Bus Stop Boxer

Jeg er holdt op med at give mine blogindlæg retvisende navne. Fra nu af sætter jeg min iPod på shuffle, og den første sang den lander på, får lov at navngive blogindlægget. Dette blogindlægs navn er en Eels-sang. Så ved I det.

Nå. Men altså. Det går skidegodt. Jeg er superglad for mit nye arbejde og savner slet ikke at være en "fri fugl", som man siger i freelanceverdenen. Søde, sjove og dygtige kolleger, fede opgaver, masser af frihed og ikke mindst en kantine, som både kan servere flæskesteg og fiskesuppe af ordentlig kvalitet. Nam nam.

Kontoret ligger lige overfor politigården, og hvis man nu fx var en lummergøj, kunne man måske godt have fået den tanke, at der godt kunne svanse en velhængt, uniformsklædt ungersvend forbi i ny og næ, men ak. De er særdeles midaldrende og trinde i det, de betjente, jeg indtil videre har set. Men søde, jow jow.

Det eneste dårlige ved mit nye arbejde er, at vi ikke har Hawaii stole!



Jeg er også begyndt at blogge for Femina. Jeg har sågar fået min egen undermenu... Og mere er der vist ikke at sige om dét, udover at det går som det skal: nedad og fremad. Weeee haaaa.