Roskilde 06, en update – eller noget...

Ja ja, jeg er allerede blevet mobbet irl, og nu også her på grund af min manglende entusiasme omkring camping. I morges, dvs. kl 12, stod jeg direkte ud af sengen og ringede til Hotel Scandic i Roskilde for at booke et hotelværelse til næste år. 1845 bobs for tre nætter i et værelse med badekar, og der er stor morgenbuffet inkluderet. Aaah... Jeg glæder mig allerede.

Bortset fra mit svigtende camping-humør, var det ikke meget andet, der svigtede. Vejret var perfekt, øllerne kolde og musikken, ja den var også herlig. Det bedste var Happy Mondays og derefter kom Pato, Wolfmother, Primal Scream og LOC. »Ikk' så meget fucking pis her omkring!« Og så var der selvfølgelig Morrissey, som altid er god, omend han burde fyre sin lydmand og sit band og trække sine bukser op.

Årets store nyhed i festivalavisen var, at støvet på pladsen var fyldt med tis. Det kommer næppe som et chok for særlig mange, der har været på Roskilde mere end to gange, men forskellen er, at i år havde de fået en eller anden forsker-dude til at analysere støvet, som derefter gik under betegnelsen urinstøv. Og man kan bare ikke tage på Roskilde uden at komme i kontakt med rigigt meget tis. Søer og floder af ildelugtende væske bugter sig hid og did, og der er frit udsyn til andres efterladenskaber på toiletterne. Og urinstøvet er alle vegne. Når man går i seng om morgenen kan man, som min veninde Sonja så malerisk sagde, »hive keramiske propper ud af næsen«, hvortil min yngste søs tørt svarede, »jeg er sikker på, at jeg fandt en sten i min næse i morges«.

Jeg blev præsenteret for det nyeste vidunder indenfor festival-gear, the pee mate, som angiveligt skulle gøre det muligt for kvinder at stå op og tisse. Jeg prøvede den nu ikke. Man har vel stolthed i livet...

Vinylsvinet har lovet mig en paparazzi-serie af mig, der forlader mit telt på campingpladsen, men indtil jeg får den, må disse stemningsbilleder tale for sig selv.