11 april, 2013

Noget om dem, jeg elsker ...

For nylig læste jeg om Maren, der havde været hos Beauty Avenue og få en Stress-fix-massage. Det lød så dejligt, at jeg fluks bestilte en tid til mig selv. Så i dag klokken 11 troppede jeg op, godt ør i skallen af at arbejde meget og over at have natligt tankemylder derom, hvilket var den helt rette (omend ikke optimale) tilstand at befinde sig i før sådan en omgang.

Og lad mig bare slå fast: Det var fantastisk. Helt vidunderligt. Jeg sov i næsten en halv time, sikkert med åben mund og heftigt snorkende, i loungeområdet bagefter, og vågnede kun let, da massøren Ivan kom ind og lagde et tæppe over mine ben og klemte mit knæ på sådan en alfaderlig måde, som helt sikkert ville have givet mig en klump i halsen, hvis jeg da ikke var så optaget af at sove.

Han er dygtig, Ivan. Da massagen var ved at være ovre lavede han en lille meditations-øvelse, hvor han samtidig åbnede mit hjertechakra. Det sidder to fingres bredde under kravebenet og føles som en lille fordybning, har jeg lært i dag. Når man er urolig over noget, kan man massere eller banke let på den lille fordybning samtidig med, at man tænker på en person, man elsker, og så får man det bedre efter nogle minutter, sagde Ivan.

Han bad mig tænke på et menneske, jeg elsker, og imens skulle jeg genkalde mig hvordan personen er at røre ved, hvordan vedkommende lugter osv. Jeg valgte lynhurtigt Aske. Det skete bare af sig selv. Jeg kunne tydeligt mærke vægten af hans lille, runde krop, hvordan hans små, tykke lår giver efter, når man "tager hans frølår", hvordan han lugter, og hvordan det føles at kysse den lille, bløde plet mellem hårgrænsen og hans bluse. Jeg blev selvsagt meget rørt over det. Som jeg har skrevet før: den lille skid har virkelig taget røven på sin gamle faster.


Nååårh, Aske!

Bagefter, da jeg havde sundet mig, tog jeg hjem til Clara (min "kone", som jeg elsker, og som dufter af baby) og tog endnu en lur med Gunner. Nååårh, Gunner. Hende elsker jeg også. Vi lå under dynen og snorkede om kap, og inden jeg faldt i søvn tænkte jeg over, hvor mange mennesker, jeg ville kunne have tænkt på, mens jeg lå og fik åbnet mit hjertechakra. Én for én gled deres ansigter forbi, mens jeg tydeligt kunne genkalde mig deres lugt, hvordan deres hænder ser ud, hvordan deres eget særlige glimt i øjet er, og den slags. Også min mormor og morfar, selv om de er døde. Jeg glemmer aldrig min mormors lugt eller hendes hænder. Eller min morfars. Selvom min farmor har været død i over 30 år, kan jeg også sagtens huske, hvor blød hendes hud var at røre ved, og at hun lugtede af en særlig slags håndcreme med glycerin.


Nååårh, Gunner!

Og så gik det op for mig, at jeg er et ufatteligt rigt menneske. Fordi jeg bare kan slukke min telefon i to timer på en helt almindelig torsdag og glemme alt om deadlines, skattevæsenet og fanden og hans moster, og bare synke ned i blød frotté, plingplongmusik og lavendelolie. Og at jeg bagefter kan sætte mig hjem i Claras sofa med verdens sødeste hund mellem fødderne og arbejde færdigt, for derefter at tage endnu en lur, mens jeg falder i søvn til tanken om alle de fantastiske mennesker, der er i mit liv.

Tak!

Læs om massagen her.


Vi har haft den før, men her er den igen. Dejlige Eddie, der synger "I'm a lucky man to count on both hands the ones I love".




0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start