20 februar, 2007

Præ-operativt stressyndrom

Jeg skal have fjernet mine mandler i morgen, og jeg er faktisk ved at være ret nervøs over det. Det troede jeg ellers ikke, jeg ville blive - jeg mener, det er jo ikke ligefrem en dobbelt bypass-operation, jeg skal have lavet, vel? Men at dømme ud fra det arsenal af piller, jeg lige har hjembragt fra apoteket og instrukserne i de foldere, jeg har fået fra Riget, så kan jeg vist roligt belave mig på adskillige dages ophold i smertehelvede.

Jeg har Deadwood, Prison Break, Matador og adskillige film indenfor rækkevidde, så om ikke andet kan jeg da fylde mit morfinbelastede hoved med tv-serier, og det er jo dog osse noget.

Jeg fik overtalt apoteker-fyren til at give mig almindelige piller fremfor stikpiller. Fandme om jeg skal ligge og lide OG ovenikøbet proppe ting op i mit anus tre gange om dagen!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start