<br />
Spice Cove, (6th St, mellem 1st og 2nd Ave), indisk mad. Meget lækkert og et superhyggeligt, lillebitte, travlt sted. Det er lidt ligesom at gå ind i et hul i væggen.<br />
<br />
<a href="http://www.clintonstreetbaking.com/">Clinton Street Baking Company</a> på Clinton St. ved East Houston har en fabelagtig brunch hver dag, med pandekager, muffins osv. Et hyggeligt, lille sted, hvor der altid er mange mennesker, så kom i god tid væbnet med tålmodighed.<br />
<br />
Hvis man kan lide sushi, er der to steder, jeg kan anbefale. Det ene er <a href="http://www.sushisamba.com/">Sushi Samba</a>, som har flere restauranter i byen. Det er sådan liiiidt storbysmart med DJs og balfaldera i weekenderne, men restauranten på 7th Avenue ved Bleecker Street har også en dejlig tagterrasse, og deres sushi er suveræn. Og billig med danske sushi-øjne.<br />
<br />
Er man til det mere low key, er der Tomoe Sushi i Thompson Street, mellem West Houston og Bleecker Street. I weekenderne om aftenen er der proppet, og jeg er faktisk ikke engang sikker på, man kan bestille bord der. Men til frokost er der altid plads, især på hverdage. Det ser lidt skummelt ud udefra, men frygt ej: det har i mange år været et af byens bedste sushi-steder!<br />
<br />
<a href="http://www.taorestaurant.com/">Tao</a> har noget meget dejlig asiatisk mad, og hvis man er heldig kan man spise sammen med en berømthed. Den ligger på 58. gade mellem Madison og Park Avenue.<br />
<br />
<i>Diners</i><br />
Man kan ikke tage til New York uden at besøge en diner, synes jeg. Min favorit er Lexington Candy Shop, som ligger på Lexington Ave. ved 83th St. Deres turkey club sandwich er rigtig god.<br />
<br />
Der er også<a href="http://www.comfortdiner.com/"> Comfort Diner</a> på hhv 23. og 45. gade. De er meget berømte og har en god standard.<br />
<br />
Seinfeld-fans skal næsten besøge Tom's Diner, som man ser så meget af i serien. Den ligger på Broadway ved 112th St. og deres mad er glimrende.<br />
<br />
<i>Burgere</i><br />
Kan man lide burgere – og hvem kan ikke det? – er der masser af muligheder i New York.<br />
<br />
Big Nicks på Broadway ved 77th St er et legendarisk sted, der har døgnåbent og der er altid masser af folk derinde, så man kan være helt sikker på at alting er friskt, også selv om de har det sindssygeste menukort, jeg nogensinde har set.<br />
<br />
Bare Burger på La Guardia ved Bleecker Street har nogle af de bedste burgere, jeg har smagt nogensinde. Alt er øko, og du kan få din bøf af okse, bison, struds, kylling, lam, vildsvin eller vege. Den hjemmelavede ginger ale er fantastisk!<br />
<br />
5 Napkin Burger på Broadway mellem 85. og 86. gade (der ligger flere rundt om i byen, tjek <a href="http://5napkinburger.com/" target="_blank">her</a>) har meget andet på menuen end burgere, men gå efter burger – de er supergode.<br />
<br />
<i>Te-saloner</i><br />
<a href="http://www.alicesteacup.com/">Alice’s Teacup</a>, som ligger flere stedet i byen, er bygget over Alice i Eventyrland. Totalt hyggeligt og har megalækre cupcakes (faktisk bedre end Magnolias...). Har også virkelig god brunch i weekenden, og en High Tea til hverdag. Kom sulten!<br />
<br />
Symapthy for The Kettle, (St. Marks Place, mellem 1st Ave og Ave A), en lillebitte, hyggelig te-salon med et imponerende udvalg af superlækker te.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Drikkepenge</span><br />
Drikkepenge, eller tips, er en vigtig del af de ansattes indkomst, og jeg synes, man skal tippe dem godt, for de får virkelig ikke en skid i løn. Minimum er 10 procent, som jeg dog kun synes, man skal give, hvis man er blevet dårligt behandlet.<br />
<br />
Det er lidt svært at hitte rede i, hvem man skal give drikkepenge, men som hovedregel skal man tippe tjenere/servitricer, bartendere, taxachauffører, "bell boys" på hoteller og frisører/negledamer/massører. Man tipper ikke på McDonald's osv, Starbucks eller andre steder hvor man køber kaffe el.lign to go (har de en krukke på disken, kan jeg godt finde på at smide mine mønter deri, eller en dollar hvis jeg har spenderbuksen på). Folk er heldigvis meget åbne omkring dette her, så er man i tvivl kan man bare spørge "Do I tip you?" og man kan godt regne med at få et ærligt svar.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Shopping</span><br />
Jeg er jo egentlig ikke den store shoppetrold, så powershopperne skal nok lede andetsteds efter virkelig gode tips. Men her er nogle butikker, jeg godt kan lide:<br />
<br />
Stella Dallas, (Thompson St., mellem Bleecker og 3rd St.), Vintagetøj i super kvalitet, ægte Jackie O-stil og fede festkjoler.<br />
<br />
Physical Graffiti, (St Marks Pl., mellem 1st St og Ave A), mere vintagetøj.<br />
<br />
Andy’s Chee-Pees, (Broadway, mellem 3rd og 4th St), endnu mere genbrugstøj. Ikke så perfekt kvalitet som Stella Dallas, dog.<br />
<br />
Other Worldly Waxes, (7th St, mellem Ave A og 1st Ave), candle-therapy, røgelse, clairvoyance og olier.<br />
<br />
East Village Books, (St Marks Pl., mellem 1st St og Ave A), bøger i bunker, rækker og stabler. Helt ufattelig sød betjening.<br />
<br />
Dean & Deluca, (Broadway, ved Prince St), et mekka for madører. Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så deres osteafdeling...<br />
<br />
Love Saves The Day, (2nd Ave, ved 7th St), Originale tegneserier, tøj, figurer etc. Masser af ting at kigge på, og at huske tilbage på. (Det var her Madonna arbejdede i "Desperately Seeking Susan")<br />
<br />
St. Mark’s Bookshop, (3rd Ave, mellem 21st og 22nd St), bøger, bøger, bøger.<br />
<br />
Other Music, (E 4th St, nær Broadway), en rigtig god musikforretning, som der, underligt nok, ikke er særlig mange af i New York.<br />
<br />
Powershoppere vil nok ikke behøve at blive guidet til Macy's, Bloomingdales osv. men prøv også <a href="http://www.filenesbasement.com/">Filene's Basement</a>, der ligger på Union Square og Broadway ved 80. gade. Her går mine shoppeglade venner i al fald altid amok fordi alting er så billigt – også designervarer.<br />
<br />
Overfor Filene's på Broadway ligger Zabar's (Broadway ved 80th St), som er et jødisk supermarked med ALT indenfor kosher-mad og delikatesser. De har masser af frisklavet take-out mad, som man kan tage med over i parken og spise til frokost, og i den lille butik ved siden af sælger de suppe, sandwiches, kaffe osv.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Spillesteder</span><br />
er der masser af i New York! Tag the Village Voice, som står gratis rundt om på gaden og kig. Man kan gå til koncert hver aften, og det er billigt! Et rigtig godt sted er The Bowery Ballroom.<br />
<br />
Er man til jazz bør man ikke snyde sig selv for et besøg på <a href="http://www.stnicksjazzpub.net/">Saint Nick's jazz pub</a> i Harlem. Her er livemusik hver aften, og hver lørdag spiller den lokale legende Arlene Talley med div. forskellige unge kunstnere, der tilbeder den aldrende diva på en meget sød måde. Deres sæt starter kl 20 og fortsætter til midnat, hvor African Night overtager. Det er et stort tilløbsstykke, og da der hverken er entre eller nogen, der holder styr på, hvor mange mennesker, der er i lokalet, bliver der altid propfyldt omkring kl. 1. Det kan være temmelig rædsomt, men hvis man kommer i god tid, dvs inden 22, kan man få et bord, som man dog skal betale 3 dollars for pr snude. Men bartenderne kommer ned og tager ens ordrer ved bordet, så med lidt held og en stærk blære, kan man undgå at blive trådt i nakken – før man skal ud igen altså... Klubben er en legende indenfor jazz, og her har alle de store optrådt, uden undtagelse. Jeg elsker at komme der! Den ligger på 149. gade ved St. Nicholas Avenue, og den nemmeste måde er helt klart at tage en taxa derop. Den slags er i øvrigt vildt billigt her i byen.<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Sex And The City</span><br />
Man kan næsten ikke sige New York uden at sige Sex and the City, og at gå rundt her er lidt som at være statist i serien. Her er nogle af de steder, der har været med i serien, og som fans helt sikkert vil synes er sjove at se.<br />
<br />
<a href="http://www.magnoliacupcakes.com/">Magnolia Bakery</a>, hvor Carrie og Miranda spiser de nu verdensberømte cupcakes ligger på Bleecker Street ved 11th St. Det kræver sin søde tand at klemme en kage ned, men de smager virkelig godt, på en meget overdådig måde. Er man ikke til tyk glasur, kan man prøve deres banana cream pie, som dog også trækker tænder ud – man kan i hvert fald ikke spise en hel bøtte selv! Jeg overhørte en dag en mand, der stod og spiste af den samme banana cream pie-bøtte som sin ven/kæreste/banana cream pie med-addict skrige "Oh my GOD this is better than an orgasm!", hvortil jeg storlatrende sagde "Well, that's coz you're a guy". Et rigtigt Sex and the City-moment n'est-ce pas?<br />
<br />
I følge serien bor Carrie på East 73rd Street nr. 245. Den adresse findes ikke i virkeligheden. Det gør til gengæld 66 Perry Street (mellem 4th St og Bleecker), hvor alle scener med det berømte trappetrin er optaget. Et must-see for enhver Sex And The City-fan! Folk i huset er dog blevet ret trætte af turister, så nu er der kommet en kæde op for trappen, så man må nøjes med at stå foran den.<br />
<br />
Hvis du gerne vil se det galleri hvor Charlotte arbejdede, så er det <a href="http://www.meiselgallery.com/LKMG/flashIndex.html">Louis K. Meisel Gallery</a> på Prince Street nr. 141, du skal finde. Grunden til at Charlotte holdt op med at arbejde der var i øvrigt at galleriet begyndte at forlange ublu summer for at der måtte filmes der.<br />
<br />
<a href="http://www.patriciafield.com/">Patricia Field </a>var hende, der klædte damerne på i serien, og hendes butik, der ligger på Bowery mellem Houston og Bleecker St. er helt klart et besøg værd.<br />
<br />
<br />
