06 februar, 2009

Danish hygge

Jeg har haft det meget bedre i dag, thank you very much. Jeg har sovet det meste af dagen, men her til eftermiddag besluttede jeg mig for at tage på en lille udflugt. Til IKEA. Som ligger i Red Hook, Brooklyn. Det er sådan et sted, man ser i gangsterfilm, hvor de tager ud og skyder folk og dumper dem i floden. No shit. Og så i mørke. Tror I lige, jeg gik med rank ryg og faste skridt, da jeg var kommet af subwayen? Jo tak.

Det var så fjollet, for der går gratis shuttlebusser frem og tilbage fra subwayen, fandt jeg ud af, da jeg endelig nåede frem. Men ok, så fik jeg da også set Red Hook by night, og undersiden af motorvejsbroen ved Gowanus Expressway.

Og jeg fik købt stearinlys!!! For 38 dollars stearinlys, yessir! Og 4 små potteplanter i hvide potter. Som René tørt konstaterede, da jeg fortalte ham, at man ikke kan købe stearinlys nogen steder herovre: "De KAN bare ikke lide hygge!". Jeg ved ikke, om det er det, eller hvad det er, men det er i al fald fuldkommen umuligt at opdrive et ærligt, uparfumeret bloklys i almindelige butikker herovre. Og hvis man finder dem, koster de 10 dollars stykket. Næh nej, lad mig få et Fenomen bloklys til 1,99 i stedet, og mange af dem! Så nu er her hyggeligt :)

Jeg kan i øvrigt berette, at IKEA ser ens ud uanset hvor i verden, man er. Den i Brooklyn ligner i al fald til forveksling både den i Gentofte, Taastrup, Århus og Malmö. Og man kan få köttbullar i cafeteriet. Det fik jeg godt nok ikke, for det er bare ikke det samme uden Beate eller Knirke. Lidt hjemve har jeg altså...

Apropos hjemve, så blev jeg i dag gjort opmærksom på hjemmesiden www.hjemve.dk hvor man kan købe øllebrødspulver, fastelavnstønder, carbamidcreme, bearnaisesovs og jeg ved ikke hvad fra Danmark. Det er meget godt at vide, hvis jeg pludselig skulle få trang. Ellers er der jo altid köttbullarne i IKEA...

3 kommentarer:

Blogger SuperPolle sagde ...

"Fenomen" - det lyder som noget ganske andet end stearinlys ...

11:19 PM  
Anonymous Anonym sagde ...

havde de også knepkasser og måske en luftig ho?

1:13 PM  
Blogger SuperPolle sagde ...

Og nu vi er i gang, kan du måske berige os med ud-angst (det modsatte af udlængsel) ved at fortælle om McD og Mac Store mon også fuldstændig ligner sig selv OverThere ...

8:38 PM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start