Noget af det virkelig surrealistiske ved at blive voksen er, at ens venner begynder at få børn. Det er der jo i sig selv ikke noget mærkværdigt ved, men det deler lissom folk op i to lejre. Som min veninde Pernille sagde forleden, da vi havde haft en længere sms-konversation om hvor vi skulle gå i byen: »Så er der dem, der sms'er for at fortælle, at de i nat fødte en dejlig datter på 52 centimeter og 3500 gram...«Og pludselig bliver ens indbakke fyldt med billeder af babyer med nissehuer, babyer i bad, babyer i flyverdragt, babyer på lammeskind, fantasien kender ingen grænser, når det gælder baby-billeder.
Misforstå mig ikke: det er virkelig, virkelig hyggeligt. Heldigvis
har alle mine venner nogle meget søde børn, som jeg holder meget af, men jeg føler mig altid lidt i restance, når jeg får baby-billeder. For hvad skal jeg kvittere med? Billeder af mig på vej hjem fra Riesen med en skyhøj promille? Eller måske et billede af mig i færd med at downloade noget griseri på nettet? Eller et billede af mig med savl nedad hagen i A Pair? Hm... I think not.Men så var det at føromtalte Pernille gav mig en god idé, da hun forleden sendte mig en mail med barndoms-billeder af sig selv. Det synes jeg er rigtig godt fundet på! Ikke alene er det altid super-hyggeligt at se billeder af nogen, som man rigtig godt kan lide, men når man så ovenikøbet får dem at se som 3-årig, med rottehaler og smækbuks, i færd med at transportere sand i en lille trillebør, så er det jo at man tænker »Nååårh, du var OSSE sød, da du var barn!«
Så derfor får I hér en hel røvfuld billeder af mig som barn. Så kom ikke hér og sig, at I aldrig får børne-billeder herfra.
Og lad dette være en lektie til alle småbørns-forældre: Det kan godt være, at dit barn lige nu er sødt og nuttet, men det udelukker ikke, at han/hun en dag vil udvikle sig til en små-neurotisk lummergøj med hang til joints og høj musik!
OBS: Den lækre sveske til venstre på billedet er min søster. Og hun er mindst lige så slem som mig. Tænk hvis vores forældre havde vidst det, da de iklædte os disse smukke rober og forevigede os..
Andrea skrev:
SvarSlet"Og lad dette være en lektie til alle småbørns-forældre: Det kan godt være, at dit barn lige nu er sødt og nuttet, men det udelukker ikke, at han/hun en dag vil udvikle sig til en små-neurotisk lummergøj med hang til joints og høj musik!"
Det tror sgudda pokker, det ender galt, når ens unger render rundt i sådan noget hippietøj.
;-p
(har posen fuld af bedårende babybilleder af lille Andrea (da real!)- og det skal opfattes som en trussel)
Sådan så alle unger sguda ud i 70'erne!
SvarSletVi havde tapet som jeres kjoler [gys].
SvarSletHør nu! De kjoler var vores YNDLINGS kjoler. Se bare hvor henførte vi stirrer på dem! Vores mormor syede dem selv, og de blev kaldt for Laura-kjolerne, fordi de lignede dem, som Laura havde i Det Lille Hus På Prærien.
SvarSletMen okay, 70'erne var bare ikke det mest smarte årti. Men kjolerne her er VAND i forhold til hvad jeg ellers gik i: fodformede Bundgaard sko, orange træskostøvler (som jeg elskede!), bordeaux buksedragt i fløjl, og jeg kunne blive ved.
Problemet var bare, så bagefter kom 80'erne, og så blev alting meget værre. Næh, det var først, da grungen holdt sit indtog i 92, at jeg begyndte at klæde mig pænt: afklippede jeans, bedstefar-undertrøjer og Doc Martens, yes sir!