GUK!

I går var en god dag. Min dejlige veninde Mia, som jeg har kendt siden børnehaven + hendes kæreste, deres søn på 12 og deres nevø på 3, kom herop og spiste dejlig, hjemmelavet påske-tapas. Jeg havde lavet den bedste spanske tortilla og bagt brød, og så var der masser af lækre pølser, manchego osv. Ammenam. Det var skidehyggeligt. Jeg blev meget positivt overrasket over Valdemar, den lille af dem. Han var SÅ sød og nem at have med at gøre. Og sjov var han også, men ikke på den der anstrengende "se mig, se mig!" agtige måde, som mange børn har. Han var bare virkelig skæg. På et tidspunkt sad Per og Mikkel og skændtes om, hvorvidt Mikkel havde givet Per en eller anden kvittering, som Per ikke mente, han havde fået bla bla bla, hvorefter Valdemar med høj stemme nøgternt proklamerede "Per og Mikkel er stressede!" Ha ha ha, det er sguda skægt. Hvis jeg på forhånd vidste, at jeg ville få sådan en som ham, så ville jeg gerne have en unge. Men tør man tage chancen? Og er det overhovedet en relevant diskussion at tage med sig selv, når man ikke har fået noget på den dumme siden midt i januar???

Whatever.

Da de var gået, ringede jeg til min mor, som var på besøg hos min mormor. Hun lå og hvilede sig, fordi hun havde været i bad, og hun havde selv ordnet det hele. Og redt sin seng selv. I nat drømte jeg at hun kunne tale, og jeg tager det hele som et tegn på, at det går som det skal: fremad. Dejligt. I morgen skal jeg se hende igen, og det glæder jeg mig til. Mia kommer og henter mig i eftermiddag, og så skal jeg køre med dem hjem til Århus og overnatte. Det bliver SÅ hyggeligt.

Og så var det jo i går at mig og Knirke var til den med længsel længe ventede NIN koncert. Det var så feeeedt. Woo hoo!! siger jeg bare. Trent er dog blevet lidt bedaget at se på, men det er vi jo allesammen. Men helt ærligt, skijakke?! Og TAMBURIN!??! Get in the ring, motherfucker, siger jeg bare. Når man én gang har ladet sig fotografere ophængt i kæder, så forpligter det sgu, blev mig og Knirke enige om.

Bagefter tog vi på Märkbar. Der har jeg ikke været i laaaang tid, og jeg fik en ordentlig bamsekrammer af Bof, som har fået hestehale. Jeg holdt dog ikke særlig længe. Jeg havde ikke lyst til at drikke mig fuld, og jeg var skidetræt. Men det var en fed aften. Jeg elsker Knirke. Totalt meget. Vi ligner hinanden SÅ meget, på nogle punkter, som er fede at have en, der ligner en på. Bare sådan en grundlæggende følelse af at være forstået og elsket for præcist den man er. Det er fandme i orden!

Hun er så skæg. Og klog. I går var vi dog mest skægge. Fx da vi jo selvfølgelig kom til at stå bagved de allerhøjeste hooigans blandt publikum (hvornår bliver der vedtaget en lov om, at alle dem over 1,70 IKKE må stå lige foran scenen til koncerter?!), og stod og mimede forskellige måder at likvidere dem på. Jeg vandt, selv om Knirke havde både raketstyr og pumpgun. Men jeg havde en Freddie Kruger-hånd, og bagefter smed jeg en håndgranat op i hætten på hans Sankt Pauli hættetrøje. Hm. Man sku nok ha været der :)

Da vi skulle have vores jakker, siger Knirke puldselig "Ej, se lige ham med vingerne!" Og ganske rigtigt, gennem foyeren i Vega kommer en høj fyr med stort, krøllet hår, stramme læderbukser, glimmer i brysthåret og store, hvide englevinger. "Ham har jeg knaldet med!" udbryder jeg, og det havde vi meget spas med resten af aftenen. Jeg ved, at hun vil mobbe mig med ham for EVIGT, men som jeg sms'ede til hende, inden jeg lagde mig til at sove: "Jeg ELSKER flamboyante mænd, og jeg er ikke bange for at indrømme det!"


"I wanna fuck you like an animal. I wanna feel you from the inside." Ja tak!