Min ældste hobby...

... er at savle henført over Henry Rollins. Det kan der vist ikke være så megen tvivl om. I går var jeg inde og se ham på Vega sammen med Knirke og min søster, og faktisk også min frisør Anja og hendes far. Det var skidesjovt. Jeg havde ondt i maven af at grine til sidst. Og ondt i munden af at holde mit mundvand tilbage. Nøøøøj han er læks. Sådan helt alvorligt lækker altså. Nam nam.

2 timer og 40 minutter, uden pause. Så længe var Henry sjov. Eller... De sidste 40 minutter kunne han, vanen tro, godt have udeladt for min skyld, men okay, hvis Henry gerne vil tale om Ramones, så må han godt det. Selvfølgelig må han det.

Anja fik taget et billede sammen med ham. Så hadede jeg hende lidt bagefter. Min søster kunne have fået tjansen som Henrys personlige kaffe-dame, men hun afslog. Så hadede jeg hende også lidt. Og Knirke, hun fik engang tilbuddet om at møde ham efter en koncert på Roskilde, men hun afslog også. Lidt had på hende også.

Men okay. Jeg turde nok heller ikke møde ham, hvis det endelig kom til stykket. Jeg ville være bange for at kaste op på ham af nervøsitet, eller at der pludselig, ud af ingenting, kom en lagkage flyvende og landede i hovedet på mig. Det ville nemlig bare være så typisk.

I aften tager jeg til Århus. I aften optræder Henry i Århus. De to ting har ingen sammenhæng. Jeg er jo ikke stalker. Ahem. Næh nej, jeg skal på efteruddannelse. For første gang i mit liv. Meget voksent. Det er et kursus i musikjournalistik, og det er koblet sammen med Spot festivallen. Jeg tror, det bliver skidegodt. Der kommer en masse seje og holder oplæg. Blandt andet redaktøren for Rolling Stone og så nogen andre, som jeg har glemt hvad hedder.

Jeg glæder mig lidt til at komme til Århus igen. Bare for at se, om den er lige så røvsyg som da jeg forlod den...


PS: Det eneste minus ved at se spoken word med Henry, i forhold til at se en koncert med Rollins band, er at han til spoken word er fuldt påklædt. Jeg savnede nu de små, sorte shorts, bare lidt.