En hyldest til guf

Advarsel: Det her indlæg er totalt indforstået. Lev med det. Eller jeg kommer efter dig med guf-hatten!

Det hele startede med, at jeg aldrig havde været i Helsingør. Så kørte vi derop, så jeg kunne se Kronborg. Mig og Knirke altså. Da vi havde spist aftensmad så Knirke en mand, der lignede en isvaffel, og så gik det helt galt. For pludselig kom jeg til at opfinde udtrykket "en guf-hat", og så gik resten af aftenen ellers med at forestille sig hvor mægtigt livet ville være, hvis man havde en guf-hat. Det nye pressionsmiddel som alle ville frygte. Guf-hatten! Waaahr.

... Ja ja, man skulle nok have været der. Men dét var fandme også sjovt. Ikke mindst da vi sidst på aftenen blev jagtet af en stor isvaffel-figur på hjul på Værnedamsvej. Det var sådan en som den, vi troede ham manden var. Han havde vitterligt samme form som en isvaffel, og hans bukser havde samme farve. Jeg sværger!











Hjemmelavet "guf"
1 liter

100 g frosne jordbær
75 g sukker
11⁄2 pasteuriseret æggehvider (ca. 50 g)
6 spsk florsukker
2 tsk friskpresset citronsaft

Kom jordbær og sukker i en blender/foodprocessor og blend ved hurtigste hastighed i ca. 3 min. Pisk æggehvider og florsukker til marengs - vend jordbærblandingen i marengsen og tilsæt citronsaft.

The Chamber Of Guf (ja, det er der noget, der hedder!)