<div style="text-align: center;">
<i>God tur til verdens bedste by! </i></div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-43298123114687354012012-02-28T19:25:00.001+12:002012-02-29T06:33:21.578+12:00Man skulle have en have, sku' man ...Der er ingen tvivl om, at jeg elsker at bo i byen, men øj hvor jeg savner at have en have. Jeg opdagede ironisk nok havelivets lyksaligheder, da jeg boede i New York og var så privilegeret at have et lillebitte frimærke ude bagved, som var mit helt alene. Det bestod mest af beton og træer, og et fantastisk gyngestativ, som jeg savner dagligt, men udenom det hele var et smalt bed, som jeg hurtigt lærte at sætte pris på. Jeg lugede, såede, plantede, vandede og fulgte med hver eneste dag, og det var en stor, stor fornøjelse.<br />
<br />
Og så i dag blev jeg lige skudt lige lukt baglæns tilbage i min barndom, fordi jeg købte noget så fjollet som opvaskemiddel. Normalt køber jeg sådan noget fornuftigt noget uden parfume, men i dag var jeg sådan lidt fjollet i låget over forskellige dejlige ting, der sker lige nu, så jeg købte en meget fancy og fransk udseende opvaskemiddel, der ligner noget, der burde stå ved en dyb porcelænsvask i et rustikt landkøkken. Da jeg kom hjem og lugtede til den, var det næsten som om noget eksploderede indeni det center i hjernen, hvor minderne sidder. For opvaskemidlet lugter fuldkommen som der gjorde i huset i min mormor og morfars kolonihave. Lidt af ærter, lidt af timian og lidt af støv og sol. Jeg begyndte næsten at græde.<br />
<br />
Der var ikke noget fancy over huset i min mormor og morfars kolonihave. De havde selv bygget det, og der var lige akkurat plads til en smal briks, hvor min morfar ind i mellem sov til middag og et lillebitte bord og en skammel, hvor min morfar sad og sorterede frø, lagde dem i små poser, skrev små lapper til at sætte ved bedene osv. Og mon ikke også, han ind i mellem har siddet derinde med en pibe tobak og en krydsord, når han trængte til fred og ro? Jeg tror det.<br />
<br />
Der var et lillebitte vindue, som vendte ud mod græsplænen. Min mormor fortalte mig, at min morfar oprindeligt ville have haft vinduet til at vende ind mod hækken, og hun måtte bruge al sin snedige kvindelist for at få ham overbevist om, at det var bedre, hvis det vendte ud mod græsplænen. Sådan var der så mange små ting med min mormor og morfar, der var hyggelige at gå og lægge mærke til.<br />
<br />
De var begge to meget, meget glade for haven. Det hed den bare. Haven. Min morfar såede, plantede, lugede, hyppede, vandende, gemte til vinteren osv. og min mormor tilberedte. Gulerødder (både sommer- og vinter-), kartofler, ærter, saftige gråpærer med ru, tyk skræl på, jordbær af den sort, der skal spises med det samme, men som til gengæld smager af tusind gange mere end dem, der kan holde natten over, og stikkelsbær fyldt med syltetøjsagtigt snask og ribs så sure, at det var sjovt.<br />
<br />
Der var mange andre ting i haven, som jeg sikkert har glemt. Men timianen eller lavendelen glemmer jeg aldrig. Min morfar og jeg havde en sjov leg, hvor jeg løb hen og forsigtigt gned hænderne mod enten lavendelen eller timianen. Så løb jeg hen til min morfar og stak mine små fede hænder op til hans store næse, og så skulle han lugte til dem og gætte, hvad det var, de lugtede af. Og han gættede aldrig forkert. "Timian," smilede han. Jeg kan stadig høre hans stemme indeni, når jeg lugter til frisk timian.<br />
<br />
Så ja. Jeg er klar til at få mig en have. En fuldkommen ufancy have, hvor jeg kan gå og grave og gøre ved, og forbande muldvarpe og mosegrise og andet krapyl, der spolerer mine afgrøder, og få ondt i ryggen og knække mine negle, men hvor jeg også kan hive gulerødder og radiser op af jorden og tænke, at jeg da aldrig i mit liv har smagt noget så godt, og hvor jeg kan sidde og gætte en krydsord, når jeg trænger til fred og ro.<br />
<br />
Jeps. Jeg vil have en have.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjA9b0cV6ubV0NeB-x3zz6F7x6Ms28-98Mk8rSm5WhG0trozlUl0S9vw-_ytLP62pcOdHYlsvrB0EA4NtZlzNqohJ3mu9P05aUyhYrtU7U4MmZ6mSKPBF7KfXYgQCv_Jx8q4hF_CA/s1600/have.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjA9b0cV6ubV0NeB-x3zz6F7x6Ms28-98Mk8rSm5WhG0trozlUl0S9vw-_ytLP62pcOdHYlsvrB0EA4NtZlzNqohJ3mu9P05aUyhYrtU7U4MmZ6mSKPBF7KfXYgQCv_Jx8q4hF_CA/s400/have.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jeg har desværre ikke nogen billeder af min morfar og mormors have, men her er et fra haven i New York, lige inden det hele begyndte at springe ud.</td></tr>
</tbody></table>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-49934086612691497472012-01-11T23:59:00.000+12:002012-01-12T10:59:24.046+12:00Og så sad jeg dér og tudede ...<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">... fordi, jeg lige har sagt farvel til Knirke, som flytter til Costa Rica i næste uge. Eller. Ikke farvel, men på gensyn, for jeg skal helt sikkert på besøg i de varme lande og sidde i en havestol med min Macbook Air på skødet og skrive Den Store Danske Roman med en liter White Russian i en gulvspand ved siden af. Ja.<br />
<br />
Men for nu er det farvel. Og det er hårdt. Der er så meget, jeg synes, jeg ville sige, men er det nødvendigt? Måske. Så nu skriver jeg det. Bare sådan som det er.</span><br />
<br />
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Kære Knirke,<br />
<br />
Da jeg mødte dig var jeg helt ny på Woman. Jeg havde en masse forestillinger om, hvordan jeg skulle være for at passe ind. Jeg skulle gå i højere sko, jeg skulle gå mere med nederdel, og jeg skulle endelig huske at bruge lipgloss. Og så skulle jeg huske at sige de rigtige ting, høre det rigtige musik og se de rigtige film. Allerede første dag, da jeg så dig, blev jeg rolig indeni. Du havde din militærgrønne t-shirt med den røde stjerne på, slidte jeans og Doc Martens, og så havde du håndjerns-halskæden på. Du sad med høretelefoner på, men jeg kunne alligevel høre, at du hørte Nine Inch Nails. Jeg elskede dig fra dét sekund.<br />
<br />
Vi sad ved siden af hinanden i det frygtelige, åbne kontorlandskab. I begyndelsen sagde vi ikke så meget til hinanden, men ganske langsomt begyndte vi at nærme os hinanden. For første gang i mit liv mødte jeg en kvinde, som var præcis som mig indeni. Som hørte det samme musik, havde et crush på Henry Rollins, som elskede Dick Turpin, og som havde tilbragt størstedelen af sin barndom og ungdom på sit værelse dybt begravet i bøger, og som var mærket for livet af jævnaldrenes mobberier, og som havde præcis den samme følelse, når hun gik ind i et rum fyldt med nye mennesker: de kan ikke lide mig, og jeg passer ikke ind.<br />
<br />
Med tiden udviklede vi et nært venskab, og jeg kan helt uden pis sige, at du er det menneske i hele verden, som jeg føler det største åndsfællesskab med. Da jeg var barn var min yndlingsbog en bog, der hed "Hvorfor blæser vinden", og som (surprise!) var en meget pædagogisk forklaring på, hvorfor det blæser. (Jamen, jeg <i>var</i> jo en nørd. Ligesom dig...) En af sidehistorierne i bogen handlede om en lille halv valnøddeskal, som var taget ud i verden for at finde sin anden halvdel, og som til sidst fandt den. Da jeg mødte dig var det som at finde min anden halve valnøddeskal, og tak for det.<br />
<br />
Du betyder så meget for mig, og jeg elsker dig så højt. Du er det mest unikke menneske, jeg har mødt i mit liv. Der er ingen som dig, og jeg er et meget lykkeligt og heldigt menneske, fordi du er i mit liv. Tak!<br />
<br />
Jeg synes, du er så sej og modig at skille dig af med alt dit lort (undskyld...), sælge lejligheden og flytte til de varme lande. En af grundene til at jeg altid har elsket dig så højt, er din solide integritet. Du lever ikke på autopilot, og det er meget inspirerende midt i en tid fyldt med røvsyge, generiske villakvarterer, hvor folk bliver sammen og i deres job af bekvemmelighed, selv om de ikke er lykkelige og aldrig bliver det dér. Tak!<br />
<br />
Tak for al den spas, vi har haft sammen. For viceværten, der er fucked up på stoffer, for drive by fistfucking, lummergoogling og brevene til FIFA om Figos transfer til Vesterbro. Og for alt det andet. Tak for lange, dybe snakke, for Schwimmehalle-dates, for mad, for druk, for smøger, for GUK og for at vise mig, at jeg sagtens kan finde min anden halve valnød, og at jeg har fortjent det.<br />
<br />
Jeg tuder for meget til, at jeg kan skrive mere lige nu. Men det var vist også det, der skulle siges nu. Vidunderlige menneske. Jeg elsker dig. God rejse. Vi ses lige pludselig.<br />
<br />
Kys og gnub fra din And</span><div><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio-2hPROnE3_r6rHznbRXcME3Srdd3ISgts0L3SeKwjib85reibVBecIWS3TI5PNSl4sodh0O-zBxLfI2gRxToBzQFxmnxjcabF9XjrXxoRRITfjYTCw3y6lp4HVxawm9xmpbzUQ/s1600/n625306138_1873137_7171374.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio-2hPROnE3_r6rHznbRXcME3Srdd3ISgts0L3SeKwjib85reibVBecIWS3TI5PNSl4sodh0O-zBxLfI2gRxToBzQFxmnxjcabF9XjrXxoRRITfjYTCw3y6lp4HVxawm9xmpbzUQ/s400/n625306138_1873137_7171374.jpeg" width="400" /></a></div><div><br />
</div><div><br />
</div><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><a href="http://andreamentalfloss.blogspot.com/search?q=knirke">Her er alle de blogposts, jeg har skrevet om Knirke i tidens løb</a>. Jeg kan ikke rigtig forstå, at der ikke er flere, men der er i al fald ikke flere, hvor hun bliver nævnt ved navn. Men de giver vist et meget godt billede af, hvor stor en del af mit hjerte, der står Knirke på.</span>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-65906226820700214462012-01-11T13:40:00.000+12:002012-01-12T00:40:45.581+12:00Har du haft stress?<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg er blevet spurgt af Dansk Journalistforbund, om jeg vil fortælle om <a href="http://andreamentalfloss.blogspot.com/2011/01/noget-om-hvordan-det-gar-sadan-rigtigt.html">dengang, jeg gik ned med stress</a>. Det vil jeg selvfølgelig gerne. Det er et kæmpe problem i min branche, og det er vigtigt at få fortalt folk, at der er masser af ting, man kan gøre for at tage det i opløbet. Men det kræver at nogen stiller sig op og fortæller om det.<br />
