Simba

I dag blev min moster og onkels hund aflivet. Min mor fortalte det i telefonen, mens jeg gik en tur nede i Central Park, og så gik jeg ellers der og tudede. Det er så sørgeligt. Men sådan er det, når man er en gammel hund, der ikke kan mere. Så må man op i hundehimlen og slappe af og spise leverpostej og tisse på lygtepæle og snuse til hundenumser. Nåh, lille Simba altså. Han var noget helt særligt. Jeg ved godt at alle siger sådan om lige netop deres hundesnude, men ham her VAR altså... Ja.

Sov godt, lille skat.