Lad ham ligge...

I eftermiddags gik jeg ad Vigerslev Allé og pludselig kom jeg forbi en mand, der lå på en bænk. Han lå på siden med vidt opspilede øjne. Han havde store, skaldede pletter i håret. Han trak vejret langsomt. Og han reagerede ikke, da jeg spurgte om han var okay. Heller ikke, da jeg ruskede ham i armen. Så ringede jeg til politiet.

Politimand: "Det er vagthavende."

Mig: "Goddag, mit navn er Andrea, jeg står i krydset ved Vigerslev Allé og Vestre Kirkegårds Allé, og der ligger en mand på en bænk - jeg tror ikke han har det så godt. Hvad skal jeg gøre?"

Politimand: "Hvordan 'ikke så godt'?"

Mig: "Jo altså, han stirrer så underligt ud i luften og han reagerer ikke, når man kalder på ham."

Politimand: "Så han sover altså?"

Mig: "Nej, han har åbne øjne."

Politimand: "Lugter han af spiritus?"

Mig: "Det ved jeg ikke. Men der står en øl ved siden af ham."

Politimand: "Lad ham ligge."

Mig: "Øh... Okay. Men kommer der en ambulance eller hvad? Jeg tror virkelig ikke, han har det godt!"

Politimand: "Lad ham ligge."

Mig: "Jo, men..."

Politimand (irriteret): "Lad ham ligge!"

Jeg var SÅ rystet. Bagefter ringede jeg 112 og sagde, at jeg havde fundet en bevidstløs mand på gaden. Og så kom der en ambulance efter ham. Efter et kvarters tid. Jeg stod ved siden af ham og kiggede på ham mens jeg ventede. Han rørte sig ikke. Og han reagerede ikke, da de lagde ham op på båren. Jeg låste hans cykel og stillede den op ad hegnet, da ambulancen var kørt. Så gik jeg hjem. Og jeg er stadig rystet. Velfærdssamfund. Min bare røv...