02 februar, 2009

Dazed and confused

Så er anden landet, ja. Det var en god tur, bortset fra at jeg nær var kommet for sent til flyet, fordi jeg VILLE sige farvel til min søster, som sad fast i en dum metro, der ikke kørte. Dumme metro! Men jeg kom halsende efter det andet "last call for passenger Andrea Bak flying Scandinavial Airlines to Newark", og fik onde øjne fra alle i kabinen. Men jeg var da bare ligeglad, æv bæv. Eller... Jeg lod i hvert fald som om.

Jeg var helt smadret, da jeg ankom, men det lykkedes mig at holde mig vågen til kl. 21 (altså kl. 3 dansk tid) takket være Superbowl finalen - især reklamerne var værd at holde sig vågne for, sjovt nok. Men ok, når firmaerne betaler 3 millioner dollars pr. minut, er det også meget smart, at det er noget folk gider se. Især denneher var skæg. (Hm... Efter at have genset den, går det op for mig, at jeg virkelig VAR meget træt i går...)

Min land-lady, Carmen, havde været så sød at stille hjemmelavet suppe, muffins og andet godt frem til mig, og fylde lidt i køleskabet, så jeg kunne koncentrere mig om at pakke ud og slappe af. Hun er totalt sød. Lille, glad negerdame, som er gift med en tysk mand, som jeg mødte her til aften, da jeg spiste middag hos dem, sammen med nogle af deres venner. Det var lidt ligesom at være med i en Woody Allen-film, men på en god måde. Jeg var helt bange for at sige noget, men det er nok kun her i begyndelsen. Hvis jeg kender mig selv ret, sidder jeg og kloger den om en uge. Hæ hæ.

Der var den sjoveste mand, som er professor i litteratur, og han kom hen til mig, helt seriøs, da han hørte, jeg var fra Danmark, og jeg tænkte straks "Åh nej, han vil tale om Muhammed-tegninger eller Kierkegaard", men så sagde han, at han lige havde opdaget Laid Back, og om jeg vidste noget om dem (!) Jeg skulle sådan passe på ikke at grine af den rare mand, men så snakkede vi lidt om det og Lars von Trier, og om hvordan europæere typisk ser på amerikanere. Det var en ret god aften, synes jeg.

Min lejlighed er rigtig fin, og meget New York-agtig. Vandet smager af klor og er lidt gråligt, gulvet ryster lidt, når subwayen kører forbi, og fyret lever sit eget liv, så der hhv. er artisk og tropisk klima, og min mobil har kun signal i køkkenet og badeværelset. Men her er fiiiiint. Jeg skal nok blive rigtig glad for det, når jeg er faldet mere på plads og ikke savner René så meget mere. If ever...

I dag mødtes jeg med min moster og onkel nede på deres hotel på Central Park South - vi var ude og spise frokost, og så ville de i Bloomingdales, men det orkede jeg ikke, så jeg tog hjem og gik en lang tur i mit nye hood. Her er sgu fedt altså. Jeg glæder mig til at lære det hele bedre at kende, og få en masse insider-tips fra Carmen og hendes familie.

I morgen skal vi også ses, for de tager hjem til Danmark igen onsdag. Jeg vil prøve at lokke dem herop - de skal da se mit fine palads :)

I mellemtiden vil jeg sove sove sove, men inden da vil jeg lytte til Thomas Dybdahls fantastiske sang om New York. Jeg tror, jeg ved hvordan han har det.

One Day You'll Dance For Me New York City
Dazed and confused
but most of all battered and bruised
I came with a dream
shared by more than a few it seems

Fall asleep now, New York City
I need to rest my eyes
someday I'll rise, New York City
one day you'll dance for me

Fall back
it's been a long day but we're still on track
embrace the fierce reality
or wither away in sentimentality

Fall asleep now, New York City
I need to rest my eyes
someday I'll rise, New York City
one day you'll dance for me



Godnat og sov godt allesammen!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start