16 april, 2009

De daw så læng læng sin...

... eller hvad det nu hedder.

Hej hej! Det er mig, der har bloggen her, og det er hundrede år siden, jeg har skrevet noget - jeg ved det godt. Men der sker så meget hele tiden, og hver aften er jeg helt træt og glemmer at jeg ville skrive en post. Men nu gør jeg det. 1, 2, 3 NU!

Nå, men altså siden sidst, hvor jeg netop var blevet fru Morrissey, er der sket en masse. Jeg har haft besøg af min mor og søster i en uge, og det var fab! Så hyggeligt og sjovt. Bare på med turisthatten og derud af. Vi var både i Empire State Building, på Ellis Island (hvor jeg kom til at tude), på guidet gåtur i Harlem, til gospel-gudstjeneste palmesøndag og op 9-11 Memorial museet, hvor jeg også tudede. Sikke en masse tuderi. Og så var vi en tur på Saint Nicks Jazz Pub, hvilket altid er sjovt. Dog havde søsteren og jeg været på til gay night på Chelsea Hotel's Star Lounge natten før (don't ask!), og bartenderen der var alt andet end karrig med sprutten, så jeg var en smule wobbly. Men det gik nu fint. Udover det hyggede vi bare og spiste masser af kage. Herligt :)

Og så har jeg været til en hemmelig gig med Eddie Izzard på et lille teater i Bleecker Street! Det blev kun annonceret på Twitter, og hvis jeg ikke havde logget på 10 minutter efter, han havde skrevet det, var jeg aldrig kommet ind, for der er kun plads til 200. Og jeg kom til at sidde allerforrest lige foran scenen. Så nu er jeg ikke længere fru Morrissey, men fru Izzard. Jeps.

Hvad er der ellers sket? Bum bum. Jo, min nye ven Jane fra Zimbabwe har lige fået asyl! Det er så fedt. Hun har ventet i 20 år på at blive legal, så det er helt fantastisk. Jeg tudede, da jeg fik det at vide. Sikke meget tuderi...

Og så er jeg begyndt at gå til yoga. I søndags mødte jeg min yogalærer i Central Park sammen med Yoko Ono. Hun underviser åbenbart en masse rige damer på Upper West Side i deres private hjem - jeg øjnede straks en historie, men den gik ikke, da damerne kræver stor diskretion. Det er åbenbart meget privat at dyrke yoga.

Jeg er også begyndt at svømme oppe på YMCA her i Harlem. Man SKAL have badehætte på. The horror, the horror...

Men så bliver mit nye hår i det mindste ikke ødelagt af klorvand. Jeg var ved frisøren i dag. Mudhoney hedder salonen. Det kunne jeg, gamle grunge-øg, naturligvis ikke stå for. Så nu er jeg fin og mange dollars fattigere. Inklusiv tips. Jeg var nødt til at spørge den i øvrigt både sjove, lækre og dygtige frisør-mand "Do I tip you?" hvortil han svarede "Yes darling, and a hundred percent because you are fabulous and so am I!" Så tippede jeg ham 30 procent, den fryns :)

Hvad mere? Hm. Jo, det var jo påske. Det er en big deal her i Harlem. Påske søndag var jeg til brunch hos Carmen, min land lady og amerikanske mor, der havde disket op med alskens lækkerier. Og så hyggede vi os med at kigge ud af vinduet på alle de fine damer, der skulle i kirke på den anden side af Malcolm X Boulevard. Jeg siger dig, der var pelse og hatte og diamanter for alle pengene!

Nu kan jeg ikke finde på mere at skrive, så hej hej igen. Men inden jeg skrupskrider, skal I lige have et klip med min mand, den geniale komiker Eddie Izzard, der taler om hvorfor det er federe at gå i kirke i Harlem:



Cake or death?



This is a poo shop! Everything here is made of poo!



Til sidst får I lige et billede af min nye ægtemand på scenen i Bleecker Street, sammen med Kevin Spacey, der skriver på Twitter på scenen fra sin Blackberry. Ak ja. Moderne tider.

2 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Tak for de interessante oplysninger

12:42 PM  
Anonymous sidse sagde ...

Eddie Izzard rules. Han er bare for sjov. Tænk at du har siddet der, på 1 række. Hans verden historie(r) er de sjoveste.

8:51 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start