Hilsen fra pest-land

I dag fik jeg en mail fra Jesus Christ. Det var da alligevel noget, troede jeg, men da jeg åbnede den, viste det sig at være en spam-mail om et eller andet investerings-halløj. Tænk at han gider belemre folk med den slags...

Ellers er det ikke fordi, der er sket det vilde. Det gør der jo sjældent, når man er syg og ligger i sengen. Jeg var dog lige ude for at købe lidt ind og for at leje nogen film, og så opdagede jeg, at
der åbner en Hello Kitty butik på Gammel Kongevej!
Det måtte jeg jo fluks ringe og fortælle Knirke – allerhelst ville jeg jo have set hendes forfærdede ansigstudtryk, når hun hørte nyheden, men det desillusionerede »Åh nej...« i telefonen var sgu også meget godt. Og da jeg sagde til hende, at jeg engang havde læst, at grunden til at Hello Kitty ikke har nogen mund er at hun taler med hjertet, våndede hun sig højlydt og sagde »Årh, jeg DØR!« Hæ hæ hæ. Jeg ved godt at det er nederdrægtigt, men hvis man ikke skal drille sine venner med deres svagheder, hvem skal man så drille?

Bagefter blev vi enige om, at det i virkeligheden er Hello Kitty, der er Antikrist, og at det er et ret genialt stunt. Ligesom med Hitler og de lækre Gestapo-uniformer. Hvis man vil noget væmmeligt, skal man bare pakke det ind i noget nuttet. Eller lækkert. Lige nu er jeg gladere end nogensinde for min sorte Hello Kitty taske. Jeg tror, jeg tegner o'et over med sort sprittusch.

Jeg har snakket i telefon med min mormor. Igen. Hun ringede for bare lige at høre, hvordan det gik. »Du er jo altid i mine tanker, lille skat« sagde hun. Og så fik jeg tårer i øjnene.

Jeg lavede faktisk et papirskib, bare for at se om jeg stadig kunne huske hvordan man gør. Så farvelagde jeg det, og så spiste jeg havregrød med revet æble i. Når min mormor passede mig, var der både smør, sukker og sødmælk på havregrøden, men dén slags går da vist kun an, når man er i voksealderen.

Og så en anbefaling til syge-underholdning: National Geographic film. Jeg har lige set "Judas Evangeliet", og det er det helt rigtige til et feberramt hoved. Det er spændende, det går ikke for hurtigt, og så er der så dejligt mange gentagelser. Lidt lige som Teletubbies for voksne. For eksempel:

Fortæller: (dramatisk) "COULD this be the gospel of Judas?!!?!"
Fysiker: "The carbon-14 analysis clearly shows that this papyrus dates back to 180..."
Fortæller: (eksalteret) "So the experts now agree that this IS IN FACT the gospel of Judas and NOT a fake papyrus."

Og så får man lige et hurtigt resumé af hele historien indtil nu. Igen. Om lidt skal jeg se "Da Vinci's Code Revealed". Jeg må hellere skynde mig inden feberen aftager og mit knarvorne og intolerante tv-underholdnings-selv indfinder sig igen.