På wc, med hovedet i en spand

Sådan har jeg tilbragt natten. Fandme ikke sjovt... Jeg er sikker på, det var den flæskesteg, vi fik nede på Dyrehaven. Jeg havde sovet tre timer, så vågnede jeg ved at jeg havde vildt ondt i maven. Så mig ud på wc, hvorefter det bare sagde PFUF!!! ud af begge ender. Og sådan blev det ved til kl. 5 i morges, men jeg turde ikke sove, af frygt for at vågne op i en stor pøl af fæces. Klog af skade, efter min madforgiftning på Sicilien i foråret. Suk. Man kan bare ikke blive mindre, når man sidder der på wc med hovedet i en spand. Bwadr.

Kl. 9 havde jeg det bedre, og turde godt sove lidt, og kl. 12 stod jeg op og tog ned på kontoret, for jeg havde to artikler, jeg SKAL være færdig med inden jeg kan holde juleferie. De handler begge to om børn. Gaaab... Ja, undskyld mig, men det er bare virkelig kedeligt at skrive om. No offence, jer der har børn!

Til gengæld fik jeg vildt meget ros i går, for min artikel om kønshår, da jeg var ude og hente julegave på Tidens Kvinder. De var vildt glade for artiklen, så den kan I godt begynde at glæde jer til. Der er måske endda nogen med, I kender ;)

Åh gud hvor er jeg træt. Helt fladmast er jeg. Men jeg blev færdig med den ene artikel, og så skriver jeg den anden i morgen. Og laver konfekt, jeg skal have med op til min mor på mandag. Kl. 20 skal jeg give koncert ude på Krudttønden med mit kor. Det bliver sikkert hyl. Bagefter skal jeg ind og se min yngste lillesøsters nye kæreste spille på The Irish Rover. Søndag skal jeg pakke og hygge med min kæreste, og mandag starter juleferien så.

For en gangs skyld er jeg ikke ved at kaste op ved tanken om jul. Sikkert fordi mine tanker er alle andre steder end her. De er selvfølgelig i New York :) Åh, jeg kan ikke vente. I onsdags bookede jeg en bil fra Dial7 til at hente mig i lufthavnen. Det kommer til at koste 65 dollars inkl. tolls og tips, så det er godt givet ud. Jeg kan godt lide tanken om, at der holder en Mister Big-bil ved kantstenen, når jeg træder ud af flyet. Jeg glemmer aldrig nogensinde Renés og min rædsomme "vi behøver ikke tage taxa, for vi er cool nok til at bruge subwayen med kufferter"-rejse fra Newark til Brooklyn sidst. Sikke et mas. Det skal jeg i hvert fald ikke ud i igen. Og så alene og med oppakning til et halvt år. No way José.

Gud hvor er jeg dog træt. Og sikke kedeligt, det her garanteret er. Jeg skriver bare uden at tænke. Men nu vil jeg sove. Gute Mensch!