<br />
Er du medlem af DJ, har du haft stress, og har du lyst til at fortælle om det? Så skriv fluks til Jonas Thing på jt @ journalistforbundet.dk. Det foregår den 1. februar fra 17 til 19, og det er i København. <br />
<br />
Nej, jeg har ikke ubetinget lyst til at fortælle om det i offentlighed. Men jeg gør det, fordi det nytter noget. Og hver gang, jeg taler om det, falder der lidt flere brikker på plads omkring det hele indeni. <br />
<br />
Send gerne denne forespørgsel videre! Tak.</span>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-13740833391884621852012-01-07T21:12:00.004+12:002012-01-07T21:51:40.472+12:00Det er alt sammen i attituden<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Forleden gik min vaskemaskine i stykker. Jeg har lejet den - af den altovervejende grund, at når den går i stykker, så ringer jeg til firmaet, og så kommer de med en ny uden så meget fis. Det viste sig så, at den vaskemaskine, jeg fik i stedet for den gamle, var i stykker (!), så jeg ringede til dem, og i dette øjeblik er der således ved at blive monteret vaskemaskine nr. 2 i løbet af få dage. Jeg håber, denne her virker. <br />
<br />
Firmaet, jeg lejer hos har valgt konsekvent at kalde deres medarbejdere for Peter, så lad os kalde den første for Peter nr. 1. Han var flink og venlig og virkede som om, han havde godt styr på det. Det hele gik efter planen (bortset fra, at han jo så leverede en maskine, der ikke virkede...), han bad mig om hjælp til nogle ting, vi småsludrede, og stemningen var fin. Han var ude igen efter max et kvarter, "god dag" og hej hej. <br />
<br />
Peter nr. 2 lægger ud med at brokke sig højlydt over trapperne, mens han stadig er på vej opad dem. Fjerde sal i en gammel ejendom på Vesterbro - ja, der er langt op, og ja, de er stejle. Hvad havde du selv regnet med? Og bliver de trapper mindre stejle af, at du brokker dig? Nej, vel? Det næste, han brokker sig over, er parkering. Han var nødt til at holde helt ovre i en anden gade! Ja, det er lørdag morgen, hvad havde du regnet med? Jeg havde fået et rigtig dårligt indtryk af ham, allerede inden han havde fået vaskemaskinen over den sidste repos. <br />
<br />
Peter nr. 1 beder mig om hjælp til forskellige ting, såsom at få vaskemaskinerne over det ret høje trin, der er op til mit badeværelse. Vandhanen, hvor slangen til maskinen er tilsluttet, er kalket til, så han spørger efter noget tape eller en elastik, han kan holde den sammen med. Han får det ikke til at virke, så han spørger, om jeg gider holde, mens han skifter maskinerne ud. Det vil jeg selvfølgelig gerne, og imens vi står på badeværelset, finder jeg ud af, at hans kollega fik stød forleden, fordi han havde glemt at slå strømmen fra, at han blev gift i sommer og venter en søn, og at han holder med Liverpool. Som sagt er vaskemaskinerne byttet ud og Peter nr. 1 er ude af bulen efter et kvarter. <br />
<br />
Peter nr. 2 er 45 minutter om at: styrte bandende op og nedad trapperne to gange, fordi han skal hente værktøj i bilen (værktøj, han fint kunne have lånt af mig, hvis han havde villet) hærge dørtrinnet til badeværelset og klemme sin ene fod (hvis jeg ikke havde insisteret på at hjælpe med at få maskinen over dørtrinnet, havde han nok stået og hærget det endnu...) og oversprøjte sig selv med vand (fordi han afslog min hjælp til at holde slangen knækket) og montere vaskemaskinen. <br />
<br />
Nu er han gået, bandende nedad de stejle trapper, på vej til andre kunder, og jeg kan selvfølgelig være ligeglad med, hvordan han vælger at gribe sit arbejde an, men kors i hytten, hvor er der meget food for thought i de to Peter'ers måde at gøre tingene på. <br />
<br />
På mit spejl i entreen står der "Lav en god dag", og jeg ved af lang erfaring, at det kan man sagtens. Og at din livskvalitet i vid udstrækning afhænger af din attitude overfor det, du har at arbejde med her i tilværelsen. <br />
<br />
Det forudsætter bare, at du <br />
</span><br />
<div><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">1) Lader være med at brokke dig over ting, du ikke kan gøre noget ved, såsom parkeringsforhold, trappers beskaffenhed, vejret etc. <br />
<br />
2) Åbner øjnene for de muligheder, der altid er for at gøre tingene anderledes. Fx bede om hjælp, så du fx slipper for at få klemt foden og blive oversprøjtet med vand, og løbe forgæves op og ned fra fjerde sal. Standse op, tage en dyb indånding og se, at hvis du vender vaskemaskinen om på din sækkevogn (som i øvrigt er fuldautomatisk og sparer dig for trods alt at skulle hive maskinen op på fjerde ved egen kraft), så slipper du for at gå krumrygget. Og så videre og så videre. <br />
<br />
<a href="http://www.richardwiseman.com/research/psychologyluck.html" target="_blank">Den engelske psykolog Richard Wiseman</a> har forsket i menneskers held i mange år, og hans resultater er tankevækkende. Han har fundet ud af, at vi mennesker skaber vores eget held gennem den måde, vi tænker på. Fx ved at være åbne overfor de muligheder, der er, forvente det bedste og at vende negativt til positivt. Det synes jeg, er så fedt at tænke på, og jeg ville virkelig ønske at brokmåse som Peter nr. 2 ville indse dette. De ville få et så meget sjovere og bedre liv, plus at vi andre ville slippe for at få vores inventar hærget og ikke mindst lytte til deres brok. Er det ikke interessant, at min helhedsoplevelse er bedre omkring en person, som leverer en defekt vaskemaskine, end ham, der leverer en i perfekt stand? Det synes jeg. <br />
<br />
Onsdag nat blev jeg ramt af en eller anden form for mavehalløj, som gjorde at jeg missede en deadline og måtte melde fra til et møde torsdag morgen. Torsdag regnede det hele dagen med den der særligt kolde, syndflodsagtige regn, som er så særlig for januar. Jeg havde to møder mere den dag, og da jeg vågnede efter to timers dårlig søvn, lå jeg med min telefon i hånden og var meget tæt på at ringe og aflyse og bruge hele dagen i sengen. <br />
<br />
Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke aflyste dagen, for det blev en fuldkommen forrygende dag. Jeg efterlyste min ja-hat på Facebook, fandt den med en god og dejlig vens hjælp, trak i regntøjet og cyklede ud i dagen, som bød på ikke mindre end to fantastiske og inspirerende mennesker. Jeg endte faktisk med at cykle næsten 20 kilometer. I regnvejr. Og mørke. Og jeg elskede det. Jeg fik hørt to kapitler i Stephen Frys "Moab is My Washpot", snakket i telefon med min far og blev blæst godt igennem af vinden fra Øresund. Dejligt. </span><br />
<div><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br />
</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://www.flickr.com/photos/13581699@N06/6651777727/" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><img border="0" height="320" src="http://farm8.staticflickr.com/7026/6651777727_f9f05b5df3_z.jpg" width="240" /></span></a></div><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br />
</span><br />
<div style="text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif; font-size: x-small;">Ja-hatten er ikke nødvendigvis køn, men den får dig fra A til B og videre til C med tørt hår ; ) </span></div><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Nå. Nok om det. Nu vil jeg teste, om den nye vaskemaskine virker. Hvis den ikke gør, vil jeg bede dem om, at det er Peter nr. 1, der kommer med (endnu) en ny ...</span></div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-39793834288902208192012-01-05T22:35:00.006+12:002012-01-06T09:45:03.051+12:00Min ven i NYPD<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Kan I huske dengang, jeg boede i New York og fik hugget min taske i Central Park? Der hvor jeg blev kørt downtown i en politibil og fik en megasej politi-ven? (<a href="http://andreamentalfloss.blogspot.com/search?q=en+eftermiddag+hos+NYPD">Hvis ikke kan du få genopfrisket hukommelsen her</a>) I dag blev jeg mindet om det, fordi jeg cyklede udad Strandvejen og forbi en politimand, der havde stoppet en eller anden mand i en bil for et eller andet. I dunno. Og så kom jeg bare til at tænke på, hvordan "min" NYPD-politimand mon havde det.<br />
<br />
Så jeg googlede ham og fandt ud af, at han gik på pension i april, efter 27 år i tjenesten, og at han har det godt. "I'm living on a golf course and my other hobbies are motorcycling and hunting." Han er flyttet til Denver med sin kone, men jeg kan stadig godt lide at tænke på, at jeg har en ven i NYPD.</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBGAZ-8t1iPCF8GrrxzdUMsI3iB7bHJX5qFbFAstib1YVFlk0lvhaAFV4gu5HT0mYoF9e8huOyvMQGnpt72r_bI7QOQKNGafBBH2TKV0hPo0labPwfb-zGXegandFhyXp_ukp6_A/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2012-01-05+kl.+22.44.20.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBGAZ-8t1iPCF8GrrxzdUMsI3iB7bHJX5qFbFAstib1YVFlk0lvhaAFV4gu5HT0mYoF9e8huOyvMQGnpt72r_bI7QOQKNGafBBH2TKV0hPo0labPwfb-zGXegandFhyXp_ukp6_A/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2012-01-05+kl.+22.44.20.png" width="282" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-73155198377573830852012-01-01T14:48:00.004+12:002012-01-02T02:05:01.606+12:00Den enevældige hersker, ninja og jetset-dronnings nytårstale<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Dronning Margrethe gør det. Helle Thorning-Schmidt gør det, og som enevældig hersker, ninja og jetset-dronning, gør jeg det selvfølgelig også. Holder en nytårstale. Til forskel fra dronningen og statsministeren har jeg dog valgt dels at holde min fra min seng og at</span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> krydre min tale med lidt musik (lidt god musik gør alle mennesker glade, som den kære Gustav Winckler jo sang) – og hvad kunne være mere passende end at vælge de fire numre, jeg havde med på min nytårsaften-playliste hos Clara? 3 numre fra 2011 og 1 nummer, der repræsenterer 2012. Plus et bonus-track.</span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> <br />
