Oh lykke!
Jeg har lige købt en ny computer. En laber, hvid MacBook, som jeg ikke har turdet åbne før jeg var færdig med de artikler, jeg SKULLE være færdig med til i morgen. Men nu er jeg færdig, så nu kan jeg gramse alt det, jeg vil. Ah! Faktisk synes jeg, det er ret flot, at jeg har kunnet modstå den siden klokken 16. Det er immervæk 6 timer.
Jeg ville egentlig helst have haft den sorte, men da jeg fandt ud af, at kablerne dertil er hvide, gad jeg ikke alligevel. Det kan man da ikke!
Og så har jeg lige købt to billetter til Pearl Jam-koncerten i Forum i juni. En til mig og en til min søster, som er en lige så stor en Pearl Jam-tosse som jeg selv er. Vi har ikke set Pearl Jam sammen siden de spillede på Roskilde i '92. Min søster har stadig et videobånd fra Mtv, hvor man kan se mig, storskrålende og hashpåvirket på ryggen af en tysker, der endte med at kaste mig bagover i mængden, da sangen var slut. Ak ja. Those were the days. Eller noget.
Og så har jeg lige læst at Jesus and Mary Chain lader sig gendanne til en festival i april i Californien. Tænk hvis de kommer på Roskilde! Men ok, det ville næsten være FOR godt til at være sandt...
Måske bliver detteher det sidste blog-indlæg skrevet på iBook'en. Suk. Den lille søde, iBook, hvor har jeg været glad for den. Egentlig fejler den slet ikke noget. Den har bare hverken dvd-brænder, indbygget kamera, trådløs netværksforbindelse eller en supelaber skrærm hvor alt står knivskarpt. Og så er den begyndt at hive lidt efter vejret i ny og næ. Så den kan komme på aftægt inde i skabet. Nååårh. Den er så sød. Jeg bliver helt sentimental. Lige indtil jeg sætter mig til at gramse på den nye. Sådan er det altid.
Jeg ville egentlig helst have haft den sorte, men da jeg fandt ud af, at kablerne dertil er hvide, gad jeg ikke alligevel. Det kan man da ikke!
Og så har jeg lige købt to billetter til Pearl Jam-koncerten i Forum i juni. En til mig og en til min søster, som er en lige så stor en Pearl Jam-tosse som jeg selv er. Vi har ikke set Pearl Jam sammen siden de spillede på Roskilde i '92. Min søster har stadig et videobånd fra Mtv, hvor man kan se mig, storskrålende og hashpåvirket på ryggen af en tysker, der endte med at kaste mig bagover i mængden, da sangen var slut. Ak ja. Those were the days. Eller noget.
Og så har jeg lige læst at Jesus and Mary Chain lader sig gendanne til en festival i april i Californien. Tænk hvis de kommer på Roskilde! Men ok, det ville næsten være FOR godt til at være sandt...
Måske bliver detteher det sidste blog-indlæg skrevet på iBook'en. Suk. Den lille søde, iBook, hvor har jeg været glad for den. Egentlig fejler den slet ikke noget. Den har bare hverken dvd-brænder, indbygget kamera, trådløs netværksforbindelse eller en supelaber skrærm hvor alt står knivskarpt. Og så er den begyndt at hive lidt efter vejret i ny og næ. Så den kan komme på aftægt inde i skabet. Nååårh. Den er så sød. Jeg bliver helt sentimental. Lige indtil jeg sætter mig til at gramse på den nye. Sådan er det altid.