Lidt for selvstændig? Eller bare dum...

Jeg er officielt ikke længere single. Min søster er nemlig flyttet ind hos mig, og når man er to på matriklen, er man ikke single mere. Heller ikke selv om man ikke har en kæreste.

Nå, men det var ikke det, det skulle handle om. For siden hun nu bor i mit gamle arbejdsværelse, har jeg jo været nødt til at indrette et kombineret sove- og arbejdsværelse. Og sådan noget kan man ikke uden at aflægge Ikea (total yndlings-svensker!) et besøg.

Så i går var jeg i Ikea. Alene. Og uden en bil. Men det faktum at jeg hverken havde en kuli eller et lift til min gadedør afholdt mig naturligvis ikke fra at slæbe ting hjem som om jeg havde. Dette har så resulteret i, at mine skuldre i dag er så ømme, som havde jeg roet over Atlanten i en robåd i modvind.

Men selvfølgelig må man betale for letsind. Jeg mener, jeg burde jo have sagt mig selv, at der ville være en stor omkostning forbundet med at slæbe et 15 kilo tungt skrivebords-kabinet i den ene hånd, og 100 stearinlys, 200 servietter, 16 træbøjler og et garderobestativ i metal i den anden...

Men nej nej, jeg laver bare lige en fin hank på kabinettet med noget snor, og så pakker jeg resten i en af de fine Brøndbyfarvede poser, og så kan jeg da godt lige fragte den smule fra Gentofte til Vesterbro med bussen. Alene. Og med spaghettiarme...

Jeg ville have taget metroen fra Nørreport (og for at det ikke skal være løgn, havde jeg oprigtigt tænkt, at jeg sikkert sagtens kunne have det på cyklen det sidste stykke vej fra Forum...), men da jeg var nået så vidt, var det i al sin gru gået op for mig, at jeg på ingen måder levede op til mine egne forventninger om mine evner som pakæsel. Og da jeg prajer en taxa, spørger chaufføren da også tørt, om han ikke hellere skal ringe efter 3x34.

Jeg indrømmer blankt, at jeg på det meste af hjemvejen indvendigt messede »Jeg vil ha' en mand, jeg vil ha' en mand, jeg vil ha' en mand DER KA' SLÆBE MIT LORT HJEM FRA IKEA«, men jeg fik det da hjem til sidst, og jeg fik det sgu osse samlet, og nu er her pludselig meeeget fint og organiseret hér i mit nye, kombinerede sove- og arbejdsværelse. Og når jeg så tænker på, at jeg på egen hånd har gennemført en mission, som ville tage mange par utrolig mange timer i parterapi at få styr på, så er det som om, at et par ømme skuldre er ret billigt sluppet. Jeg mener, valget mellem parterapi og massage... Jeg behøver vist ikke sige mere.