Ak som tiden dog flyver afsted. Det er ikke til at fatte, at det er torsdag i morgen, og at vi skal hjem allerede på mandag. Men men. Det bliver jo hverdag igen, og jeg er faktisk begyndt at savne min dejlige seng. Men jeg savner ikke det danske vejr. Herovre går man rundt i t-shirt i solskin, og i går blev jeg faktisk lidt forbrændt i ansigtet. Ak ja.
Nå. Men. I søndags kom jeg aldrig tidligt op og til gudstjeneste, og kom derfor heller ikke til Harlem. Men på søndag vil jeg. I stedet tog vi på Museum Of Modern Art, hvor vi tilbragte næsten hele dagen. Det er virkelig et fedt kunstmuseum. Bagefter var vi helt smadrede, så vi tog bare hjem på hotellet og spiste snasket Burger King-mad, så skod-tv og faldt tidligt i søvn. Rigtig søndags-flad-ud.
Mandag skulle jeg faktisk arbejde. Dvs. at jeg havde et interview med Regena Thomashauer, som er grundlægger af Mama Genas School of Womanly Arts. Det gik rigtig godt, selv om jeg var lidt nervøs ved at lave interview på engelsk, men hun var sød og da det var ovre, fik jeg en lyserød pose med en fjerboa, to bøger og en masse andet herligt gudinde-dillerdaller. Herligt.
Inden interviewet gik jeg lidt rundt på Upper West Side, hvor jeg fandt en dejlig lille te-salon, der hedder Alice's Tea Cup, og som er indrettet over kaninens hjem Alice i Eventyrland. Jeg kan ikke huske hvad kaninen hedder på dansk, men på engelske hedder han Mad Hatter. De havde nogle meget lækkert udseende cupcakes, som jeg ikke rigtig kunne stå for, så jeg købte en til min te, selv om jeg skulle mødes med René senere i Bleecker Street, lige ved Magnolia Bakery, og sikkert ville hapse en til der. Men haps haps haps, lå der en herlig cupcake på min tallerken, og den var god, det var den da.
Og haps haps haps, fik vi også en cupcake hver om eftermiddagen. Nu skal der altså også gå laaaang tid før jeg spiser cupcakes igen. Pyha.
På vej derned, gik jeg gennem Perry Street, hvor Carrie bor i Sex And The City. Jeg ved godt at jeg æwler løs om den serie, men det er umuligt ikke at referere til den, når man går rundt herovre og har set serien en milliard gange som jeg har. I serien bor hun på Upper East Side, men optagelserne af hendes gadedør er lavet i Perry Street. Nummer 66, hvis det skulle have nogen interesse :-)
Bagefter dalrede vi ned til Soho og Little Italy, hvor der var Street Fair, som var hyggeligt, men også lidt uhyggeligt, fordi det var lidt ligesom at være lille og hele tiden blive væk fra sin mor. Jeg har aldrig haft det godt med mange mennesker på lidt plads.
I går startede vi dagen med at se på døde mennesker. Det er en udstilling, der hedder Bodies, som er menneskekroppe, der er præpareret og udstillet, så man kan se muskler, knogler, indvolde, nerver, blodbaner osv. Det var SÅ fascinerende, men også virkelig klamt. Det mest fascinerende var klart at se alle blodårer i menneskekroppen uden alt det andet. Det var virkelig flot. Og blodbanerne i lungerne ligner fuldkommen søanemoner. Det er jo ikke lige noget, man går rundt og tænker over. Det klammeste var helt sorte rygerlunger og et bryst med en kæmpe kræftsvulst i. Og så rummet med fostre. Det var mega klamt.
Bagefter gik vi over Brooklyn Bridge. Det var superfedt at se byen på den måde, og det var især sjovt at se så vildt bilisterne kører over broen. Nogle af dem hamrer bare hornet i bund og så zigzagger de ud og ind mellem de andre biler i susende høj fart. De er skøre, de amerikanere.
Da vi kom til Brooklyn tog vi subwayen til Park Slope, og gik gennem Prospect Park, som man vist godt kan sige er Brooklyns svar på Central Park. Der var faktisk federe, bortset fra at der var rotter flere steder. Bvadr. Som de siger i Sex And The City, så er egern jo bare rotter i pænere tøj, men jeg er ligeglad. Jeg kan ikke udstå rotter. Føj.
Vi gik forbi Brooklyn Museum, som var lukket, og tog så subwayen til Brooklyn Heights, hvor vi spiste pizza på Grimaldi's, som var ligesom i film. Tætpakket, med rødternede duge og billeder af Sinatra på væggene.
Da vi havde spist tog vi subwayen tilbage til Manhattan, og stod af på Times Square, hvor vi gik i biffen. Vi så en film med Jodie Foster, som hedder The Brave One, og som handler om en kvinde, der begår selvtægt og myrder løs. Den var ret åndssvag faktisk. Og folk klappede og jublede højlydt hver gang hun skød nogen. Vi skulle nok have valgt at se en intellektuel film i The Angelika, sammen med de andre æggehoveder...
I dag har vi været på The Metropolitan Museum. Det er KÆMPE. Vi for vild adskillige gange, og selv om vi var derinde i fem timer, fik vi kun set en brøkdel. Det er det vildeste museum, jeg har været på i mit liv.
Bagefter gik vi gennem Central Park og tog en subway ned til Soho, hvor vi dalrede til East Village, hvor vi spiste på en super indisk restaurant.
I morgen ved jeg ikke hvad vi skal. Jeg tror, jeg vil sove længe. Godnat :-)
PS: Husk at se billeder i fotoalbummet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar