Glemmer du ...

Det gør jeg nemlig ...

Her i weekenden har jeg været i Århus hos Mia, Per og Mikkel. Det var skidehyggeligt, også selv om jeg ikke er helt frisk og på toppen (måske er det Sars? Hvad blev der egentlig af Sars?!)

Men der var noget, der skræmte mig. Helt vildt faktisk. For selv om jeg har boet i Århus i fire år, så kunne jeg stort set ikke finde rundt. Der var store områder af midtbyen, som jeg overhovedet ikke kunne huske, og SÅ meget er der trods alt ikke lavet om siden jeg boede der.

Min hukommelse er i det hele taget totalt fucked up efter jeg har været syg med stress. Jeg troede i starten kun, det var min korttidshukommelse, den var gal med, men det går mere og mere op for mig, at det ikke kun er den. Jeg har simpelthen store, sorte huller i min ellers altid toptunede hukommelse.

Og hvad vil jeg så sige med det? Ikke så meget andet end, at hvis du nu sidder derude og synes, du er lidt for stresset og venter på, det går over af sig selv, så skal du ikke regne med, at det er sådan, det hænger sammen.

Jeg er stadig ikke glad for at bevæge mig ud i større forsamlinger af mennesker, jeg aldrig har mødt. Jeg kan ikke længere holde til fem dage på en sofa et fremmed sted, selv om det er hos mennesker, jeg holder af. Jeg har mere brug for alene-tid, end jeg nogensinde har haft før.

Og så videre.

Det nytter sådan set ikke noget at sidde og tude over det, så det vil jeg prøve at lade være med. Men det er fandme skræmmende, hvad der kan ske, hvis man ikke passer på sig selv. Så det syntes jeg bare lige, jeg ville fortælle dig.

Men men. Jorden drejer stille rundt, og jeg har haft en fantastisk weekend. Og så længe, man kan huske hvilken film "Coming around again" med Carly Simon er fra, gør det måske ikke så meget, at man ikke kan finde rundt i Århus.