16 august, 2006

Hello Kitty!

Ikke så snart havde jeg tændt computeren og slugt den sidste mundfuld morgenkaffe, før jeg fik en mail fra Thomas med en masse Hello Kitty-billeder. Jeg troede ellers, at min svaghed for Sanrios latterlige, lyserøde plastic-univers var sådan lidt halv-hemmeligt, men det er det åbenbart ikke... Hm, jeg tror faktisk at Knirke så sent som i fredags påpegede, at »And, du er altså ALT for gammel til at have en Hello Kitty taske!« Hvilket jo naturligvis ikke er tilfældet. Især ikke når den er sort, rummelig OG vandtæt.

Men man kan næppe fortænke hende i at gå ud fra, at Hello Kitty kun er for børn, men når man tjekker varesortimentet finder man hurtigt ud af, at det ikke er tilfældet. Jeg har været i Hello Kitty butikkerne i Rom, Berlin og New York, og der kan man købe både en Hello Kitty Fender Stratocaster, gryder, vaffeljern, brødristere og andet fancy halløj, man kan forskønne sit hjem med – hvis man da ellers synes, at det er forskønnelse at dekorere sit hjem med en japansk plastic-kat...

Og så kan det godt være, at jeg er pisse barnlig, men jeg gad da godt betale med et Hello Kitty-visakort, når jeg købte ind, og så bagefter køre hjem i min Hello Kitty-Ferrari. Og hvis man var i det lumre hjørne, når man kom hjem, kunne man lige hygge lidt med Hello Kitty-vibratoren, som godt nok i sin tid blev fremstillet og lanceret som en »shoulder massager«, men som lige pludselig begyndte at dukke op i japanske pornofilm, og den blev IKKE brugt til skuldrene...


Så ja, jeg indrømmer at jeg har en Hello Kitty-fetish (og derfor måske burde anskaffe mig en Hello Kitty vibrator ???), men min favorit er og bliver altså Badtz Maru, en bitter og surmulende anarkist-pingvin, som kun har ét i hovedet: Verdensherredømme. Nåårh...

Bare vent, en dag laver jeg et blog indlæg om Paul Franks lille skater-abe Julius og alle hans venner! Faktisk tror jeg hellere, jeg ville køre hjem på min sorte Paul Frank-cykel med dødningehovedet Skurvy, end på den lyserøde Hello Kitty-Ferrari...

6 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Jeg vil lige revidere mit udsagn: Det er ikke kun dig, der er for gammel til Hello Kitty. Din post overbeviser mig om, at hele verden er og har altid været for gammel til Hello Kitty.

*argh*

9:33 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Oh lighten up, din bitre, gamle krage. Det er jo kun plastic!

10:43 PM  
Blogger SuperPolle sagde ...

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

7:36 PM  
Blogger SuperPolle sagde ...

Paul Franks abe og resten af crewet holder! (Og det gør hans fornavn for resten også).

Hello Kitty, siger du ...
Halå Misser, hvad gik der galt? Spørger jeg.

p

P.S.: Og hjemvendt fra Bøgeskoven kan jeg berette, at Ufo Yepha også holder! 100%

7:37 PM  
Anonymous Anonym sagde ...

... For en gangs skyld - og jeg vil gerne understrege, at det (nok)ikke sker igen - er jeg enig i Superpolles betragtninger ;-)

En eller anden behjertet sjæl burde tage Hello Kitty til dyrlægen og få den aflivet.

11:03 PM  
Blogger Andrea Bak sagde ...

Det mener du jo ikke. Du samler fugle op på gaden og afleverer dem til dyrlægen, når de har slået sig. Du er det mest godhjertede menneske, jeg kender. Æv bæv. Jeg ved godt at det clasher med dit rå image, men sådan er det altså bare. Jeg køber en Hello Kitty trøje til dig i fødselsdagsgave. Velkommen i klubben :-p

10:51 PM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start