Nå, ikke mere snak. Here goes: </span><br />
<div><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicmldNf7wsN6ahwKVlQb21obrpeDHHoxUKmj_tZjO80T8LPNl5WpgIBfmtO_Nlt8p6Qml28MW-ytNJfLSjMNgdM-QE-p6icSL757TbKNNUzi1gA28-2uWTunQDM1F1iBGW8yn5gw/s1600/385102_10150429494306139_625306138_8570059_1276980085_n.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicmldNf7wsN6ahwKVlQb21obrpeDHHoxUKmj_tZjO80T8LPNl5WpgIBfmtO_Nlt8p6Qml28MW-ytNJfLSjMNgdM-QE-p6icSL757TbKNNUzi1gA28-2uWTunQDM1F1iBGW8yn5gw/s320/385102_10150429494306139_625306138_8570059_1276980085_n.jpeg" width="302" /></a></div><div><br />
<br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> Kære allesammen, <br />
<br />
Tusind tak for et forrygende år. Det har nok været et af de mest kickass år nogensinde i hele mit liv, og det siger immervæk en hel del. Det startede dog ud i den knap så kickass ende, da jeg efter fire måneders sygdom vendte tilbage til mit gamle job. Jeg var stadig stærkt mærket af stress, og jeg kunne lynhurtigt mærke, at det ikke bare var noget, der ville gå over af sig selv, så jeg tog tyren ved hornene og blev freelancer igen. Åh, det var en god beslutning. Det går rigtig fint for det bette verdensfirma. Det er ikke fordi, millionerne ruller ind på kontoen (endnu), men den enevældige hersker er meget glad og tilfreds med opgaverne, deres omfang, og ikke mindst det faktum, at de kan laves i sofaen derhjemme i nattøj og skisokker, hvis det er med dén på. <br />
</span><br />
<div><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Og det er det altså ind i mellem. Sådan noget stress er ikke bare lige noget, man kommer sig over så hurtigt, har jeg fundet ud af. Men det går rigtig fint, og jeg har lært at tage de forholdsregler, der nu skal tages i sådan en situation. Og så har jeg lært rigtig meget af det, og så bliver det sådan set ikke meget større, synes jeg. </span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> <br />
En af de vigtigste ting, jeg har lært, er hvor mange mennesker, der elsker mig. Jeg skulle åbenbart helt derud, hvor jeg knap nok kunne huske mit eget efternavn, før det for alvor gik op for mig, at jeg har det vildeste heppekor af mennesker i ryggen, som vil gøre alt, og jeg mener ALT for mig. Det er så vildt, og jeg er meget, meget taknemmelig. <br />
<br />
Derfor er det første nummer på min playliste Pearl Jam med “Just Breathe”. Dels fordi han synger “I’m a lucky man to count on both hands the ones I love” og fordi det med at trække vejret har været en af de virkelig afgørende grunde til, at jeg er blevet rask. Eller hvad man skal sige, jeg er blevet. Tænk hvilken forskel det kan gøre bare at stoppe op og trække sit vejr helt ned i de yderste lungespidser. Og tænk hvilken forskel det gør, at have dejlige mennesker, der står klar, når lokummet brænder. <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/aePWkeDxRjE" width="560"></iframe> <br />
</span><br />
<br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Tak! Jeg elsker jer! <br />
<br />
Den næste sang i playlisten er “Arlandria” med Foo Fighters, og det er det af flere grunde. For det første fordi, jeg har fået bildt mig selv ind, at Dave Grohl ikke synger ‘Arlandria’, men ‘All Andrea’ i omkvædet, og ja, det er vildt teenageagtigt, men sådan er det bare. 2011 har virkelig stået i Foo Fighters’ tegn. Jeg var i sommerhus i hele maj måned for at skrive bog, og da var den seneste plade lige udkommet, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at den stort set kørte på repeat hele den måned. Sammen med alle de andre plader selvfølgelig. Øj, hvor de søde dyr i haven ved det gule hus på Hesseløvej fik lært at holde af høj musik. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> Og ja, jeg skrev jo sådan set den der bog på en måned. Det må jeg jo indrømme, selv om det jo beviser, hvor autistisk struktureret og hvor målrettet, jeg i virkeligheden er, når jeg ellers er motiveret for det. Det kan man jo godt tænke lidt over, og det har jeg selvfølgelig også gjort. Jeg VIL skrive flere bøger, og lur mig, om jeg ikke snart tager mod til mig og gør alvor af den der drøm om at skrive fiktion. Jeg tror godt, jeg tør nu. Nu må vi se. <br />
<br />
Jeg sendte mailen med manuskriptet afsted til Anne på Rosinante samme dag som jeg tog tre uger til New York på ferie. Åh, New York altså. Man skal virkelig være sløv i optrækket for ikke at have fattet, at jeg har verdens største crush på den by. Jeg VIL derover igen i 2012! <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/LjqSDG7ygDw" width="560"></iframe> <br />
<br />
Den ene af ugerne kom søde, dejlige, skønne Inge over og besøgte mig. Inge var “min” første praktikant på Woman, og jeg oplevede for første gang i mit liv at være sammen med et menneske nonstop i en hel uge uden på noget tidspunkt at have lyst til at rive hovedet af hende. Det har jeg aldrig oplevet før, og det gjorde mig glad. Jeg har altid tænkt, at det var mig, der var noget i vejen med, når jeg får nok af mennesker, og er nødt til at være for mig selv for at holde det ud, men det behøver måske ikke være sådan? Måske er det nogen gange de andre, der er noget galt med? Wow, sikke en tankevirksomhed det satte i gang i det bette hoved. <br />
<br />
Og så fik jeg prøvet at løbe i Central Park. Det var fuldkommen lige som at være med i en film at løbe rundt om “Jackie’s pond”. I det hele taget var 2011 året, hvor det der med at løbe for alvor er faldet på plads for mig. Jeg har accepteret, at jeg har en fod, som ikke kan løbe længere end 10 kilometer i ét stræk uden at den begynder at gøre ondt. Og at det er fint nok, og at man ikke behøver løbe halv- og helmaraton i tide og utide for at være en rigtig løber. Og at jeg ikke løber af andre grunde end at jeg elsker det. <br />
<br />
To dage efter jeg kom hjem fra New York, spillede Foo Fighters i København. ØJ, det var en fed koncert, og helt ærligt, hvis jeg ikke havde haft dét at se frem til, var jeg nok blevet derovre. Jeg var selvfølgelig til koncert med Clara. Min fantastiske med-ninja og partner in crime, som elsker Dave Grohl lige så højt, som jeg gør. Og som jeg har haft mere spas med i 2011 end nogen anden. </span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Vi stod helt oppe foran scenen, så vi næsten kunne røre ved Dave Grohl. Ja, vi skreg. Ja, jeg græd. </span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Hvis Clara var en mand, havde jeg giftet med mig hende pronto! </span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> <br />
Nå, onwards, inden det bliver for sentimentalt. For det allerstørste, der skete i år, det var jo, at bogen udkom. Bogen. Åh, hvor er jeg stolt af den. Både fordi den har solgt 1.000 eksemplarer (eller, det ved jeg faktisk ikke, om den har, men ugen inden jul rundede vi 985, så jeg går stærkt ud fra, at vi har rundet 1.000…) og har fået supermeget presse, men mest af alt på grund af folks reaktioner. Jeg er så overvældet over, hvordan den er blevet modtaget. Mails, opringninger, facebook-beskeder i en lind strøm fra mennesker, der griner, græder og sluger bogen, fordi de kan kende sig selv i den, og som er lettede over, at nogen tør sige det, jeg gør. <br />
<br />
Min tredje sang for 2011 er Queens “Fat Bottomed Girls”, som er en hyldest til alle kvinder, der har en stor røv. “Fat bottomed girls you make the rockin’ world go ‘round”, synger Freddie Mercury, og den attitude ville jeg ønske, flere af os turde have. Jeg håber virkelig, at jeg med min bog kan puste til folks selvtillid, så de ranker ryggen, skyder deres fænomenale barm frem og går ud i verden som de lækre kællinger, de er, på trods af deller, appelsinhud og flæskearme. Sgu! <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/VMnjF1O4eH0" width="420"></iframe> <br />
<br />
Så ja, 2011 var et dejligt år for mig. Jeg var i Rom i en uge med min mor og min søster, hvor vi kom tæt på hinanden på en helt ny måde. Jeg vil ikke gå så meget i detaljer, men blot sige, at det var noget med et tilstoppet toilet, et bidet og en stor stak aviser. Og en diskusprolaps i min mors ryg. Men der skal mere til at ødelægge vores gode humør, og vi endte med at have en vildt dejlig tur, som tvang os til at slappe af, hvilket nok i virkeligheden var det, vi alle tre trængte mest til. <br />
<br />
Kærligheds-wise var 2011 bestemt ikke det mest actionpacked år i mit liv. Faktisk var der så lidt halløj og hankypanky, at det nærmest kan være lige meget. Jeg havde lige slået mig til tåls med, at det nok var noget stressrelateret ikke at kunne få pulsen op over noget mandfolk, udover når jeg syntes, de var latterlige. Men så slog de sidste måneder af 2011 lige et ordentligt slag med halen, og viste mig, at dén attitude kan jeg godt stikke op hvor solen aldrig skinner. It's complicated, som det hedder i vore dage, af mange forskellige grunde, som jeg ikke vil belemre jer med, men </span><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">uanset hvad det hele ender med, er det dejligt at gå rundt med en stille buzz af noget lykke i maven. Det er mange, mange år siden, det er sket sidst. Tak for det!</span><br />
<span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"> <br />
