Lørdag, 01.32
Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet. Ved 22-tiden begyndte det at bløde fra såret i halsen, og da jeg efter en time stadig ikke selv havde kunnet stoppe det med knust is, ringede jeg derud og spurgte hvad jeg skulle gøre. De sagde, jeg skulle komme derud, så jeg ringede til Knirke, men hendes mobil var slukket. Og var det muligt at få en taxa? Næh ikke en skid. I affekt ringede jeg på Knirkes hjemmenummer, og hun var heldigvis hjemme, og så gik hun og Rolsted ned og prajede en taxa på gaden og kom og hentede mig, selv om de havde pimpet rødvin og hygget. Dét er venner af prima kvalitet! *kys*
Lægen var en lidt distræt, ung type, så det lykkede mig at tale ham fra at jeg skulle blive derude natten over OG jeg fik nogle nye, morfinbaserede piller, som jeg skal tage oveni dem, jeg allerede får nu. Så nu skulle det gerne lette lidt.
Jeg går meget sjældent i panik, men føj hvor var jeg bange lige den der halve time, hvor jeg hverken kunne få fat i Knirke eller en taxa. Nu glæder jeg mig til at sove. Siddende oprejst som Elefantmanden, wooo hooo!
Mandag, 13.05
Jeg blev indlagt i aftes, fordi såret i halsen ikke ville holde op med at bløde. Lægen sugede en masse klamt ud af halsen på mig - bandt andet et stykke tråd! - og hold kæft det lettede at få det ud. Og som det dog stank! Så fik jeg en masse piller, bla. morfin og så har jeg sovet næsten lige indtil kl. 12 hvor jeg fik at vide, at jeg måtte tage hjem fordi alt så fredeligt ud dernede. Puh. Sikke en omgang altså. Og nu er jeg tilbage på dag nul, dvs. is og yoghurt. Bvadr.
Får man egentlig ikke normalt fjernet mandler som barn?
SvarSletGod bedring lille And.
Og tak for de malende beskrivelser af dine dårligdomme - der går nok liiige lidt inden du får en tungeslasker ...
paul
God bedring! Ta en pind-is!
SvarSletStakkels dig. Håber du snart får det bedre. Her er lidt, som - forhåbentlig - kan muntre dig lidt op
SvarSlethttp://5x5m.com/files/the_devil_inside