15 august, 2006

Suk...

Var det den sommer?! Skal vi virkelig slet ikke sidde ude og grille mere i år? Det er så søøøørgeligt, synes jeg, når sommeren går på hæld. Som C.V. synger:
»Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj afsted. Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med. Det sortner for dine øjne, mens du stirrende står der og ser endnu et dødt løb blive kørt med dig som blind passager...«

Okay, det er måske lige teatralsk nok her fra formiddagsstunden, men det er sikkert også fordi, at min ferie sluttede i går, og det har bare været sådan en god ferie. Og så bliver man jo lidt tudevorn, når det slutter.

Jeg ville gerne berette langt og indlevende om alle de fantastiske ting, jeg har oplevet i min ferie, men der sketet intet dramatisk, og det var dejligt. Det vildeste, jeg kan berette, er at jeg nu er begyndt at skalle på mine ben. Men udover det har jeg lavet snobrød, badet i Vesterhavet, Århusbugten og så det der "hav" oppe ved Sæby, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Skagerrak? Vesterhavet vandt! Jeg har også overvundet mig selv og givet en hest brød, og så har jeg vandet piletræer og ryddet op i et drivhus. Og shoppet i Thisted og Aalborg (jeg købte et par jeans og en cd med Magtens Korridorer), og så har jeg læst og læst og læst. Den bedste var »Mænd, der hader kvinder« af Stieg Larsson, og den dårligste var »Kald mig prinsesse« af Sara Blædel.

Så jeg har, alt i alt, haft en rigtig dejlig ferie. I hvert fald bedre end ham her kroaten, der fik bollerne i klemme i en stol...

6 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Endelig!
Velkommen hjem til virkeligheden.
Blog så!

3:24 AM  
Anonymous Anonym sagde ...

Det var dælme på tide. Kan du SÅ komme igang med at blogge igen ...

7:49 AM  
Blogger SuperPolle sagde ...

Jaja, I lefler ...

Stop tuderiet Andrea!
Du er freelance, så du har altid lidt ferie!

Freelance: Er det i øvrigt ikke bare synonym for en arbejdsløs, der ejer en computer?

;-p

7:28 PM  
Anonymous Anonym sagde ...

Fast job? Er det egentlig ikke bare kunstigt opsatte, faste rammer for folk der ikke har fantasi og disciplin nok til at skabe deres eget liv?

8:26 PM  
Blogger Pernille sagde ...

Velkommen tilbage. Og muchos gracias for i hvert fald én fantastisk aften i din ferie. ;-) Nordjylland rules.

9:26 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Ja ja, jeg skal nok blogge løs!

Og jeg kan godt huske hvor bitter jeg var på freelancerne, dengang jeg selv var nødt til at stå tidligt op hver dag og henslæbe hver evig eneste lange dag på et røvsygt kontor, så du har min fulde sympati...

10:02 PM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start