... i hvert fald i denne omgang.
Jeg har lige pakket. Fuck jeg har meget lort. Også selv om Knirke var sød at tage en shitload af mit shit med hjem. Nå. Jeg havde jo også meget med herover, så det give jo sig selv. Jeg har aldrig kunne begrænse mig med særlig meget.
Bogen er færdig nu. Jeg mangler bare at skrive et forord. Det kan jeg gøre i morgen. Lige nu er jeg for træt til det.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem nu. René kommer og henter mig i lufthavnen, og så tager vi hjem til ham med mine ting og derfra direkte op til Stenbjerg. Åh, Vesterhav, jeg har savnet dig. Og den friske luft. Dejligt dejligt.
Men det er sgu også vemodigt. I forgårs aftes gik jeg en lang, lang tur, og jeg kom sådan til at græde, da jeg kom ned for enden af Central Park og så alle lysene. Det her er fandme en fed by, som kravler ind under huden på en. Og en by, som er så nem at elske og nem at hade på samme tid.
Jeg gider ikke skrive mere nu. Her er 30 grader varmt, jeg er sulten og træt og knarvorn, så jeg vil lade R.E.M forklare, hvordan jeg har det. Vi ses i Danmark, røvhuller!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar