"A woman's right to shoes"

Hvis jeg var rig, eller bare lå inde med 5.000, jeg kunne bruge på sko, så ville jeg købe dem her. Manolos... Suk. Lissom dem Carrie får stjålet i Sex and the City. (Afsnit 83, »A Woman's Right to Shoes«, hvis du vil tjekke efter.)

De er bare så flotte...

Jeg er ret sikker på, det er det fordi, jeg aldrig måtte få sølvsko, da jeg var barn. Jeg gik i fodformede andedapper med rågummisål. Eller træskostøvler... Det var først, da jeg selv begyndte at tjene penge, at jeg fik alvorligt fine sko, dvs. sko med høj hæl. De var knaldpink, i satin og hælen var vel sølle 3 cm. høj. Men jeg var 13 og havde knoklet for de sko, og jeg elskede dem!

Senere hen fik den kære Dr. Martens has på min sko-fetish noget så eftertrykkeligt. Fra 1991 til 1994 gik jeg ikke i andet end de store, fornuftige støvler. Jeg holder stadig af dem, omend de aldrig bliver brugt. De ligger i en pose på loftet i al deres udtrådte og sølv-spraymalede vælde og minder mig om øl, fisse og hornmusik. Hm... I mit tilfælde har det nok snarere været pot, pik og pogo, men det er en helt anden historie.

I hvert fald rev et besøg i en skobutik i London mig brat ud af den vildfarelse, at en kvinde kan leve lykkeligt med ét par sko. Det var lige inden Buffalo-pesten for alvor brød løs, en pest, der heldigvis aldrig fik tag i mig. Jeg kan huske, jeg forlod butikken med et par sorte 'Mary Janes' med hvide stikninger, et par blonde-espadrillos med snøre hele vejen opad underbenet og et par (for datiden) meget chikke sandaler med firkantet snude, snøre foran og firkantet blokhæl. I dag ville ingen ved deres sansers fulde fem købe dén slags (jo, måske ku' Mary Janes'ene være cool, gad vidst om jeg stadig har dem...) men faktum var i al fald, at min sko-feber var brudt ud igen.

Og den har sådan set raset lige siden. I dag står alle de kære pus linet op ude i gangen og afføder altid et »Hold da op, hvor har du mange sko!«, når folk besøger mig første gang. Det seneste køb foretog jeg i sidste uge hos Friis & Co. på Gammel Kongevej. Et par røde læder-sandaler med kork-kinahæl. De er så fiiine. Selvfølgelig ikke så fine som Manolo Blahniks »Sedarabys«, men lidt har osse ret. Når man nu bare æææælsker sko...