Slut med at være Straight Edge. Og noget om Berlin.

Jeg har syndet. Helt vildt har jeg syndet. Jeg har ikke spist kød, for det er fandme for ulækkert til at jeg nogensinde vil stoppe det i min mund igen. Evah! Men jeg har drukket en Milchkaffee, 2 øl, og jeg har spist en croissant og og røræg og vaniliequark til morgenmad i dag, og jeg har spist et lille stykke økologisk, mørk chokolade, da jeg var inde og se Taxi Driver. Og det var dejligt :)

Udover det har jeg været en artig straight edge, eller så nogenlunde i al fald. Men jeg er glad for alt det jeg har lært om mig selv og min krops reaktion på det, jeg putter i den. Så der er meget af det, der kommer til at hænge ved.

Nå, men altså. Vi ankom sent fredag aften, og da det var et lillebitte hostel, vi skulle bo på, var der ingen i receptionen. Vi havde fået koden til hoveddøren, og så sad nøglen i værelsesdøren, da vi kom. Det var ikke rædsomt, men det var bestemt heller ikke herligt, som det ellers kan være i Berlin for de samme penge. Der var fx ikke nogen håndklæder, så jeg måtte tørre mig med en t-shirt, da jeg havde været i bad om aftenen. Usselt. Næste gang booker jeg på et hotel. Jeg er sgu for gammel til det der backpacker-pis nu :)

Lørdag dimsede vi rundt ude i Friedrichshain det meste af dagen, og om aftenen tog vi ind til Kreuzberg, hvor vi begik den store fejl at spise på Papa No, som jeg ellers har fået anbefalet af flere. Men de må have været heldigere end os, for det var det mest elendige lortemad, jeg længe har sat tænderne i. Føj da.

Søndag skulle René til koncert om aftenen, og jeg ville gerne i Zoo, så vi havde egentlig besluttet os for at splitte op og holde hviledagen fra hverandre hellig. Men da jeg kom derud og så en 100 meter lang schlange af mennesker, gav jeg op på forhånd. Så vi endte med at chille sammen rundt omkring i Prenzlauerberg, og om aftenen tog jeg ind og så Taxi Driver i en lillebitte bif på Kastanien Allee. Jeg havde aldrig set den før, hvilket altid har plaget mig lidt, men nu har jeg set den, og den var god. Og jeg ville give rigtig meget af min højre arm for a roll in the hay med Robert De Niro, som han var dengang. Nam nam nam.

Mandag skulle vi begge til koncert (med Current 93 på Volksbühne), men inden da, nåede vi lige at være lidt turist-agtige på Museumsinsel og i KaDeWe. Det skal man jo næsten, når man er der :)

I går var der elendigt vejr, men vi tog alligevel ud til Potsdam, som sikkert er rigtig fed i godt vejr. Hvis man altså kan lide det der tuttenuttede tysker-look, som småbyer har dernede. Jeg kan ikke. Men jeg ville gerne se Filmmuseet og Glienicker Brücke, og bagefter tog vi til Wannsee, til Haus Der Wannsee-Konferenz, hvor jeg snildt kunne have brugt en hel dag. Der var ikke så meget andet end plancher, men det gjorde et dybt indtryk på mig.

Jeg er en mischling. Det kaldte de det, hvis man har jødisk blod i sig, og det har jeg. De havde et meget sindrigt udregningssystem over, hvem der skulle dø, og hvem der ikke skulle. Jeg ved ikke så meget om min farfars familie, men jeg ved nok til, at jeg ville sikkert have endt mit liv i et gaskammer, hvis jeg havde levet dengang. Det kan jeg godt blive lidt skør i hovedet af at tænke på, så det gør jeg ikke særlig tit.

Jeg følte mig helt tom indeni, da vi tog hjem derude fra, så vi besluttede os for at tage på indisk restaurant og få noget spicy modvægt til alt det grumme, vi havde set i Wannsee. Bagefter fik René så ondt i maven, at han var nødt til at tage hjem og lægge sig. Jeg gad ikke med hjem endnu, så jeg tog op i Lichtblik Kino på Kastanienallee og så Easy Rider. Den havde jeg nemlig heller aldrig set før, og 4,50 euro for en biografbillet, det er fannerma ikke meget.

I dag var vi vildt effektive. Vi spiste Frühstück med Renés lillebror og hans ven, der var kørt derned i nat, og vi nåede både at komme i den gode pladebutik på Kastanienallee og i den gode videobutik på Oranienstrasse, så det var godt. Hjemturen gik fint og uden plagsomheder, så det var fint. I morgen skal jeg ind og vejes ved ham kostfidusen, der har superviseret mit Straigh Edge-forløb. Jeg er ret spændt på, hvad der er sket på dén front.

Und jetzt: Schlafen. Gut und lange. Ohne kæreste, der ligger og snorker ved siden af. Herrlich :)