05 april, 2010

Verdens bedste påskeferie

Dengang jeg var en purung pige og arbejdede på Woman, jokede min kollega og jeg meget med, at folk, der ikke var single altid havde skidetravlt i påsken - og vi var lidt misundelige. Jeg har haft alt andet end travlt i denne påske, og det har været helt perfekt. Et lille udvalg af det, jeg har bedrevet tiden med:

- Været på Atlas Bar og spise tomatsuppe med Bille, efterfulgt af biografbesøg. "Skyggen" af Roman Polanski. Fed, men liiiidt for lang. Og godt at min karriere som ghostwriter var knap så actionpacked...

- Pudset vinduer. Det var tre år siden sidst, så det var tiltrængt! Og ja, man kan fint pudse vinduer i solskin.

- Spist brunch på det eksotiske Nørrebro med Clara Kluk. Nu med Eskimo fra Hansen Is. Nammenammenam. Men hvorfor, HVORFOR er der ikke syltetøj i midten??!

- Set hele første sæson af The Wire, yo.

- Læst i "What I talk about when I talk about running" af Haruki Murakami. Min helt og min nye bibel!

- Været til halvanden times dejlig, dejlig yoga med vildt sej yogalærer ved navn Jack Davis, der omtaler sin topmave som "my happiness" :)

- Og sidst men ikke mindst har jeg løbet rundt om ALLE søerne! Wuuu huuuuuu!!! Det er første gang, men det er bestemt ikke sidste. Øj øj øj, jeg var stolt bagefter. Så stolt at jeg blev overmandet af en vild trang til at belønne mig selv. Instant gratification, I ved. Så jeg fløj ned i Jysk og købte en MEGA dyne fyldt med de lækreste fjer og dun, der ved nærmere eftersyn viste sig at stamme fra Kina. Så nu ender jeg helt sikkert i helvede. Men jeg har løbet rundt om alle søerne, så jeg er ligeglad med helvede.

Jeg glæder mig til at komme på arbejde. I morgen skal jeg holde mit første morgenmøde med min afdeling som chef. Det er lidt vildt at tænke på, men det skal nok gå. Siger jeg til mig selv.
Og så minder jeg mig selv om disse vise ord, som jeg har hapset direkte fra smukke, kloge Karen Pallisgaards blog, Loveyounista:


Godt jeg løber virkelig langsomt! ...

1 kommentarer:

Blogger linda; sagde ...

Et forsinket tusind tillykke med jobbet. Det lyder smadderspændende. Jeg glæder mig til at følge med her på bloggen og i W2G.

3:37 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start