14 maj, 2009

Madøre

Jeg har lige haft besøg af min veninde Kristine i en uge. Det var pissehyggeligt og sjovt. Hun havde aldrig været her før, så vi var på sightseeing, i Brooklyn og få ordnet negle (med fint resultat!) og på shopping. Herligt. Vi var også på Foodwalk i Greenwich Village, og det kan anbefales! Nøj hvor vi rullede afsted, da det var ovre. Nam nam nam.

Lige for lidt siden så jeg så et billede på facebook af en dansk hotdog. En ristet hotter med agurker og rå løg, og en Cocio. Årh JÆR sådan en skal jeg have, når jeg kommer hjem. For selv om man kan få ALT her i New York, kan man ikke få det. Udover det vil jeg også have:

- en rugbrødsmad med ryegost, agurk, radiser og purløg
- en kartoffelmad med små, nye danske kartofler
- jordbær med fløde
- nyrøget makrel oppe fra røgeriet i Vorupør
- en smørstegt rødspættefilet
- en rugbrødsmad med mørk pålægchokolade og banan

Altså ikke på én gang, vel...

På mandag kommer Knirke. Hun har heller aldrig været her før. Good times!!!

Hvad er der ellers sket? Jo, forsiden til Else Marie Pade-bogen er gået i orden. Den bliver så fin! Jeg blev helt lykkelig, da jeg så den. Og jeg mangler kun et par kapitler i bogen, så er jeg færdig. YAY!!! Jeg købte fluks en iPhone til mig selv som belønning, men den ligger hjemme hos René og venter på mig. Somme tider kan jeg få helt dårlig samvittighed, fordi jeg synes, jeg glæder mig til at se den mere end ham.

Og så har jeg fået hovedpine i vildskab. Træls! Jeg missede drinks og spas i går aftes på den konto og har sovet hele dagen i dag, uden at det er gået væk. Så nu drikker jeg en liter vand mere og går en lang tur rundt om Central Park. Så kan det være, det går over.

Inden jeg går, vil jeg lige henlede opmærksomheden på denne hjemmeside med de mest fantastiske fotos af bygninger i New York. Hvis man ikke havde lyst til at gå en tur før, får man det i al fald, når man har kigget lidt på den :)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start