09 september, 2007

Åh Gud altså...

Jeg glæder mig så meget. Helt vildt glæder jeg mig! I morgen klokken 12.20 flyver jeg til New York. Vi. Vi flyver til New York. Årh manner. Jeg er helt skør i hovedet af rejsekuller. Klokken 14.45 lokal tid lander vi. Jeg har kigget på kortet over subwayen og fundet ud af, hvordan vi kommer hen til hotellet. (Det var mig, der var skolelæreren...) Vi skal bo på YMCA i Brooklyn. Det alene bliver SÅ sjovt. 'Waaaj ææm sii ay' sang de og lavede spastiske bevægelser med armene.

Jeg har tjekket vejrudsigten på The Weather Channel med religiøs regelmæssighed de seneste dage. Det ser ud til, at temperaturen er faldet til start-midt tyverne, hvilket passer mig aldeles glimrende. Jeg har aldrig syntes at hedebølge og storbyer var en god kombi. Der er også overskyet, men på min fødselsdag (på onsdag - gaver kan stadig afleveres i porten) bliver der solskin og 25 grader. Så skal vi på havnerundfart, eller hvad det hedder. Tre timer varer det, og man kommer hele vejen rundt om Manhattan og ud til Frihedsgudinden. Og så skal vi på Magnolia Bakery og have de lyserøde cupcakes, som de også får i Sex And The City, eller måske går vi på Payards konditori og spiser svinedyr fødselsdagskage. Nu må vi se. (Payard er der hvor Miranda køber chokolade eclairs i afsnittet med chokoladekagen i skraldespanden. Ja ja, jeg er jo SATC fan for fan...)

Ellers har vi ikke planlagt så meget. Vi skal på Museum Of Modern Art, Guggenheim, i Central Park og ud til Coney Island, for jeg skal prøve kæmperutsjebanen, Cyclone, i Astroland. Det skal jeg bare. Og så vil jeg til gospelgudstjeneste i Harlem, men det gider René vist ikke. Til gengæld gider jeg heller ikke med ham i pladebutikker. Ikke dem allesammen. Jeg bliver sikkert også bare smidt ud, så snart de finder ud af, at jeg er et vinylsvin.

Hvad mere? Bum bum. Bare dalre rundt og kigge og opleve og være. 14 dage. Manner manner, det bliver så godt. Jo, forresten, min søster siger, vi SKAL spise en burger på Big Nicks, så det må vi hellere. Og så var der vist også noget med noget shopping. Jow jow.

På fredag skal vi på The Bowery og se Mahogany og Ulrich Schnauss. Og så skal vi drikke en masse drinks og danse moderne, ja vi skal så. Og sidde på en bænk om aftenen og kysse under Brooklyn Bridge, lissom de gør i Woody Allen filmen "Manhattan".

Jeg kommer hjem den 25. Men jeg tager MacBook'en med, og hvis jeg gider, blogger jeg lidt ind i mellem. Hav det skidegodt. Kys!

1 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Jeg håber du får verdens fedeste tur. OG KOM SNART HJEM !

:-X

4:54 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start