NEXT BLOG
Kan du se den lille knap øverst til højre, hvor der står Next Blog? Pas på med at klikke på den alt for tit, for vupti kan der på mystisk vis forsvinde flere timer ud i den blå luft. Det er for eksempel lige sket for mig, og jeg skulle ellers have arbejdet og alting. I stedet har jeg siddet og kigget ind i folks hjerner, og det er nogle gange virkelig opløftende, og andre gange virkelig nedslående.
For eksempel er det rart at blive mindet om, hvor meget det stinker at være teenager. Det kan godt være, deres bryster sidder pænt uden bh, og at de ikke har skyggen af appelsinhud, men kors i røven, hvor gad jeg alligevel ikke bytte liv med dem! Læs bare et par linjer af Rachels shyt og Princess Seeks Frog, og du vil give mig ret. OBS: Det er også nederen at være en teenage-dreng, hvilket Nadiashas blog er et tydeligt bevis på...
Mange af de blogs, man støder på derude, er dedikeret til kæledyr (jeg måtte næsten knibe en tåre, da jeg læste svenske Ricardos hyldest til sin afdøde kat, Klas, hvis sygdomsforløb var nedfældet minutiøst på bloggen), obskure hobbies (jeg faldt fx over en ornitolog-blog, hvor den meget entusiastiske indehaver i malende vendinger fortalte om, hvordan han havde spottet en hooded warbler ved en sø i Mexico...) og til almen tant og fjas.
Og så er der de religiøse og de politiske. De fylder rigtig meget, forståeligt nok. Nogle af dem er okay, men så er der mennesker som Michael Lopez-Calderon, som er det levende bevis på, at Bush rent faktisk har støtter i sit hjemland. Suk. Jeg bliver helt ked indeni af hans blog.
Så er der heldigvis også mennesker som Mick Brady, som tydeligvis er én af dem, der ikke stemte på Bush, og når jeg læser hans blog bliver jeg glad igen. Især når jeg læser indlægget »Calypso Kills Brain Cells«.
Så er der dem, som har dedikeret deres liv til at udføre prisværdige gerninger, som andre kan nyde godt af. For eksempel bibliotekaren på børnebiblioteket i Pinckney, Michigan, som tydeligvis går utrolig højt op i sit arbejde med at lære børn at strikke og andre nyttige ting...
Lige så serviceminded er indehaverne af The Last Word, en blog, som er fyldt med det sidste ord i film. Vidste du for eksempel at to ud af de tre film i Ringenes Herre trilogien slutter med det samme ord, nemlig me? Næh, men takket være de rare mennesker fra The Last Word, så gør du det nu.
Og så er der dem, der kan skrive lidt om alting og gøre det på en måde, så man er nødt til at læse videre. Den slags skriblerier er jeg helt vild med. Læs for eksempel om Alice Greens gribende møde med to mormoner, og om hvordan William Shatner (aka Captain Kirk fra »Star Trek«) har solgt en nyresten til fordel for velgørenhed på A Special Way of Being Afraid.
Den eneste ulempe ved at surfe blogs, udover det eventuelle tidsrøveri, er porno-pop-ups. Så fat det dog! Hvis jeg vil se på raunchy schoolgirls og gravide kvinder, der dyrker pigesex, så skal jeg nok selv finde det!

4 kommentarer:
Jeg anser det faktisk for en slags arbejde at klikke på 'Next Blog'. Har endnu ikke helt fået overbevist økonomiafdelingen om, at der skal oprettes et jobnummer til foreteelsen, men giv tid ...
Dog bliver jeg - som dig - lidt skræmt af alle de Bush-støtter, der tilsyneladende er derude. Eller rettere derovre. Pusler lidt med en teori om, at der i virkeligheden kun er et par stykker, men at de bruger al deres vågne tid på at lave de der deprimerende propaganda-blogs under spændende synonymer som Jim, Bob og Dave.
Nå, man må jo glædes over, at der endnu ikke er mange af Anders' venner, der er gået blog-vejen.
Og så anser jeg i øvrigt porno pop-ups for en service - hvem kan ikke få brug for nogle gode søgeord på en gråvejrsdag?
Kan du ikke argumentere for din sag ved at sige, at det er research? At du, ved at læse folks blogs, kan se, hvad der optager dem, og derigennem målrette reklamerne endnu bedre?
Been there, done that ...
Men apropos, så vil jeg anbefale alle at bruge lidt tid på en tur til det store æble.
OK, altså bare en virtuel tur lige her i blog-land. En af de mest fascinerende blogs, jeg er stødt på, er nemlig den/dem fra en taxachauffør, der uploader de billeder, han tager med sin kameramobil, når han kører rundt i New York. Ingen kommentarer, ingen små historier, men bare billeder fra livet i gaderne. Vildt fascinerende. Og ikke spor Sex And The City-agtigt.
Se selv:
http://www.blogger.com/profile/9173795
Very Paul Auster! We like. Og tak for tippet, du er bare alletiders, tak!
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start