Bulletin fra Æwlet IIII

Åh altså. Så er det i morgen vi skal hjem. Klokken er halv tre om natten, og vi er i fuld gang med at pakke vores ting. Værelset er ét stort rod, men vi skal nok få plads til det hele. Jeg glæder mig faktisk til at komme hjem nu. René har det på samme måde.

Her til aften, ved midnatstid, tog vi op i Empire State Building igen, bare for lige at sige farvel til byen. Det var næsten federe at være deroppe når det er mørkt. Det er som om at man føler sig endnu mindre deroppe, når det er mørkt.

Inden da gik vi en laaaang tur hele vejen fra hotellet og ned til Chinatown. Det er dælme en crazy bydel. Jeg har aldrig været i Kina, men jeg tror, det ligner meget godt. Selv vejnavnene står på kinesisk.

Men altså. I torsdags tog vi ud til Coney Island. Jeg ville jo gerne prøve The Cyclone, den store rutsjebane, men de havde lukket, desværre. The Cyclone kørte sæsonens sidste tur dagen før vi kom herover. Men det var fedt at være derude alligevel. Meget melankolsk på en eller anden måde, med alle de lukkede forlystelser og barer, og de slidte brædder. Forfaldets skønhed. Eller noget.

Vi skulle selvfølgelig have en hotdog på Nathan's Famous Hot Dog Stand. Hvert år den 4. juli holder de ædekonkurrence, og rekorden blev sat i år. 66 hotdogs på 12 minutter. Det er virkelig ulækkert. Man kan se på highscore-tavlen at det er boomet helt vildt indenfor de seneste år. En af ekspedienterne fortalte at det er en eller anden ædedolke-liga, som året igennem konkurrerer om at spise mest af alt muligt. Is, popcorn, donuts, alt muligt. "And we are the Superbowl" som hun sagde. Hun fortalte også at de går ud og kaster op bagefter. "You should see the bathrooms!" Ellers tak...

Fredag tog jeg subwayen helt op for enden af Central Park, op til Spanish Harlem. Det var godtnok ikke noget særlig fedt hood at gå rundt i alene, så jeg skyndte mig ned gennem parken til et sted, hvor jeg følte mig lidt mere tryg. Så sad jeg og læste hele dagen, og om aftenen tog vi til koncert med Ulrich Schnauss og Mahogany på The Bowery Ballroom. Det var SUPER fedt!

Lørdag tog vi på Whitney Museum for at se en udstilling, der hed Summer Of Love, som var sådan noget psykedelisk kunst fra 70'erne, men det var lige præcis dagen efter sidste dag, så vi fik ikke set udstillingen, plus at to af etagerne var lukket. Men de havde fede Andy Warhol-ting i giftshoppen, og jeg fik købt små læbe-skåle til mig selv. Og det er da osse noget alligevel.

På vejen hjemad stod vi af subwayen på Grand Central Station, og den ligner sig selv fra film, med uret og marmoren og sårn. Om aftenen spiste vi i Soho, på en lille, hyggelig restaurant, hvor der var en eller anden happening ved siden af. Det var dog alt for arty farty for mig.

I morges skulle jeg jo så egentlig have været til gospelgudstjeneste, men punkt 1 var jeg for træt til at stå op kl. 7, og punkt 2 var jeg ikke helt hooked på endnu en tur til Harlem på egen hånd. Det må blive næste gang.

Pyha. Nu skal jeg sove. Efter jeg har pakket færdig og lagt billeder ud i fotoalbummet. Næste blog bliver skrevet på dansk jord. Ah :-) (trods alt...)

Det her har været den bedste ferie i helt mit liv. Sgu!