Der skete selvfølgelig også triste ting i 2011. Det meste af det har jeg glemt igen, men to ting skiller sig markant ud. Det første var, da min onkel døde i sommer, alt for tidligt. Han havde lungekræft, og vi sidder vist allesammen tilbage med en følelse af, at det var for tidligt, og at det er uretfærdigt. Sådan som det jo tit er i sådan en situation. Jeg er meget glad for, at jeg måtte sidde hos ham, mens han døde. Det lyder sikkert makabert i nogles ører, men jeg syntes, det var en fin oplevelse. Det samme var hans bisættelse, selv om det var ufattelig hårdt. Men altså. Man kan sige meget dårligt om døden, men der er ikke mange ting, der kan sætte ens eget liv i perspektiv som dén … <br />
<br />
En af de sange, jeg helt til allersidst overvejede at tage med på min playliste, er Rosa Lux’ remix af Alberte Windings “Min klub først”. Den hæfter sig på et andet dødsfald, nemlig Kjeld Tolstrup, som døde i marts. Kjeld og jeg havde gennem længere tid talt om, at jeg skulle skrive en biografi om ham i anledning af hans 30 års jubilæum som DJ. Det kom aldrig så vidt. Først blev planerne bremset af, at jeg fik fast job og siden blev syg. Så fik jeg en forlagskontrakt på en anden bog, og Kjeld fik nogle helbredsproblemer, som han lige skulle komme sig over. Men SÅ skulle vi også lave den bog. <br />
<br />
Det ville være blevet en fuldkommen forrygende bog, men det skulle ikke være sådan. Og egentlig har han jo heller ikke brug for noget andet eftermæle end det, han allerede har. Noget af det, jeg særlig godt kunne lide ved Kjeld var, at han sagde tingene lige ud. Der blev ikke pakket noget ind, og kunne man ikke lide det, måtte man sgu selv ligge og rode med dét. Men samtidig er han et af de mest omsorgsfulde mennesker, jeg har mødt i mit liv, og det var ikke kun Kjeld, der fik vendt og drejet nogle holdninger og indsigter undervejs i vores snakke. <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/5sM666pWJ0k" width="420"></iframe> <br />
<br />
Nå. Nok om døden og alt det, og lad os i stedet se fremad, kære venner. <br />
<br />
Den sidste sang på playlisten er min 2012-sang. Det er “The Mob Goes Wild” med Clutch, et band, jeg desværre først har lært at kende i år, men som jeg til gengæld er blevet supervild med. Det er min 2012-sang fordi jeg selvfølgelig håber, at min bog bliver ved med at sælge, og at jeg bliver booket til foredrag herfra og til dommedag, og fordi det i det hele taget bare er en mega kickass sang. Jeg håber, 2012 bliver et mega kickass år, jeg og vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at det bliver det. <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/Z78PjvfCVTQ" width="420"></iframe> <br />
<br />
Tak for et dejligt, dejligt år! Jeg håber, I allesammen får et dejligt 2012 fyldt med grin, gråd, kys, knubs, og alt det andet, der gør livet værd at leve. I er de bedste! TAK.</span></div><div><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWO8ARzYTD6QxYIW_i3Sa6E-oXtueJ3_VTyuW-BycaR5blrJGdDgh7DNo2xK9BPr8fHFwUWrP8ca7qiT1srfmUGH-n2MbQ9vviy8326aXkRFXkNSeSTo-gTyUQpFZ9CY8pyAHyQQ/s1600/foto-1.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWO8ARzYTD6QxYIW_i3Sa6E-oXtueJ3_VTyuW-BycaR5blrJGdDgh7DNo2xK9BPr8fHFwUWrP8ca7qiT1srfmUGH-n2MbQ9vviy8326aXkRFXkNSeSTo-gTyUQpFZ9CY8pyAHyQQ/s200/foto-1.JPG" width="200" /></a></div><div><br />
<div style="text-align: center;"><span style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Gud bevare Danmark!</span></div></div></div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-19222097720251666322011-12-15T22:30:00.004+12:002011-12-16T09:48:37.655+12:00Noget om min morfar. Og om mig.I begyndelsen af december besluttede jeg mig for at sende en historie ind til <a href="http://juletrauma.dk/">Juletrauma-bloggen</a>. Det blev postet i fredags, og det handler om min morfar - og om mig og mit forhold til julen. Det er som sådan ikke noget rigtigt juletraume - ikke som nogle af de andre bloggere, der har virkelig seriøse traumer. Men det er en meget kendetegnende historie alligevel, da de fleste af os jo får trigget en masse følelser i julen, som vi resten af året sagtens kan pakke af vejen.<br />
<br />
Jeg har tænkt ekstra meget på min morfar de seneste dage. På at jeg savner ham, og at jeg savner mænd som ham. Dem måtte der gerne være flere af. Min mormor og morfar kunne skændes så hele den etageejendom, de boede i, rystede. "Du er så konSERvativ!" kunne min mormor finde på at råbe af ham - og det var meget hårde ord i et ræverødt arbejderhjem. Men fem minutter efter krammede de igen, og min mormor fnisede som en skolepige, når min morfar klemte hende om balderne imens.<br />
<span style="text-align: center;"><br />
Min mormor var ikke altid fair overfor min morfar. Men han elskede hende alligevel, og han kaldte hende "En gammel ørn" med stor, stor kærlighed. Jeg har engang hørt en historie om ørne. At de lever alene i deres territorier i årevis, men at der på et tidspunkt flyver en anden ørn ind i deres territorium. Hvis to ørne af modsat køn mødes, hager de sig fast i hinanden med deres kløer og lader sig falde mod jorden, og i sidste øjeblik giver de slip. Hvis den manøvre glipper, dør de begge. Hvis det går godt, bliver de sammen resten af livet.</span><br />
<div><br />
Jeg tror, det var sådan, min morfar og mormor havde det. De havde en masse problemer, især i begyndelsen af deres ægteskab, hvor de var tvunget til at bo hver for sig på grund af min morfars arbejde, og hvor de kun så hinanden en dag om ugen. Min mormor passede min morfar, da han blev syg. Det var han i mange, mange år, og det sled min mormor næsten op fysisk og psykisk. Men hun gjorde det, for det havde hun lovet min morfar. Og havde det været omvendt, havde han passet hende. Sådan var det bare. <br />
<br />
Nå, men det var jo det juletrauma-blogindlæg, det handlede om. Det er her. Husk at gå ind og læse de andre også på <a href="http://juletrauma.dk/" target="_blank">www.juletrauma.dk </a><br />
<br />
<br />
<br />
<h2 class="post-title" style="background-color: #fdfaf1; color: #48583e; font-family: georgia, palatino, times, 'times new roman', serif; font-size: 1.6em; font-weight: normal; line-height: 18px; margin-bottom: 3px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; padding-bottom: 0px; padding-left: 0px; padding-right: 0px; padding-top: 0px;">Juletrauma blog 9</h2><div><br />
</div>Jeg har brugt mange timer af mit liv på at forbande julen og al dens væsen. Min aversion mod julen indtrådte, da jeg mistede min morfar. Jeg var 14 år, og han og jeg var meget tæt knyttet til hinanden. På mange måder har min morfar været en meget større faderfigur for mig, end min far nogensinde har været. Mine forældre blev skilt, da jeg var syv år, og jeg har aldrig haft særlig megen kontakt med min far gennem min opvækst. Men min morfar hentede mig i skolen på sin cykel, læste højt, fortalte mig om verden, tjekkede at jeg lavede mine lektier, lærte mig at tage levertran og alt det, som en hyggelig morfar skal.<br />
<br />
Min morfar var sej. Han var gammel sømand og havde en skonnert tatoveret på den ene arm. Han barberede sig med en ragekniv og lavede skummet i en kop med en børste og et stykke barbersæbe. Så stod han der i sin hvide undertrøje med selerne hængende ned langs siden og grinede af mig, bette skid, der sad på wc’et ved siden af med store øjne og hvinede “pas på, du ikke skærer dig, Morfar!” Den dag i dag er synet af en mand, der barberer sig noget af det absolut mest maskuline, jeg overhovedet kan forestille mig.<br />
<br />
Min morfar var en stor mand, der engang havde været i Livgarden, men mange års kræftsygdom tærede voldsomt på ham. Til sidst var han mindre end mig, og da han døde, vejede han knap 40 kilo. Han havde kræft i alle sine knogler, og det var utrolig hårdt at se ham svinde ind på den måde. Jeg sad hos ham, da han døde, og det kan måske lyde voldsomt, at et pige på 14 oplever den slags, men for mig var det helt naturligt. Siden da har jeg siddet ved adskillige andre, når de skulle dø. Heriblandt min mormor, der døde sidste år, og min onkel, der døde tidligere på sommeren. Jeg synes, der er noget utrolig smukt og fredfyldt over det, og det har gjort mig meget afklaret omkring min egen, forhåbentlig fjernt forestående død.<br />
<br />
Nå, men det var jo julen, det skulle handle om. I min familie har vi en tradition med, at vi beder bordbøn og læser Juleevangeliet højt hver juleaften. Jeg ved ikke, hvorfor vi skal opføre os så gudsfromt den ene dag på året, men sådan er det bare. Det var altid min morfar, der læste Juleevangeliet højt, og den første jul uden ham, var det ligesom naturligt, at det var mig, Morfars pige, der skulle læse det i stedet for. Jeg tror, det var der, jeg begyndte at hade julen. Fordi det var helt, helt forkert at stå der uden min morfar og læse det åndssvage juleevangelium højt. Alverden skulle skrives i mandtal, min bare røv.<br />
<br />
Siden da har jeg afprøvet mange forskellige måder at holde jul på, både i udlandet og i Danmark, og jeg er nu kommet frem til, at julen er skideligegyldig for mig. Altså sådan virkelig skideligegyldig. Jeg hader den ikke – jeg synes bare, den er ligegyldig. Lidt ligesom Champions League, IKEA eller Skanderborg Festival. Det er fint, det er der, og det er dejligt, folk hygger sig med det, men det ville ikke gøre mig noget, hvis den ikke var der.<br />
<br />
Sidste år var så første jul uden min mormor. Det var der, jeg for alvor holdt op med at hade julen og tillagde mig en mere “nå ja, herregud, lad os æde noget and og nogen brandybønner og så fred være med det”-holdning til det hele. Det er meget, meget befriende, skulle jeg hilse og sige. Og sært nok blev min jul pludselig tusind gange federe, selv om der stadig var masser af phoneybaloney med bordbøn, julegaver, der alligevel skal byttes, groteske mængder sul og alt det andet halløj, som førhen fik mit pis i kog.<br />
<br />
