På Roskilde...

Ja sådan hedder det jo. Det er unødvendigt at udspecificere, alle ved, hvad det handler om. Og i år kommer både Bob Dylan og Roger Waters på Roskilde.

Undskyld, men plejer der ikke kun at være ét afdanket vrag pr. festival?! Hvad bliver det næste? Friskopgravede lig på scenen?!

Sidste år var det Brian Wilsons tur til at sole sig i fordums hæder på Orange Scene. Og Ozzys, til dels, men det var faktisk en god koncert, og desuden bitcher man bare IKKE over Ozzy. Og bevares, jeg anerkender til dels de bedagede herrers eksistensberettigelse på Roskilde set ud fra et musikhistorisk synspunkt, men hånden på hjertet, er det ikke som om, saften for alvor er presset ud af dén citron?

Lad os starte med Bob Dylan. Sidst han gæstede landet spillede han i min fødeby, Aalborg. Og gudhjælpemig om ikke fjolset beordrer baren lukket under koncerten... Dét gider jeg ikke engang kommentere!

Og Brian Wilson. Som blev verdensberømt på at synge »Good, good, gooood, good vibrations« og andre åndfuldheder i Beach Boys. Så bliver han tosset og er helt ude af billedet i mange, mange år. Indtil han langt om længe og under stort postyr udgiver en plade... som nu fylder 2/3 af hylderne i Accord. Det er sguda komisk! Pressedækningen var så massiv, at man skulle tro, det var Kristi Genkomst. Og et år senere er alle køberne lusket ned til deres lokale brugt-dealer med den. »Smile«, ja flot – du har lort på tænderne...

Og Roger Waters. Hvorfor er det lige at han skal stå og spille hele »Dark Side Of The Moon«?En plade, som er lige så gammel som mig? Hvorfor ikke bare sætte et par timer af til at spille albummet, sætte et psykedelisk lysshow i gang og uddele gratis LSD, og så bruge hans honorar på noget ordentligt?!

Måske er det fordi, jeg aldrig nogensinde har fattet meningen med Pink Floyd. Eller med Bob Dylan. Eller Brian Wilson for den sags skyld.

Eller også er det fordi, jeg føler mig en anelse skuffet. For bare fordi man engang var sej og kunne synge røven ud af bukserne, eller skrive sange, som fik folk til at holde op med at gå i krig, så betyder det jo ikke nødvendigvis at man stadig er det. Det ville svare til at sætte Preben Elkjær på landsholdet bare fordi, han var god engang...

Nå, der er heldigvis andre gode bands på Roskilde. Bands hvor medlemmerne kan stå selv, uden brug af hjælpemidler af den ene eller anden slags. Og jeg vil ved gud hellere se et obskurt, estisk band, der spiller drejelire og banjo, men som gør det med mod, overbevisning og nerve, end jeg vil stå og se på en gammel, mavesur stodder, mens jeg tænker på, at det godtnok ikke er helt godt, det han har gang i nu, men at han fandme sparkede røv i '73...


»Gudskelov! Jeg skal ikke spille samtidig med Franz Ferdinand!«

»Hvorfor har du ikke bitchet over Gun's N'Roses, er det fordi, du synes, det er ok at de kommer, hva' hva' hva?« Næh. Det er lige så latterligt. Men jeg regner ikke med at de nogensinde dukker op. Faktisk vil jeg godt vædde en stor, kold fadøl på at de ikke gør. Men hvis de mod forventning skulle dukke op, skal jeg nok bitche over dem til dén tid.