31 december, 2006

"Sjove" mænd?

I går var mig og en veninde inde og se "Talegaver til Børn". De fleste af de 24 komikere, der optrådte var rigtig sjove, men altså... Hvor er der mange stand-up'ere, der kan slippe afsted med at kopiere hinandens mere eller mindre åndfulde jokes. Hvor mange gange har vi fx ikke hørt jokes om:

- Hvor lang tid kvinder bruger på at gøre sig færdige, inden vi skal ud af døren
- At uanset hvor meget tøj en kvinde har i sit skab, så kan hun aldrig finde noget at tage på
- Hvor dårlige kvinder er til at parallelparkere

?

Og nej, det er ikke fordi, de gør grin med kvinder - det er fordi, vi har hørt enhver tænkelig afart af de jokes 100.000 gange. Ligesom jokes om:

- Nik og Jay
- Amin Jensen
- Prins Henrik
- Bubber

og den helt nye:

- Muhammedtegningerne

Hold nu op med det pjat og skriv noget komik, som er originalt, tankevækkende og uforudsigeligt. I stedet for at gribe ud efter det nemme. Eller stå og læse op af læserbreve fra Ekstra Bladet eller en artikel fra Hendes Verden om kropssprog. Jeps, det var der faktisk to af komikerne i dag, der valgte at bruge deres 7 minutter på... Den slags behøver man sgu ikke være stand-up'er for at få til at blive sjovt.

"Men hvorfor bliver du så ikke bare SELV stand-up'er?!" Na na na na na na nanaa naaah?! Fordi kvinder ikke er sjove. Pr. definition. Så jeg tror bare, jeg lukker for boks 1 og skynder mig ind og går i panik over, at jeg ikke har noget tøj at tage på til nytårsaften.

Bah dah binnnng!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar