13 juni, 2006

Upassende, offentlig adfærd

Jeg anser mig selv for at være et rimelig tolerant menneske, hvad angår mine medmenneskers ret til at udfolde sig i det offentlige rum. Jeg er fx ikke typen, der harmes over at folk taler højt i deres mobiltelefon (forudsat at det er en samtale med et nogenlunde slibrigt indhold) i bussen, jeg flipper heller ikke ud, når folk cykler på fortovet, går med sokker i sandaler eller tisser i en port.

Men i søndags så jeg alligevel noget, der fik mig til at tænke, »EJ så stopper festen sgu!« Jeg havde slæbt mit pestbefængte legeme ned i havnebadet ved Fisketorvet, og det er klart at der sådan en doven, varm søndag er godt med forelskede kærestepar på de rå brædder. Selvfølgelig kysser de og selvfølgelig nusser de, og det er slet ikke det, jeg harmes over. Faktisk fik jeg næsten overbevist mig selv om, at jeg ikke var det mindste misundelig over, at jeg ikke lå med hovedet på en lækker mands skulder, men på et halvvådt håndklæde fra Blakes Hotel i Amsterdam.

Men pludselig udspiller der sig, få meter fra mit tæppe, en scene fra et parforhold, som er så intim, at mine øjne næsten ryger ud af mit hoved: Han ligger på maven, hun sidder overskrævs på ham og klemmer hudorme ud på hans ryg!!!

Fy faen siger jeg bare. Havde det så endda bare været et blowjob eller lidt hygge-fistfucking, de havde haft gang i, men næh nej, lad os da alle sammen få en ufrivillig demonstration af, hvor langt man kan synke ned i symbiosens dynd...

Måske er det bare mig, der er blevet sart? Når jeg tæller efter, er det i al fald mindst fem år siden, jeg har klemt en hudorm ud på en mands ryg. Og det foregik vel at mærke i uforstyrrethed på badeværelset!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start