25 november, 2007

Berlin og brok

Jeg har lige været i Berlin i fire dage med min søde kæreste. Det havde jeg helt glemt at fortælle, inden jeg tog afsted. Men det var en god tur, nøj hvor var det en god tur. Vi boede i Prenzlauerberg, eller Prenzelberg, som det vist hedder i folkemunde, og damn hvor er det et fo' nizzle hood! Jeg gad godt prøve at bo dernede, bare et halvt eller et helt år. Jeg taler bare så ualmindelig dårligt tysk. Men det kan man jo lære. Faktisk går jeg helt seriøst at tage en måneds intensivt sprogkursus på Goethe Instituttet dernede næste sommer. Så kunne man både lære noget og rende rundt og spille smart samtidig. Me likey :)

Nå, men der var også noget brok, der skulle fyres af. Denne gang handler det om fragtfirmaer. Mage til latterlige fjolser skal man lede længe efter. Indtil videre har jeg kun haft den tvivlsomme ære af at have stiftet bekendtskab med to af dem, nemlig TNT Express og GLS. Førstnævnte forsøgte, mens jeg var i Berlin, at levere min nyindkøbte iPod, og da jeg ikke var hjemme, fik jeg en mail fra dem, med et nummer, jeg skulle ringe til og aftale en ny leveringstid. Det gjorde jeg så, hvorefter jeg alligevel blev ringet op hver eneste dag af en person fra TNT, der ville aftale et nyt leveringstidspunkt... I går, da jeg kom hjem, ringede jeg så til dem for at få bekræftet, at de ville komme med den i morgen efter 11.30. Men dét kunne de da ikke love. "Vi leverer mellem 9 og 17!" gentog den sure dame igen og igen, hvortil jeg jo kun kunne sige, at Dame nr 1 havde lovet at de ville forsøge at levere den efter 11.30. Og så om jeg til at ymte noget om, at det da også var ufattelig lang tid at bede folk vente.

Det skulle jeg aldrig have gjort... "Det er Apples leveringsbetingelser, og det kunne du jo bare have læst" og bla bla bla. Og det ved jeg jo godt. Det er sguda bare ufatteligt at man ikke kan lave en leveringsrute, så man så nogenlunde kan sige, hvornår man er hos folk. Alle andre mennesker i hele verden kan gøre det, men fragtfirmaer, næh nej. Jeg ved ikke, om de trækker lod om hvilken rækkefølge, de skal levere i. "Nåda, Brønshøj, jamen så kører vi derud. Næste pakke, Køge, hurra, så får vi også set lidt i dag. Tredje pakke skal godtnok til Nørrebro, men den blev jo nummer tre, så den må vente til efter Køge." Vorherrebevares altså.

Det var fuldkommen det samme, da jeg for nylig havde bestilt nogen hudplejeprodukter fra Holland, der skulle leveres med GLS. Sikke et as og mas med at få det. Da jeg ville genbestille, skrev jeg til firmaet og spurgte, om de ikke ville sende det med posten. Så skal jeg i det mindste kun ned på Vesterbrogade og hente det, hvis jeg ikke er hjemme, når de kommer, og ikke ud til fucking Herlev eller lissåmeget fucking Hvidovre. Det kunne de desværre ikke. Det var GLS eller ingenting. Så nu er jeg gået over til Matas' uparfumerede renseprodukter i stedet for, og de er faktisk fuldkommen lige så gode, og de er meget billigere. Så lidt godt kommer der da ud af latterlige fragtfirmaers lige så latterlige fragtpolitik.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start