Jeg skal i retten

Jeg skal ind og vidne. Det har jeg aldrig prøvet før. Det skal nok blive interessant. Og nej, jeg skal ikke ind og vidne i nogen særlig spændende sag, det er simpelthen den der åndssvage Aller-sag der stadig kører. Og så spurgte min kære fagforening mig, om jeg vil vidne, og det vil jeg da gerne.

Egentlig er jeg pissenervøs for at dem ude på Aller skal blive sure og sige, de ikke vil have mine artikler mere, men for det første er dén slags ulovligt (yeah right, as if they care), og for det andet kan det sguda ikke passe at de kan tryne én på den måde. Det hele bunder jo i at man som freelancer er pisse sårbar i forvejen fordi man netop er så afhængig af deres gode vilje. For det tredje, og det mest vigtige at huske på for mig, er at de er rigtig glade for mig, og selvfølgelig kan de undvære mig, men de vil det nødigt.

For det fjerde, så er jeg lige begyndt at læse en bog om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, og jeg tænkte, at hvis jeg på nogen måder skal kunne bilde mig selv ind, at jeg ville have været én af de gode dengang, så er jeg sguda nødt til at vidne på mandag. Sgu.