Jeg holdt juleaften med min mor og min søster i min mors lejlighed i Aalborg, og det var en af de hyggeligste juleaftener nogensinde. Min mor var på arbejde om dagen, så min søster og jeg fes rundt i nattøj og hørte Ramones for fuld udblæsning, mens vi ordnede julemaden og fik en lille skid på i rødvin. Efter vi havde gået om juletræ (og tudet over, at vi savnede min mormor – hendes yndlingssalme var “Dejlig er jorden”, og vi kunne næsten ikke komme igennem den, fordi vi skulle tude. Åh, det var et værre cirkus…) spillede vi Bezzerwizzer og spiste konfekt, og det hele var skidehyggeligt.<br />
<br />
Jeg er begyndt at tænke meget over, om det mon er sidste gang, jeg kommer til at holde jul med min mor. Jeg håber selvfølgelig, hun bliver 87 år ligesom min mormor, og vil have sin lange snude i alt lige som hende, men jeg oplever på den anden side også flere og flere, der mister deres forældre alt for tidligt, så når jeg har valgt at holde af julen i stedet for at hade den, er det sgu også lidt af respekt for alle dem, der sidder rundt omkring og ønsker, at de havde en mor at holde jul med.<br />
<br />
Men når dét så er sagt, så drømmer jeg stadig om, hvert år, at stikke af til de varme lande og sende min familie et gavekort på en ged hver. Men altså. Hvis det virkelig havde været så vigtigt for mig ikke at holde jul, så havde jeg nok gjort det. Jeg er jo ikke ligefrem typen, der lader mig stoppe af noget.<br />
<br />
Så i bund og grund synes jeg jo, det er meget hyggeligt at holde jul. Jeg gør det i al fald stadig. Det er i øvrigt stadig mig, der læser Juleevangeliet højt hver eneste juleaften. Nu kan jeg endda godt læse det højt uden at græde – men jeg savner stadig min morfar.<br />
<br />
Rigtig glædelig jul.</div><div><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvpOx7f5Q0G6AhQCccAlZeb9u6Xw94A81s9rfWCyB6ZLlwFuqMfgtDfEHBntm7y0lZcx_Y93sK1-j2jc4iQwYSJXn-5QmAxwnpBVPrg42FcnIHOEdH_KFxJ0BxlcNDC7jUK2iIjw/s1600/morfar.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="297" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvpOx7f5Q0G6AhQCccAlZeb9u6Xw94A81s9rfWCyB6ZLlwFuqMfgtDfEHBntm7y0lZcx_Y93sK1-j2jc4iQwYSJXn-5QmAxwnpBVPrg42FcnIHOEdH_KFxJ0BxlcNDC7jUK2iIjw/s400/morfar.jpeg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Mig og min morfar, julen 1974</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">"Love goes on forever ..."</div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-18342342843063097142011-11-18T09:34:00.004+12:002011-11-18T20:36:02.824+12:00Alene vs. ensom<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><div style="text-align: left;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">I går aftes holdt jeg mit tredje foredrag. Det gik godt. Men det sætter jo også gang i en masse tanker og følelser, og bagefter </span><span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">havde jeg en af den slags samtaler, man kommer til at huske mange år frem i tiden. Noget af det, vi talte om, var på forskellen mellem at være alene og at være ensom. Jeg har aldrig følt mig mere ensom end jeg har gjort, når jeg har været i forhold. Selvfølgelig er dét et udslag af, at det ikke var det rigtige parforhold, men siden det gik op for mig, har jeg tit tænkt på, hvor glad jeg er for, at jeg ikke <i>behøver</i> have en kæreste for eksempel. Forstå mig ret, jeg vil gerne have en kæreste, men jeg vil hellere vente ti år mere på, at den rigtige dukker op, end jeg vil finde sammen med en, der er "god nok".</span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br />
Så kom jeg til at tænke på et citat fra Hunter S. Thompsons "The Proud Highway"</span><br />
<span class="Apple-style-span" style="background-color: white; font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #181818;"><span class="Apple-style-span" style="line-height: 18px;">"We are all alone, born alone, die alone, and -- in spite of True Romance magazines -- we shall all someday look back on our lives and see that, in spite of our company, we were alone the whole way. I do not say lonely -- at least, not all the time -- but essentially, and finally, alone. This is what makes your self-respect so important, and I don't see how you can respect yourself if you must look in the hearts and minds of others for your happiness."</span></span></span><br />
<div style="text-align: left;"><span class="Apple-style-span" style="color: #181818;"><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #181818; font-family: Times; text-align: -webkit-auto;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br />
Så sådan er det. Jeg synes ikke engang, det er specielt sørgeligt at tænke på. Men jeg har også altid været god til at være alene, og glad for det. Nogle gange lidt for glad for at være alene, men </span></span><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #181818; font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif; text-align: -webkit-auto;">som samtalen i går også mindede mig om, så er der altså noget meget livsbekræftende og dejligt i at kunne lade sit blik hvile i en andens og vide, at man er elsket, respekteret og vigtig for den anden. Især når man har det på præcis samme måde.</span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #181818;"><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #181818; font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif; text-align: -webkit-auto;"><br />
</span></span><br />
<div style="text-align: -webkit-auto;"><span class="Apple-style-span" style="color: #181818;"><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #181818; font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif; text-align: -webkit-auto;">Clara Kluk, jeg ELSKER dig af hele mit hjerte. Sgu! </span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #181818;"><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #181818; font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif; text-align: -webkit-auto;"><br />
</span></span></div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihEVN94bvDARxXslOQexhPX4sL9PXlXe-19dwhA38UeSe7xmExtWMcVqo4pMHi_ifYknEfSgCyaW1L-_fkmzXHMwxqIfLx_s_gYCWN1LCvCZuAzC5TCeN6CcpFHnDd69i_DYUQxA/s1600/165692_476703441138_625306138_5940020_1188921_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihEVN94bvDARxXslOQexhPX4sL9PXlXe-19dwhA38UeSe7xmExtWMcVqo4pMHi_ifYknEfSgCyaW1L-_fkmzXHMwxqIfLx_s_gYCWN1LCvCZuAzC5TCeN6CcpFHnDd69i_DYUQxA/s320/165692_476703441138_625306138_5940020_1188921_n.jpg" width="240" /></a></div><div style="text-align: center;"><span class="Apple-style-span" style="color: #181818; font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><span class="Apple-style-span" style="line-height: 18px;"><i>Se selv! Det er jo ikke kun mænd, der bliver mere sexede af at få overskæg.</i></span></span></div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-2551477645895918432011-11-17T12:25:00.001+12:002011-11-17T23:29:04.872+12:00Hurra for overskægJeg kan godt lide overskæg. Det har jeg altid kunnet - sikkert fordi min far gennem hele min barndom havde et flot og fyldigt overskæg. Så det var med stor glæde, jeg bød tiltaget om at gro overskæg for velgørenhed velkommen. Men men men. Der er overskæg, og så er der overskæg. I den forbindelse vil jeg gerne lige vise nogle eksempler på gode overskæg og knap så gode overskæg.<br />
<br />
<div style="text-align: center;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">1: De virkelig gode overskæg</span></b></div><div style="text-align: -webkit-auto;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyrbALi0Fbs1YjAx0QIyC0wqg0gRic75FGsDpAii82OnyvAyxkGbjapCiBJuQ7Ag-_EddEKt1BLO7q2zopD-0gs33sVTdF3HF6tgsarJihGoLMGttTbOks3fQYObLMCTvbC970Ig/s1600/tom-selleck.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyrbALi0Fbs1YjAx0QIyC0wqg0gRic75FGsDpAii82OnyvAyxkGbjapCiBJuQ7Ag-_EddEKt1BLO7q2zopD-0gs33sVTdF3HF6tgsarJihGoLMGttTbOks3fQYObLMCTvbC970Ig/s400/tom-selleck.jpeg" width="297" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div style="text-align: center;"><i>Det bedste overskæg ever i hele verdenshistorien:</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Tom Selleck, mine damer og herrer. Ingen over, når det gælder overskæg!</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmHG5ul-r_nVB1t7mQl6KlHt4icIMdmYYw74dw9Ory6RJlcP6kiM24jheee97acN6kVeq9TBK2gygC7BarLMm8JG-xYtn9x_GulMzPTfrWIOSSzUl8I2KR5m2BORvOaUXQxSvL2g/s1600/burt-reynolds-smokey-a2a99.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmHG5ul-r_nVB1t7mQl6KlHt4icIMdmYYw74dw9Ory6RJlcP6kiM24jheee97acN6kVeq9TBK2gygC7BarLMm8JG-xYtn9x_GulMzPTfrWIOSSzUl8I2KR5m2BORvOaUXQxSvL2g/s320/burt-reynolds-smokey-a2a99.jpeg" width="254" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Burt Reynolds. Også en flot ambassadør for overskægget.</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmKvJpDiGhe80zFfE9jSkBkn0SsxOI93np0w90CZ9V0SNdx5wtSXxPz9gDKmfTB1YyIB5UIH9v3fiOCVbhhM4hg3l-D7e94g6GswAlU7WbOi0Vv2vTLq9L7uO6HEw4k4WpsIHoFg/s1600/mustache-_0000_dr-phil.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmKvJpDiGhe80zFfE9jSkBkn0SsxOI93np0w90CZ9V0SNdx5wtSXxPz9gDKmfTB1YyIB5UIH9v3fiOCVbhhM4hg3l-D7e94g6GswAlU7WbOi0Vv2vTLq9L7uO6HEw4k4WpsIHoFg/s1600/mustache-_0000_dr-phil.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Doctor Phil. En flot mand med et flot overskæg - og så giver han gode krammere og taler med sydstatsaccent. What's not to like?</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">2: Cykelstyret:</span></b></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqAyHXtSe0CUWpRN2v3h27SlHBnl186LfPLJV0KoJ6LZ9rzcudnCoZBv18GNBMQGnR-jlpC276V7huTJPOKGXo3sVw61ndnCsioJNwk3V4eucDPYDzdLiYb0Ew8Gc1xHAMbbZe6Q/s1600/dali.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqAyHXtSe0CUWpRN2v3h27SlHBnl186LfPLJV0KoJ6LZ9rzcudnCoZBv18GNBMQGnR-jlpC276V7huTJPOKGXo3sVw61ndnCsioJNwk3V4eucDPYDzdLiYb0Ew8Gc1xHAMbbZe6Q/s320/dali.jpeg" width="250" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Salvador Dali. Han havde i øvrigt en fårekylling som kæledyr. Fantastisk!</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEif3CrqiLamRv1jXSdhMFeic_FaC1_-k_zpwnOsQ49oqbOJ5O3KPZV3KAb3ymPLMd21mPGCnO6B1UJwyFNtNn-Hhy3UnjlimW4lDxK7XEZpbYtVd2LuYGcvlVgo39cEHlcyryZ8Rg/s1600/23616_392505499881_553364881_4784908_288632_n.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEif3CrqiLamRv1jXSdhMFeic_FaC1_-k_zpwnOsQ49oqbOJ5O3KPZV3KAb3ymPLMd21mPGCnO6B1UJwyFNtNn-Hhy3UnjlimW4lDxK7XEZpbYtVd2LuYGcvlVgo39cEHlcyryZ8Rg/s400/23616_392505499881_553364881_4784908_288632_n.jpeg" width="266" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Hr. Skæg. (Som ikke er bror til Bjørn Lomborg...)</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i><br />
