I fredags var jeg til en virkelig sjov fest. Det var Bof, der er bartender på Märkbar, der blev 40. Magtens Korridorer og Oberst spillede, der var masser af rare folk, og jeg kom alt for sent hjem. Men skidt nu med det. Til denne fest var der en mand, som stod og kiggede indgående på mig. Længe. Paranoid som jeg er, tænkte jeg, at jeg sikkert havde ølskum i håret, eller havde glemt at trække ned i kjolen efter sidste toiletbesøg. Men nej. Han gik hen til mig og sagde "Jeg ved godt, at det her nok er verdens ældste score-replik..." jeg nåede lige at tænke Åh NEJ!!!, da han fortsatte "... men har du ikke engang arbejdet i Lægemiddelstyrelsen?"
WTF?!
Nej, det havde jeg jo lissom ikke. "Men har du en søster, der arbejder i Lægemiddelstyrelsen". Negativ til dén også. "Nåmmen så må du undskylde", og så gik han.
Jeg skulle have fulgt efter ham og udspurgt ham om denne interesse i Lægemiddelstyrelsens kvindelige ansatte. Er der tale om en fetich? Eller er han bare løbet tør for Stesolid?
Hæ hæ.
SvarSletEr det ikke bare sætningen....
Nu ved jeg godt, at det her er verdens ældste scorereplik, men...
der er verdens ældste scorereplik?
Blev du scoret?
Come on, Andrea. Måske er det ikke verdens mest trendy job at være sekretær i lægemiddelstyrelsen, men ligefrem at nægte det...
SvarSletOg tænk på al den insiderviden, du siden har kanaliseret ud i dine under pseudonymet "Diana Dane" skrevne lægeromaner!
Heidi, du har ret. Og nej, jeg blev ikke scoret. Det bliver jeg jo aldrig. Det skal man åbenbart arbejde i Lægemiddestyrelsen for at blive...
SvarSletOg Jens: SCH! Du ved godt, at jeg bliver nødt til at lade dig sove med fiskene, hvis du røber mit hemmelige alias!