24 november, 2005

Ufrivillig copycat

Jeg har lige opdaget, at jeg, ganske uvidende herom, men alligevel, har tyvstjålet titlen på denne blog. Fy fy fy!!
Det viser sig nemlig, at der ovre i USA findes et magasin ved navn Mental Floss, og det ser faktisk endda ud til at være et magasin, der vil hue min indre nørd aldeles fortræffeligt. Tjek det ud!

Så er spøgsmålet jo så bare, om jeg vil ændre titlen på min blog. Svaret er: Hell no! Tænk hvis man ku' lave en Aqua og blive rig og berømt af at blive sagsøgt. Men så vidt kommer det nok næppe... I stedet tror jeg, jeg vil støtte min nye konkurrent ved enten at tegne abonnement eller købe en af deres fantastisk sjove og nørdede t-shirts. Fx denne her med "Freud – there egos again" Det er da for sjovt!

Et andet blad, som jeg sætter umådelig stor pris på, er Vice. Jeg har en stak liggende på toilettet, og det er kostelig underholdning. Jeg burde faktisk også tegne abonnement på det, da det er alt for sjældent, jeg får mine lange naller i det.

Især ELSKER jeg deres dos and don'ts som er så sjove, at jeg somme tider er lige ved at tisse i bukserne af grin. Men kun næsten, for jeg husker jo at lave mine knibeøvelser, der jo som bekendt også er gode for meget andet end til at holde på vandet med...

3 kommentarer:

  1. Anonym7:04 PM

    At trække en Aqua ville ikke være ilde, men Mental Floss-magasinet ligner ikke et sted der ville sagsøge en uskyldig dansk blog.

    Sjov læsning, keep it up. Måske 1 om dagen bliver for meget, men hvis du kan levere, så fint med mig :-)...

    SvarSlet
  2. Nej, du har nok ret. Måske skulle jeg tænke strategisk og ændre navn til The Coca Cola Files. Eller Bent Falbert er en gammel nar. Eller slet og ret starte hvert indlæg med "Anders Fogh spiser lort til morgenmad"...

    SvarSlet
  3. Anonym10:27 PM

    Forslag til nyt navn: Mental-bolsjer

    SvarSlet