</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrjMaPde0I2NWG6XjGfDRNBx5hfz-wfLvcfvilPKBRGw7VLWHEFMZDzEwvM377NLeVcLM7YECzyiG1cLfo1LmrK0y3x3jGt_KhXKiKHxweAISuEd1ZSb4h7aQGC2NrLtCqML78Eg/s1600/42788825%253Bencoding%253Djpg%253Bsize%253D300.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrjMaPde0I2NWG6XjGfDRNBx5hfz-wfLvcfvilPKBRGw7VLWHEFMZDzEwvM377NLeVcLM7YECzyiG1cLfo1LmrK0y3x3jGt_KhXKiKHxweAISuEd1ZSb4h7aQGC2NrLtCqML78Eg/s1600/42788825%253Bencoding%253Djpg%253Bsize%253D300.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i><br />
</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>John Mogensen. Som ovenikøbet også bærer seler. Alt er godt ved det!</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">3: De lidt kiksede overskæg</span></b></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIVu8gZPj7AcWQVhEreA-aTmaEjzQI-X6CKq2Ekv7oAf4qJK32hW57c6siAQ78OlOBQmlKi9mOHrTyccTdR7YgsEdFFm2HUiB67athsrQXJzwWtrCeIpgpB_naKPXntuUAX_Fskg/s1600/errol-flynn.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIVu8gZPj7AcWQVhEreA-aTmaEjzQI-X6CKq2Ekv7oAf4qJK32hW57c6siAQ78OlOBQmlKi9mOHrTyccTdR7YgsEdFFm2HUiB67athsrQXJzwWtrCeIpgpB_naKPXntuUAX_Fskg/s1600/errol-flynn.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Eroll Flynn. Overskægget mangler fylde og er for tyndt efter min mening. Men point for overhovede at anlægge det!</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUD8oIcVGBrje6UOjFBzSzIESv-2-RsdTiEmvJRUGwOwvIzHve2CHFcqZ8WEoRwSNiTje0n7JxcVE_g57lsLr2x_mDjdjRNeBXN8-FfNkVN1UAjAX2BOXm6N6ncP-B8ogFi9A62g/s1600/Vincent_Price%252B-%252Bpencil%252Bmoustache.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUD8oIcVGBrje6UOjFBzSzIESv-2-RsdTiEmvJRUGwOwvIzHve2CHFcqZ8WEoRwSNiTje0n7JxcVE_g57lsLr2x_mDjdjRNeBXN8-FfNkVN1UAjAX2BOXm6N6ncP-B8ogFi9A62g/s1600/Vincent_Price%252B-%252Bpencil%252Bmoustache.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Vincent Price. Vi er ude i lidt af det samme som med Eroll Flynn, men det er Vincent Price for God's sake!</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQkaptaOVi3daaW8fmBG3ZfFA8H1FERNzNHX3ViUbsJKj0ZlohJwqribEiLpukqkJSGMA55Y2Mspx1kkobRlyPuLsDm6EgHbZfaPzc3Kh87gOk0-zr8qtguXxjm0-QQv-1MOPbpw/s1600/Good+moustache9.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQkaptaOVi3daaW8fmBG3ZfFA8H1FERNzNHX3ViUbsJKj0ZlohJwqribEiLpukqkJSGMA55Y2Mspx1kkobRlyPuLsDm6EgHbZfaPzc3Kh87gOk0-zr8qtguXxjm0-QQv-1MOPbpw/s400/Good+moustache9.jpeg" width="272" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Jude Law. Ikke helt spot on, men et glimrende eksempel på, at en smuk mand blot bliver pænere af at anlægge overskæg.</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">4: Det falske overskæg</span></b></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEid05m9_5R1xkaPVbV12YyiDWuzE_oY-QAB6YneSjIpqoalG0NHJV6huy7iEQ0HihMqc8yIK03UwUbVr-wzjrofoqHBFHyYBHyTyqAwu_f0I87tBOvLcVU6WmG-TTxqvzg5hp9BjA/s1600/179811_488913876138_625306138_6116529_5721219_n.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEid05m9_5R1xkaPVbV12YyiDWuzE_oY-QAB6YneSjIpqoalG0NHJV6huy7iEQ0HihMqc8yIK03UwUbVr-wzjrofoqHBFHyYBHyTyqAwu_f0I87tBOvLcVU6WmG-TTxqvzg5hp9BjA/s400/179811_488913876138_625306138_6116529_5721219_n.jpeg" width="227" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Ja, det er jo så mig. Med overskæg. Og ja, jeg var fuld. </i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">5: Overskæg på George Clooney</span></b></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjogqzvK7Ojsweyn6cNWJPYEyR0AFS8FE1SMhwWN1Z7dFNGVrDl9pz4zaF1nIO7Jl73KjhOzS19RGrbNb0wekg2u-_2tNr_MVP9zdELr_AJ9yjJI6G04MIROboDv2mp7hurROOHrg/s1600/897493FC7EFDA195D4EB26C455453F.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjogqzvK7Ojsweyn6cNWJPYEyR0AFS8FE1SMhwWN1Z7dFNGVrDl9pz4zaF1nIO7Jl73KjhOzS19RGrbNb0wekg2u-_2tNr_MVP9zdELr_AJ9yjJI6G04MIROboDv2mp7hurROOHrg/s320/897493FC7EFDA195D4EB26C455453F.jpeg" width="320" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i>Det fortjener sin egen kategori, da det ikke ville være fair overfor de andre skægbærere ellers.</i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Ved I hvilken dag, det er i morgen? Det er Have Sex With a Guy With a Moustache Day! </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/GudcxvmHoyQ" width="560"></iframe></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Og husk: You're not a slut if it's for charity.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">(Og hvis du nu sidder og tænker over, om du kan <a href="http://www.handlebarclub.co.uk/wax/diy.shtml" target="_blank">lave din egen moustache-wax</a>, så er svaret JA!)</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Til sidst skal vi have et stykke med musik fra svenske Mustasch. De har ikke overskæg, men musikken er fed, og det er deres navn også.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/0k_w4nYXlRE" width="420"></iframe></div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-59581868913922114182011-11-11T16:23:00.001+12:002011-11-12T03:24:05.885+12:00Alting er bare bedre i New York ...I går aftes brugte jeg fem minutter på at se denne fine, lille film, der beskriver et år i New York.<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="225" src="http://player.vimeo.com/video/31159101?portrait=0&color=ff9933" webkitallowfullscreen="" width="400"></iframe><br />
<a href="http://vimeo.com/31159101">A Year in New York</a> from <a href="http://vimeo.com/andrewclancy">Andrew Clancy</a> on <a href="http://vimeo.com/">Vimeo</a>.<br />
<br />
Jeg tudede (selvfølgelig), som jeg så ofte gør, når noget handler om New York, men den ER altså også fin. Men der er også noget andet, som er fint ved New York, og det er deres <a href="http://www.nytimes.com/" target="_blank">avis</a>. Da jeg boede derovre havde jeg abonnement på New York Times i weekenden, og jeg oplevede ofte, at jeg slet ikke kom ud af døren om søndagen, fordi der var så meget, jeg skulle læse. Det vil være synd at sige, at det samme er tilfældet med mig og danske aviser.<br />
<br />
Og ja, jeg ved godt, at den sammenligning, jeg kommer med nu, er helt vildt unfair. Men alligevel. Når jeg har NYC-hjemve, er det præcis sådan her, det føles. At Danmark er et fladpandet, uintelligent land, og alting, ALTING er bedre i New York.<br />
<br />
<div style="text-align: center;">Mest læste på eb.dk lige nu:</div><div><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2SHYXQeMoFNf7vJEdDBfmHlQAXyMAjgrqqbXalSMWRYtbDzXx90Z8ps9DSfqKm0CND4Cqy-suvvqJ2-JkuP_NTAhiOFUDp9MJrGJ-cki6k0x84iArrG1q6WB52VOf0pfoqEFvlQ/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-11+kl.+16.08.26.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2SHYXQeMoFNf7vJEdDBfmHlQAXyMAjgrqqbXalSMWRYtbDzXx90Z8ps9DSfqKm0CND4Cqy-suvvqJ2-JkuP_NTAhiOFUDp9MJrGJ-cki6k0x84iArrG1q6WB52VOf0pfoqEFvlQ/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-11+kl.+16.08.26.png" /></a></div><br />
<div style="text-align: center;">Mest læste på nytimes.com lige nu:</div><div style="text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqjSC3ykFpdngOitSgCqwTMVcUttj6TjHmLBP_aJy4SAYsTyGkn3pamuQobGDf5nIrq0GpbQ5vWCx_PGhmYRWHG6G7asqEW5LOYEAeHgzOWIYTsARE5TgWyrx51KkIi84mWGtUqQ/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-11+kl.+16.11.38.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqjSC3ykFpdngOitSgCqwTMVcUttj6TjHmLBP_aJy4SAYsTyGkn3pamuQobGDf5nIrq0GpbQ5vWCx_PGhmYRWHG6G7asqEW5LOYEAeHgzOWIYTsARE5TgWyrx51KkIi84mWGtUqQ/s400/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-11+kl.+16.11.38.png" width="320" /></a></div><br />
Nej nej, det er ikke fair. Men derfor er alting alligevel meget bedre i New York. Lige i dag i al fald.<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/-JOy1nM6UoA" width="420"></iframe>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-88020036133186747232011-10-24T10:40:00.001+12:002011-10-24T10:58:15.169+12:00Glemmer du ...Det gør jeg nemlig ...<br /><br />Her i weekenden har jeg været i Århus hos Mia, Per og Mikkel. Det var skidehyggeligt, også selv om jeg ikke er helt frisk og på toppen (måske er det Sars? Hvad blev der egentlig af Sars?!) <br /><br />Men der var noget, der skræmte mig. Helt vildt faktisk. For selv om jeg har boet i Århus i fire år, så kunne jeg stort set ikke finde rundt. Der var store områder af midtbyen, som jeg overhovedet ikke kunne huske, og SÅ meget er der trods alt ikke lavet om siden jeg boede der. <br /><br />Min hukommelse er i det hele taget totalt fucked up efter jeg har været syg med stress. Jeg troede i starten kun, det var min korttidshukommelse, den var gal med, men det går mere og mere op for mig, at det ikke kun er den. Jeg har simpelthen store, sorte huller i min ellers altid toptunede hukommelse. <br /><br />Og hvad vil jeg så sige med det? Ikke så meget andet end, at hvis du nu sidder derude og synes, du er lidt for stresset og venter på, det går over af sig selv, så skal du ikke regne med, at det er sådan, det hænger sammen. <br /><br />Jeg er stadig ikke glad for at bevæge mig ud i større forsamlinger af mennesker, jeg aldrig har mødt. Jeg kan ikke længere holde til fem dage på en sofa et fremmed sted, selv om det er hos mennesker, jeg holder af. Jeg har mere brug for alene-tid, end jeg nogensinde har haft før. <br /><br />Og så videre. <br /><br />Det nytter sådan set ikke noget at sidde og tude over det, så det vil jeg prøve at lade være med. Men det er fandme skræmmende, hvad der kan ske, hvis man ikke passer på sig selv. Så det syntes jeg bare lige, jeg ville fortælle dig.