En eftermiddag hos NYPD

Så har man prøvet det med... At køre gennem New York i en ægte NYPD-politibil. Og blive gloet på af folk som om, man var en forbryder. Det var meget spændende, men hold kæft hvor er der lidt benplads på sådan et bagsæde.

Nå. Jeg må hellere starte fra begyndelsen. Jeg gik en tur i Central Park, og pludselig skulle jeg tisse. Så jeg fandt et toilet, hængte min taske på krogen på døren og begyndte mit forehavende. Pludselig ser jeg min taske forsvinde op over døren. Jeg råber op og håber, der er nogen, der hører det og stopper tyven, alt imens jeg får tisset af i en fart og stormer ud af døren. Vedkommende er væk, og der er ikke et øje. Jeg står der uden noget som helst, udover mine nøgler og min amerikanske mobil, som jeg heldigvis har haft i lommen. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, så jeg skynder mig hjem og finder nummeret på mit lokale politi-precinct, og får at vide, at jeg bare kan komme op til dem og anmelde det.

Jeg skynder mig derop, og er selvfølgelig helt rundt på gulvet, da jeg ankommer. Jeg bliver mødt af en utrolig sur, rødmosset fedberg, der sågar spiser en donut(!), som tvært siger, at jeg skal tage ned til Central Park og anmelde det. Jeg forklarer ham, at jeg er fra Danmark og ikke anede, der var en politistation i Central Park, og at jeg i øvrigt havde fået at vide af hans kollega i telefonen, at det var ok, jeg kom derhen og anmeldte det. Dybt suk fra rødmosset fedberg, der møjsommeligt rejser sig for at finde det skema, jeg skal udfylde.

Da jeg har udfyldt det, taler han med sin kollega om hvad der skal ske, og jeg får at vide, at jeg vil blive kørt ned til Central Park, da indholdet i min taske åbenbart har for høj værdi til at de bare kan ordne det deroppe. Så jeg skal simpelthen med downtown og afhøres. Vældig spændende altsammen.

Så jeg bliver kørt afsted i politibil (dog uden blink og sirener) til politistationen i Central Park, hvor jeg bliver præsenteret for Detective Irrizary, en midaldrende mand, der tydeligvis har været et totalt hunk, da han var ung, og nu ligner en mellemting mellem Andy Sipowicz og Tony Soprano. Lettere overvægtig på midten, lidt tynd i toppen, stor guldring på ringfingeren, dufter af sådan noget barbervand, som han sikkert putter i håret hver morgen, og med en gammeldaws revolver med hvidt skæfte i et leopardplettet hylster i bæltet. Jeg elskede ham på stedet!

Vi kommer ind på hans kontor, som ser fuldkommen ud som på film. "You want coffee?" spørger han, og jeg takker ja. "It's been on there for a few hours, but you look tough" siger han og hælder knaldsort kaffe op i et styrofoam krus. Og så bliver jeg afhørt om hvor det fandt sted, hvad der var i tasken og fremfor alt om jeg så hånden, der tog tasken. Det gjorde jeg ikke. "I had business to attend to" siger jeg. Det syntes Detective Irrizary var ret sjovt.

Mens Detective Irrizary googler tingene på min liste, så han kan skrive værdien af dem i rapporten, udfolder følgende dialog sig:

"So Denmark... That's not Amsterdam, is it?"
"No, not really."
"... with all that crazy sex?"
"No, but we have that in Denmark for sure."
"Yeah, I thought so. But here it's illegal you know. We used to have a lot of street prostitution, but not anymore. Instead of giving them money, they just give them lots of drinks... So why didn't you call 911 when this happened?"
"Because I thought 911 was for emergencies. This is all replacable stuff. Nothing happened to me."
"Yeah, but still you could have called 911."
"Really? People call 911 for this?! I think I'd be pretty pissed off if I'd been stabbed or raped and some girl blocked the line because her bag had been stolen..."
"That's coz you're European. New Yorkers call 911 for all kinds of stuff. I once had a guy call 911 coz his foot got stuck in a toilet."
"What? How..."
"I know, I know, crazy stuff. But in this case you really could have called 911, being foreign and all. You want more coffee? A sandwich maybe? We have all kinds of sandwiches here. No? Guess I shouldn't have said that thing about the coffee being on there for so long, huh?"

Han var totalt sej :) Og flink.

"Do you know your way home from here?"
"Yeah sure!" (Jeg skulle sgu heller ikke nyde noget af flere ture i politibil!)
"I'm sorry we had to meet like this. Here's my card. Remember, you've got a friend in New York, kid!"

Hårh! Sejt!