09 oktober, 2007

Jeg, en idiot

Jeg erklærer hermed mig selv for officiel idiot. For nylig fik jeg den, syntes jeg selv, geniale idé at lave døren til køkkentrappen om til en opslagstavle. Dette skulle foregå på følgende måde: mal det midterste af døren med maling, som bliver magnetisk, når det tørrer. Spraymal herefter hele døren med postkasserød maling, og vupti har man en fin, rød dør, man kan hænge ting op på.

Jo jo, men man har også rød maling i næsen og i svælget, og man har pludselig fået en underlig solskoldet kulør på det nederste af armene, fordi man ikke havde maske på, og havde smøget ærmerne op, mens man sprayede. Ydermere har man fået akut slidgigt i højre pegefinger, og temmelig sikkert også malerhjerne.

Du kan kalla mig för idiot, det har jag ingenting emot. Jag är en idiot.
Bob Hund

2 kommentarer:

Blogger Knirke sagde ...

Jeg er sikker på, at det er blevet rigtig flot. Og vær ikke ked af det: Den røde farve på armene bliver slidt af i løbet af en måneds tid eller to...

10:15 AM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Jeg er glad for, at jeg i det mindste ikke valgte at male den grøn. Jeg kunne selvfølgelig bare spraymale René også, og døbe os om til Shrek og Fiona...

10:20 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start