25 januar, 2006

Rockbaby

Hvis jeg nogensinde får en baby, så må den ikke få andet tøj end AC/DC sparkedragter!!!

Det er min veninde Lone, der har sendt billedet, og hendes (og hendes kærestes, selvfølgelig) kommende søn eller datter skal bære dette prægtige stykke tøj. Endda i en sort barnevogn med flammer. Pil af, BabySam og fimsede børnetøjsbutikker med pyssenysset lyserødt og lyseblåt tøj og pædagogisk korrekt trælegetøj!

5 kommentarer:

Blogger SuperPolle sagde ...

Ja, de er seje de små sorte dragter. Fås også med det klassiske Motörhead England logo - en absolut vinder, hvis du spørger mig.

Men du bli'r klogere kære A - sort er hamrende upraktisk i længden, hvilket Lone + kæreste også nok skal opdage ...

Jeg behøver vist kun skrive et ord: Gylp!

;-p

9:18 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Har I hørt det?!!! Motörhead! Køb køb!

Og efter min mening, så må ungen bare lære det på den hårde måde: Hvis du er så utjekket, at du kaster op på dig selv, må du også bære skammen over at gå rundt med bræk-pletter på tøjet.

9:36 PM  
Blogger SuperPolle sagde ...

OK, der er tydeligvis brug for mere basal lærdom, end jeg troede ...

Jeg føjer lige et par ord til - for din skyld Andrea: Gylp LUGTER!Og det er som om, det lugter mere, når det kan ses.

Og gylp ses ikke (så tydeligt) på mere hmm sarte farver. Derfor kan man som forælder altid dække sig ind under, at babyer jo skal lugte lidt af 'sur mælk'. Det er straks sværere, hvis ungen tydeligvis har styrtsøjlet ud over sig selv.

Du har meget at lære - men bli'r dog gradvist klogere. Fantastisk.

10:20 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Åh nej. Du er blevet én af dem! "Bare vent til du selv får børn"-folkene. Ikke helt så slemme, som de virkeligt grelle "Så længe du ikke har et barn er du ikke et rigtigt menneske"-mødrene, men irriterende nok alligevel. Stop det! NU!!!

I øvrigt er "... det er som om, det lugter mere, når det kan ses" den mest lamme undskyldning, jeg længe har hørt. Og hvis man har AC/DC-dragter nok, kan man jo bare give ungen en ren én på med det samme. Sådan. Frædigt arbejde. Og så snakker vi ikke mere om dét!

12:13 AM  
Blogger SuperPolle sagde ...

"Irriterende" - det opfatter jeg absolut som en ros!

Af hjertet tak!

2:34 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start