<br /><br />Men men. Jorden drejer stille rundt, og jeg har haft en fantastisk weekend. Og så længe, man kan huske hvilken film "Coming around again" med Carly Simon er fra, gør det måske ikke så meget, at man ikke kan finde rundt i Århus. <br /><br /><br />Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-45350930892268884842011-10-13T08:38:00.001+12:002011-10-13T08:41:25.438+12:00Fièvre légère<br /><br /><center><a href='http://www.flickr.com/photos/13581699@N06/6238843024/'><img src='http://farm7.static.flickr.com/6225/6238843024_10c7513c09_b.jpg' border='0' width='400' height='400' style='margin:5px'></a></center><br /><br />Ja, det er så fransk og betyder lampefeber. Tror jeg da nok i hvert fald ...<br /><br />Jeg har det lige nu. Lampefeber altså. For i morgen udkommer min bog. Bogen. BogEN! Jeg både glæder mig og er nervøs. Mest glæder jeg mig. Eller også er jeg mest nervøs. Det må vi se til i morgen. <br /><br />Jeg har lavet en facebook-side for bogen: <a target="_blank" href="http://www.facebook.com/slutfredmeddinkrop">http://www.facebook.com/slutfredmeddinkrop</a>. Med nyhedsbrev og alting. Jow jow. <br /><br />F.O.F har kontaktet mig om foredrag i marts - en uge inden bogen udkom. Jeg har været i Lorry. På mandag skal jeg i Aftenshowet. På lørdag er der noget med mig i Berlingske Fri. I morgen er der noget med mig i Femina, og jeg skal også i Woman. Plus det løse.<br /><br />Det er så sindssygt!<br /><br />Men det er fandeme også en god bog! Og en vigtig bog. Køb den! Hér! <a target="_blank" href="http://bit.ly/oWXw94">http://bit.ly/oWXw94</a><br /><br /><br /><center><a href='http://www.flickr.com/photos/13581699@N06/6238320957/'><img src='http://farm7.static.flickr.com/6031/6238320957_2f21a1977c_b.jpg' border='0' width='210' height='281' style='margin:5px'></a></center><br /><br /><br />Vi ses i lampelyset. Eller hvad det hedder ...<br />Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-19224160.post-30928463076155215432011-10-06T16:51:00.029+12:002011-10-07T06:38:54.124+12:00Hvad jeg har lært af Steve Jobs<span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Det første jeg gør om morgenen, når jeg vågner, er at række ud efter min iPhone for at se, om der er sket noget vigtigt ude i verden. I dag vågnede jeg op til beskeden, at Steve Jobs var død. For nogle var Steve Jobs bare Apples grundlægger og direktør - med andre ord bare en mand, der designede telefoner og computere. De må have haft en meget træls dag i dag ...<br />
<br />
Umiddelbart efter offentliggørelsen af hans død, var der 10.000 poster på Twitter, der handlede om Steve Jobs eller Apple i sekundet. 10.000 poster i sekundet! Til sammenligning var der 493 poster i sekundet, der handlede om Michael Jackson, da han døde. Jeg ved ikke, hvor mange statusopdateringer på Facebook, der har handlet om Steve Jobs i dag, men da jeg stod op klokken 6, var der allerede godt fyldt op med "R.I.P Steve" osv. i min newsfeed.<br />
<br />
Selv præsident Obama har skrevet om Steve Jobs på sin blog i dag. Han kalder ham bare for Steve, og læs bare her, hvad han skriver om ham:<br />
<br />
<i> "Steve was fond of saying that he lived every day like it was his last. Because he did, he transformed our lives, redefined entire industries, and achieved one of the rarest feats in human history: he changed the way each of us sees the world. The world has lost a visionary. And there may be no greater tribute to Steve’s success than the fact that much of the world learned of his passing on a device he invented."</i><br />
<br />
Og han har jo ret. Steve Jobs har i al fald ændret den måde, jeg ser verden på. Jeg blev <a href="http://andreamentalfloss.blogspot.com/search?q=steve+jobs">"Steve Jobs bitch"</a>, da jeg købte min første computer i 1995 og lige var begyndt på universitetet. Det var en brugt Macintosh Performa, og det var helt tilfældigt, at det var en Macintosh. Jeg anede intet om computere, og skulle bare bruge én til at skrive opgaver på. Siden da har jeg aldrig så meget som overvejet at købe en pc.</span><br />
<br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Jeg gider ikke skrive en masse om Apple vs. Alle De Andre, Som Bare Kopierer Apple (Med I Øvrigt Dårligt Resultat), for det er sådan set ikke det, det handler om her. Det, det handler om er, at Steve Jobs formåede at skabe nogle produkter, som man som ejer kom til at holde helt vildt af. Fordi de er flotte. Fordi de er fantastiske at røre ved. Fordi de er brugervenlige, og fordi de i det hele taget er venlige. Jeps, venlige. <br />
<br />
Se bare her:</span><br />
<br />
<div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl9f-PZPEiuTBWMo3YSFFsf76bqImCeyfPZu0Iv64K9bWzZHDOVIHDHYiZyDDYWmjVR2mdWt9njpBTdGGdsZaXjBvjfBU9HYoaFqkTn303v8Bfrhi4eRnoLiDfVS3C2VSHqUDltw/s1600/mcdonalds_wifi_setup.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="238" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl9f-PZPEiuTBWMo3YSFFsf76bqImCeyfPZu0Iv64K9bWzZHDOVIHDHYiZyDDYWmjVR2mdWt9njpBTdGGdsZaXjBvjfBU9HYoaFqkTn303v8Bfrhi4eRnoLiDfVS3C2VSHqUDltw/s320/mcdonalds_wifi_setup.jpg" width="320" /></a></div><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Billedet forestiller en guide til, hvordan man rigger den gratis internetopkobling hos McDonald's til på hhv PC (til venstre) og Mac, og er et glimrende eksempel på, hvor venligt et system, Mac er. Du skal nærmest intet foretage dig selv. (Dette irriterer mange mennesker, der er vant til at arbejde på PC, og som åbenbart finder det voldsomt provokerende, at man ikke kan "gå ind og ændre i dit og dat og dut." Men hvis man ikke har brug den slags i sin hverdag (og hånden på hjertet: hvor mange af os har egentlig det?), er det pisseligegyldigt.)<br />
<br />
Nå, men tilbage til Steve og hans visioner. Der er ingen tvivl om, at Steve Jobs var perfektionist i en grad, som må have drevet adskillige mennesker omkring ham til vanvid. Jeg læste et blogindlæg engang skrevet af en grafisk medarbejder hos Apple, der havde siddet i kirken søndag formiddag og var blevet ringet op af Steve Jobs, som bare lige ville påpege, at det første O i "Google" så underligt ud i farven på iPhones skærm. (Google har i øvrigt "Steve Jobs, 1955 - 2011" stående under sin søgebar i dag med et link til Apples hjemmeside. Hvilket også siger noget om, hvor hårdt hans død har ramt...) For nogle år siden udkom der en bog om Steve Jobs hvor alle hans dæmoniske sider blev udbasuneret for fuld udblæsning. Steve Jobs var dominerende, kolerisk og beregnende, og jeg fristes næsten til at sige "ja, selvfølgelig". Du kan ikke nå dertil hvor Steve Jobs nåede ved at være sød, rar og omgængelig overfor alle, du møder. Sådan er det bare. (I øvrigt synes jeg, det siger mere om bogens mærkbart misundelige og forsmåede forfattere at udgive den slags, men det er en helt anden snak...)<br />
<br />
I 2005, ikke længe efter at det var blevet offentligt kendt, at Steve Jobs havde kræft i bugspytkirtlen, holdt han den såkaldte commencement speech på Stanford University. Hvis du ikke allerede har set den, så bør du unde dig selv at bruge det kvarter, den varer på at se den. Det er sindssygt rørende. Ikke kun fordi den slags pludselig skinner i et helt andet lys, når taleren nu er død, men fordi det er så simpelt, det han siger. Simpelt og svært på samme tid. <br />
<br />
Jeg får fx vand i øjnene, når han siger:<br />
<br />
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">"Keep looking. Don't settle ... You are already naked. There is no reason not to follow your heart."<br />
<br />
"Your time is limited so don't waste it living someone else's life ... Have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you want to become. Everything else is secondary."</span></span></div><div><div><span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;"><br />
</span></div><div><iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/UF8uR6Z6KLc" width="420"></iframe></div><div><br />
</div><span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Kære Steve,<br />
Tak for det alt sammen. For Performaen, som jeg smed ud for et par år siden med en klump i halsen. For iBook'en, som jeg købte i 2001, og som stadig fungerer upåklageligt som stereoanlæg på Beates kaffebar. For MacBook'en, som jeg købte i 2007, og som netop er gået i arv til Bille. For iMac'en, som jeg købte i 2008, og som jeg bruger hver eneste dag, og som jeg stadig bliver glad i låget af at kigge på. For alle de iPods, jeg har købt gennem tiden og foræret væk, når en ny og større kom på markedet. De virker stadig, hver og en (også den, som lå i min cykelkurv en hel uge i sommerregnen...). For min iPhone 3G, som nu er min søsters, for min egen 4'er, som jeg sagtens kan finde på at kysse godnat. For min iPad, der for evigt har ændret min måde at læse bøger og magasiner på, og ikke mindst for den senest tilkomne: den søde, lækre, sprøde MacBook Air 11'', der vejer mindre end en liter mælk, og hvormed jeg har skrevet den bog, som jeg håber, <i>jeg</i> kan ændre bare en lillebitte del af verden med.<br />
<br />
Tak for at være en karismatisk og dygtig taler, der altid kunne sætte ting i perspektiv. Og tak for at styrke min tro på, at det ikke er så slemt, at man i en alder af 38 år stadig ikke er <i>settled</i> og stadig ikke ved, hvad man vil, når man bliver voksen.<br />
</span></div><div><span class="Apple-style-span" style="font-family: Georgia, 'Times New Roman', serif;">Tak!</span></div>Andrea Bakhttp://www.blogger.com/profile/10842659249493662102noreply@blogger.com1