Offentlige toiletter

Nej, dette handler ikke om kinky sex. Det kunne det i princippet sagtens have gjort, men nej, kære læser, i går var jeg til koncert med Jamie Cullum i den nye foyer i Tivolis koncertsal, og deres toiletter fik mig til at tænke på den himmelråbende forskel på beskaffenheden af offentlige toiletter rundt om i byen.

Min første tanke, da jeg kom derud var, at det hele stadig var så nyt, at de endnu ikke havde nået at sætte vaske i de hvide borde, der var derude. Men ved nærmere eftersyn viste det sig, at de hvide borde, der var placeret som hvide øer rundt om i lokalet, havde en svag, knap synligt hældning, og at vandet løb ud gennem et lillebitte hul i søjlen i midten. Dét var fancy!
(Den pessimistiske læser vil måske påpege det usmarte i dette arrangement, når der først er smidt bare et lille stykke papir ned i vasken og lortet stopper, med oversvømmelse af den fine vask til følge, men det er en helt anden snak...)

Offentlige toiletter kan få bakterie-paranoiaen frem hos en ellers ret easygoing person som mig,i en sådan grad, at det næsten ikke er fysisk muligt for mig at forrette min nødtørft ved tanken om, hvilke ulækriteter et fremmed toilet kan gemme på. Og selv om det er tidskrævende ad helvede til at bakteriesikre et toiletbræt med flere meter toiletpapir, så gør jeg det troligt. Selv i en 40 hestes brandert på Roskilde Festival (hvor jeg er villig til at vandre flere kilometer til mediebyens forjættede toiletter med træk og slip for at undgå de turkise Godik-skure) sætter jeg mig aldrig direkte på brættet...

Men toiletbrættet er bare den første forhindring på vejen. Den næste er håndvasken, som ved gud heller ikke altid er specielt rar at frekventere. Nogle steder insisterer de ligefrem på, at der kun skal være koldt vand i hanen! For nylig var jeg på sådan en café, og de tog endda en femmer for et glas vand i baren – helt ærligt, hvor cheap kan man være!!!

Dernæst er der sæben, hvis der da overhovedet er nogen. Jeg har engang læst om en bakterieprøve fra et stykke håndsæbe på et offentligt toilet, og den suppedas, det lå og flød rundt i indeholdt lige så mange bakterier som lort... Aaaad!!! Så flydende sæbe, tak!

Og hvad så når man skal have tørret hænderne? Tørrer man dem i det sjaskvåde håndklæde, der hænger på væggen (eller ligger på gulvet)? Jeg gør ikke. Jeg ville faktisk hellere brække begge mine arme på langs end at tørre hænder i sådan et håndklæde. Måske har de været så venlige at sætte en håndtørrer op. Det er for så vidt også fint nok, men der er bare rigtig mange af dem, som er så gamle, at de ikke længere puster en skid luft ud. Til gengæld er de så varme, at man uden videre kunne lune resterne fra gårdsdagens aftensmåltid under den, og hvor fedt er det, når man nu bare gerne vil have tørret sine hænder??? Med andre ord: papirservietter, pleeease!

Mit dilemma er så bare, at de steder, jeg holder allermest af at komme, også er dem, der har de mest rædsomme toiletter. Men jeg er heldigvis ikke kommet dertil, hvor jeg lader min bakterie-fobi styre, hvor jeg går i byen.

Jeg mener, valget mellem at gå på Bar Rouge, hvor de har flydende sæbe OG håndcreme fra Molton Brown på de fancy toiletter, men hvor en drink koster det samme som tre indiske børnearbejderes årsløn, og hvor klientellet er så smart, at jeg får lyst til at stille mig op på bardisken og moone, stillet overfor fx Märkbar, hvor toiletterne er virkelig gustne, men hvor øllet er godt og billigt og gæsterne cool og sjove og musikken fed, er ikke svært at træffe for mig.

Så jeg må nok bare afinde mig med, at så længe, jeg holder mere af ølknejper end smartbarer, så er det bare virkelig hårdt arbejde at gå på toilettet...