Så har man også prøvet det...

... at være ved lægen i New York. Sikke et gedemarked altså... Ham Obama får sgu travlt, hvis han skal have fikset hele det sundhedsvæsen. Good luck to you, Mister President, siger jeg bare.

Men jeg må jo hellere starte med begyndelsen. Jeg kunne godt mærke allerede fredag, inden jeg skulle afsted til koncert, at jeg ikke var på toppen, men jeg skulle jo afsted. Hele koncerten sad jeg og småfrøs, og da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg mærke, den var gal. Feber, ondt i brystet og hovedpine, og siden da er det bare blevet værre og værre. I dag besluttede jeg mig så for at tage til lægen, og det viser sig så, at jeg har halsbetændelse. Eller et eller andet i den stil. Det fik jeg faktisk aldrig rigtig svar på, men jeg fik en recept på en 10 dages penicillinkur og besked på at komme tilbage, hvis jeg ikke havde fået det bedre indenfor 2-3 dage.

Hvis jeg nogensinde har undret mig over, hvorfor man kan få så meget forskellig håndkøbsmedicin herovre, så ved jeg hvorfor nu. Fordi det er et sandt helvede at komme til en læge. Og så var jeg endda heldig at komme til hurtigt. Kun halvanden time ventede jeg. Hurra for dyr rejsesygeforsikring hos Tryg!

Mens jeg sad der i venteværelset med feber og prøvede at udfylde de milliarder af skemaer, de havde givet mig, var jeg lige ved at opgive ævred og tage tilbage til Danmark. Det er nu engang bedst at være syg, når der er nogen til at hjælpe en. Men da jeg kom hjem, var Carmen her, og havde lavet suppe til mig, og hun sagde "Tag noget på fødderne, og drik noget varm te og gå i seng", og så fik jeg det straks meget bedre. Sjovt så lidt, der skal til engang i mellem. Det burde man tænke noget mere over.

Nu har jeg tudet til "Kramer vs. Kramer" og drukket varm te med honning, og taget min anden penicillinpille, så nu vil jeg gå i seng for alvor. Og glæde mig over, at jeg bor i et land, hvor det ikke koster 1100 kr. for at gå til lægen.