18 marts, 2006

Onkel Danny, 60 år

I morgen ville Dan Turèll være fyldt 60 år. Hurra hurra hurra og så det lange...

Jeg kan tydeligt huske den dag, de sagde i Radioavisen at han var død. Jeg tror, jeg tudede i en time eller sådan noget i den retning. Og så skyndte jeg mig ud og købte en masse af hans bøger, inden de blev sat op i pris.

Faktisk føler jeg mig lidt forpligtet til at hylde ham meget mere her på bloggen, for er der nogen, der har kildret min skrivelyst under tæerne gennem tiden, så er det ham. Men som jeg lige har skrevet i en mail til Pernille:

Sidder og bøvler med en masse arbejde, jeg burde have lavet for længst, og tænker på en anden sang med ham, som er passende for MIN sindsstemning pt.: "Jeg skulle have været taxachauffør"...

Indrømmet, det er et lidt sølle citat at slutte af på. Så her kommer et, som bare er et blandt utallige guldkorn, men som er blandt mine yndlings, og som jeg tit tænker på, når hjernen går i fladspind over et eller andet, som dybest set er ligegyldigt:

»Jeg gør alting til ingenting og får alting igen. Jeg gør ingenting til alting og får ingenting igen.«

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start