11 september, 2006

Noget om noget – mest midtvejskriser og vabler

Jeg føler, jeg skal sige en hel masse klogt fordi dette er min sidste aften som 32-årig. Men uanset hvordan jeg vender og drejer den, så er der ikke ansats til så meget som en anelse midtvejskrise, så i stedet for en masse klogt, får I den sædvanlige omgang tomgang.

Er det normalt at man ikke har midtvejskrise i en alder af 33? Er jeg abnorm? Eller er jeg for ung til at have midtvejskrise? Måske er jeg slet ikke bevidst om at jeg har en – eller også har jeg allerede haft den, og har ikke observeret hverken dens kommen eller gåen. Jeg ved det ikke. Kun at jeg er ligeglad med at blive 33. Det er et grimt tal, men ikke så grimt som 27, og det er jo heldigvis overstået. Det pæneste tal er 88, og gad vidst om jeg stadig har bloggen her til den tid. Pyha. Sådan noget bliver man skør af at tænke på. Ligesom hvis man prøver at begribe at Universet er uendeligt, eller hvordan et fjernsyn virker.

Næh, jeg vil hellere brokke mig lidt over min weekend, som skulle have været fyldt med fest og ballade, men som i stedet endte med en bullen tå i sæbevand og Godfather trilogien på fifaen. For er det ikke bare totalt nederen at gå glip af en god fest fordi man har fået en vabel?! Det er sguda for åndet... Men at komme anstigende til fetish-fest i klipklapper, det går bare ikke. Uanset hvordan man vender og drejer den, så kan klipklapper aldrig blive andet end praktiske og komfortable.

Og den vabel, mand, den var nasty! Jeg har aldrig set min lilletå i så sølle en forfatning. Dobbelt så stor som vanligt, blålilla og med en ærtestor, gul, væskende gevækst på den ene side, fyfferpyffer, og så gjorde den ondt oveni. Heldigvis havde Knirke både sæbespåner og spand parat, og så kan det ellers nok være at vablen fik som fortjent. Og selv om min tå i dag ser helt normal ud, så gør det stadig nas at have sko på. Buhu, det var så synd for mig... Så synd at jeg var nødt til at storme ned på Riccos og trøstespise et stykke After Eight-chokoladekage på størrelse med Mont Blanc.

Og nu er der kun 40 minutter til min fødselsdag. Hurra hurra hurraaaaah.

Ønsker:
- en sort MacBook
- Henry Rollins
- en penthouse-lejlighed i Williamsburg, Brooklyn
- en midtvejskrise

38 minutter til. Måske aner jeg liiiidt krise, her på falderebet...? Nah, det var bare min mave der rumlede. Det er osse det billede af den kage...

2 kommentarer:

Blogger SuperPolle sagde ...

Stort TILLYKKE på dagen kære Andrea.

Og tag det nu ikke så tungt - der er s'gu ingen forskel, kan jeg med 11 dage mere på bagen berette.

Same shit, different number ;-)

paul

7:51 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Tak tak :) Det er sgu dejligt at have fødselsdag. Jeg har allerede fået 3 tillykke-sms'er, 2 tillykke-opkald og et tillykke-ecard, 1 blog-tillykke og klokken er ikke engang 10. Herligt :)

8:03 PM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start