12 maj, 2008

Sådan burde alle søndage være

Ja ja, jeg ved godt at det officielt er mandag, men det føles som søndag. Og den har været dejlig, ja den har så. René og jeg sov læææænge, for vi i går var vi på Culture Box og se SoiSong. Det var okay, men nattens højdepunkt var helt klart at tale med Peter Christopherson. Han er jo en legende. Altså, for mig var det bare sjovt at høre om, hvordan han bor i Bangkok og lever det fede liv for ingen penge. "Når blodet og luften har samme temperatur er det som at være vægtløs. Kreativiteten trives virkelig!" Wow. Men René han var jo helt vild og ville have krammer og fik drinks og alting. "Er du osse homo?!" var der en fyr, der ville vide. Og nej, det er han jo ikke. Han er måske bare verdens største Coil-fan. Nåååh. <3

I dag har vi et-årsdag. Altså som gen-kærester eller hvad man siger. I virkeligheden har vi jo kendt hinanden i 12 år og burde fejre kobberbryllup. Men det er måske at dvæle lovlig meget ved fortiden. Vi har jo trods alt været fra hinanden i fem år, mere eller mindre.

Men vi sov altså længe, og så gik jeg ned efter morgenmad, som vi sad over i hundrede år. Så kom Jay Kid på besøg. Altså ikke den "rigtige" Jay Kid, men Renés ven Jacob, og så sad vi og hang lidt mere. Kæden på min skod-cykel hoppede af i går, og jeg kunne ikke selv sætte den på, så den stod inde i Skindergade, hvor jeg hentede den i dag, mens Ronnidrengen så fodbold og plejede tømmermændene.

Og SÅ skulle vi ned og spise på Famo 51. Det var mindst lige så godt som Adam Price havde lovet i Politiken. Nybagt brød med prosciutto, pølse, og to slags ost - den ene en parmigiano reggiano som man blev helt forelsket i. Så antipasti bestående af grillede aubergine, zucchini og peberfrugt, crostini med kyllingelever og Vitello Tonatto. Så fik vi lige en hapser af hjemmelavet Salsicca, som ved første øjekast lignede to stykker medister på et spid, men var en sand himmerigsmundfuld, som min salig morfar ville have sagt, hvis han havde smagt det. Primi Piatti bestod af to pastaretter: hjemmelavet Parpadelle med kanin og hjemmelavede pasta"skruer" med pesto. Ved secondo brød jeg mit løfte om ikke at spise kød mere. Det møreste stykke oksekød med rødløg og tynde skiver kartoffel. Og så pannacotta med syrlige bær og så lige en dobbelt espresso til.

Nam nam nam. Og så til den pris altså. Vi fik kun et enkelt glas rødvin til maden og så en Prosecco inden (grundet vores lettere overrislede tilstand ved hjemkomsten i nat...), og med det hele blev det en tusse for to mennesker. Det er fannerma ikke galt for så god kvalitet. Åh, jeg elsker at tjene voksen-penge, så man kan gøre sådan noget her!

3 kommentarer:

Blogger SuperPolle sagde ...

Må afgjort prøve Famo 51 en gang, når både Adam og Anden kan anbefale stedet.

Men hør hvornår er: prosciutto, pølse og salsicca (uanset hvor hjemmegjort) liiige holdt op med at høre til "kød"?

8:16 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Du har fuldstændig ret. Vitello Tonnatto er endda kalvekød. Men jeg tror bare ikke, jeg opdagede at det var kød, før det der STYKKE kød kom ind. Eller også var jeg i animalsk protein-trance...

8:28 PM  
Blogger SuperPolle sagde ...

For de virkeligt rigide er Vitello Tonnato nærmest kød med kød på ...

1:07 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start