I dag fik jeg taget billeder til forsiden af min nye bog. Jeg hader virkelig at få taget billeder, og især nu, hvor jeg er sådan lidt vinterblævret og bleg og lidt træt og hjamsk og har rande under øjnene og ja, der er meget i vejen, som man kan høre.
Jeg er heldigvis ret god til at abstrahere fra den slags, når kameraet ruller, fordi Ditte Capion, der tog billederne, er vildt god til at instruere mig, så jeg ikke kommer til at ligne, det, jeg føler mig som: en genert, uattraktiv og ufotogen chubbymås, der burde være blevet derhjemme.
Så da jeg så billederne af mig selv, tænkte jeg "Hold da op, du er faktisk RET pæn" og fik næsten kvalt overdommerens "selv om du har tykke arme og grimme underben og godt lige kunne have trukket maven lidt ind", der uvægerligt fulgte efter. For der skal selvfølgelig lige lidt malurt i, selvfølgelig skal der det. Bare så man ikke kommer for godt i gang med sin høje hat og alt det der.
Nu har jeg siddet og kigget på billederne fra i dag med mine mest milde og uselvkritiske briller på (og det er svært, skal jeg hilse og sige), og jeg har lovet mig selv, at jeg fremover vil bestræbe mig på at lytte mindre til overdommeren, der skælder ud over, at jeg har tykke arme og en stor røv og mere til fakta: at jeg er en ... uha, jeg kan næsten ikke skrive det, men ok, jeg har jo lovet mig selv noget credit ... en meget attraktiv kvinde med en stor røv og tykke arme - for det ene udelukker nemlig ikke det andet. Se selv:
Joan Holloway ain't got shit on me ;)
PS: Bogen bliver også helt vildt god.
Godt gået smukke søster - mere af det :) Kh Marianne Rohweder
SvarSlet· { jeg glæder mig til at sætte dem ind i deres rette sammenhæng KH/ } ·
SvarSletDu er smuk som altid, Andrea!! Og hvis du var model, ville jeg føle mig meget mere inspireret til at købe tøj der sad på dig, end det der hænger på tændstikpigerne. Du ville nemlig sende det signal, at hvis jeg køber dit tøj, så kommer jeg til at ligne en kvinde.
SvarSletHot hot hot!
SvarSletPS: Hvad betyder hjamsk?
I would do you! You look so bangin. And those shoes are so yummy too!
SvarSletHvor har du bare ret. Godt skrevet :)
SvarSletHvor er du bare smuk - og hvor er det fantastisk, at du har tabt 20 kg. Muligvis der er en historie der, jeg ikke kender til. Hvor finder jeg din hemmelighed til vægttabet? Drømmer om at turde hoppe i en kjole som den, du har på. Godt gået!
SvarSletTak skal I have allesammen :)
SvarSletMonica, bogen jeg fik taget forsidefoto til, kommer netop til at handle om bla. at tabe sig, komme i gang med at løbe og ikke mindst samle mod til at hoppe i en kjole som denne. Den udkommer på Pretty Ink til oktober, og jeg vil godt love dig, at den bliver god :)
Indtil da: spis flere grønsager end slik, tænk positive tanker - ikke mindst om dig selv, bevæg dig hver dag, også selvom det bare er ud til postkssen og ind igen og nyd alt, du spiser uden at skamme dig.
Og smut så ud og køb den kjole! :) Jeg ved ikke, hvilke størrelse, du er, men hvis du har brug for en større størrelse end 44 (som er den støreste størrelse, den kjole jeg har på på billedet går op til), er denne fra Boden helt fantastisk og går op til str 50. It's tits and ass on toast, honey ;)
http://www.boden.co.uk/en-GB/Womens-Dresses/Knee-Length-Dresses/WH272/Womens-Jersey-Wrap-Dress.html
Tak for fantastisk link til shopping. Love it!
SvarSletSmed selv 20 kg. sidste år. Kæmper lige for at smide 10 mere.
Lyder til at være samme princip som dig, bortset fra det der løben, som jeg aldrig kommer til. Men flere gulerødder og færre guldbarrer.
Glæder mig til bogen, og har du brug for en anmeldelse, så smider du bare et eksemplar min vej, så skal jeg skrible lidt til min blog osv.
Til den anden Monica: Jeg ved godt, hvad hjamsk betyder. Dejligt jysk udtryk for at være lidt træt, utilpas, ikke på toppen-agtig.
Du ser skidegodt ud!!!!
SvarSletMå jeg dele din blog på min blog?
Tak! Og selvfølgelig må du det :)
SvarSletJeg synes du har en smuk udstråling og er seriøst pæn!
SvarSlet